Blodprøve: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KasparBot, fjerner ændringer fra 80.62.117.82 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 20:
== Prøvematerialer ==
Afhængig af, hvad man ønsker, at undersøge blodet for, skal der bruges forskellige ''prøvematerialer''. Nogle stoffer findes f.eks. kun i plasma, mens nogle processer måles bedst i serum.
For at kunne lave de forskellige prøvematerialer, skal blodet behandles
I dagligdagen bruger man derfor prøveglas, som har forskellige farver, så man nemt kan finde ud af, hvilke glas man skal bruge, til hvilke analyser.
Linje 26:
Det gøres ved at der sættes en elastik på overarmen, som hæmmer tilbageløbet af blod. Det får blodet til at hobe sig op og venerne til at fuldes med blod. Derefter desinficeres huden med sprit, så der ikke kommer bakterier ind i blodet. Når spritten er fordampet stikkes en kanyle ind i venen og prøveglassene fyldes op. Der er vacuum inde i prøveglassene, så blodet bliver suget ud, selvom der ikke er noget tryk i venerne.
Enkelte blodprøver kræver, at man bruger blod fra en pulsåre ([[arterie]]). Dette kaldes derfor for en [[arteriepunktur]] (eller a-punktur i daglig tale). Ofte vil det være fordi man skal undersøge arterieblodets indholder af blodgasser, altså [[ilt]] (O<sub>2</sub>) og kuldioxid (CO<sub>2</sub>). Derudover måler man også arterieblodets indhold af bicarbonat, frie baser (Base excess) og mælkesyre (laktat).
== Se også ==
|