Thors Mølle: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Flertydige WL: Vestergade → Vestergade (Aarhus), Silistria → Silistria (Aarhus), Ørnereden → Ørnereden (Århus); Fjerner link: Niels Jacobsen, Niels Christian Christensen; Help needed: Nymølle |
|||
Linje 12:
===Farvergårdens stampemølle===
Også under den næste ejer – [[Christen Andersen Tørslev]] – fungerede møllen som feldberedermølle, men herefter blev møllen omdannet til en stampemølle for klæder. Det skete i forbindelse med at rådmand [[Andreas Stæhr]] overtog møllen. Udover at være rådmand var Stæhr også farver og i [[Vestergade (Aarhus)|Vestergade]], hvor han havde en stor farvergård. Med stampemøllen kunne Stæhr nu præparere sine egne klæder inden de kom på farveriet.
Da Stæhr i 1751 solgte farveriet i Vestergade til [[Peter Christian Asmussen]] fulgte stampemøllen med i købet. Asmussen drev møllen og farveriet videre med sin søn [[Wolff Frederik Asmussen ]]. Under Asmussen og sønnens ejerskab blev [[Thor Christensen]] ansat som stampemester på møllen i skoven, og det er fra ham navnet Thors Mølle stammer.
Linje 21:
I både 1825 og 1829 blev Thors Mølle sat til auktion og i 1831 blev møllen endeligt solgt til [[Frederik Julius Christian Güldencrone|Güldencrone]] af [[Marselisborg Gods]], der i forvejen ejede Marselisborgskovene.
Samme år lejede godset møllen ud til den driftige købmand [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863) |Marcus Galthen Bech]]. Bech omdannede møllen til en kradsuldmølle, der kunne opkradse ellers ubrugelige uldklude til brug i eksempelvis madrasser og gulvtæpper. Uldkradseriet blev en god eksportforretning og i løbet af 1830’erne overtog Bech også driften af skambækkens andre møller, [[Pouls Mølle]] og [[Varna Mølle]], ligesom han lod opføre en fjerde mølle, [[Nymølle]]{{dn|dato=september 2018}}, opføre.
Ved Bechs død overtog hans to sønner [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)|Oluf]] og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)|Marcus]] driften af møllerne. I 1877 gik de over til dampkraft, og møllerne blev nu overflødige.
Linje 31:
Gennem årene havde der boet flere familier ad gangen i møllen. Under stampemester Thor Christensens tid havde møllen været hjemsted for tre familier, og omkring år 1900 fandtes der to lejligheder i Thors Mølle. Mølledriften var nu slut.
Den ene lejlighed blev beboet af skovarbejder [[Ferdinand Andersen]], mens den anden var beboet af arbejdsformand
I 1905 måtte Ferdinand Andersen betale en bøde for at have udskænket bajersk øl ved Thors Mølle uden bevilling. Også mølleforpagter Anders Jensen og skovfoged for [[Skåde Skov]] Peder Rasmussen måtte betale bøde for samme forseelse ved henholdsvis [[Silistria (Aarhus)|Silistria]] og [[Ørnereden (Århus)|Ørnereden]].
Formand Niels Jacobsen havde derimod et godt forhold til afholdsbevægelsen, og holdt sig indenfor lovens rammer. Samme bevægelse støttede da også Niels Jacobsen da han forgæves i 1906 og 1907 søgte om tilladelse til at opføre en rigtig restaurationsbygning på stedet. Begrundelsen for afslaget var blandt andet, at det netop var de primitive gammeldags forhold, der var det tiltrækkende ved stedet.
Linje 42:
===Lysthuse og Jægerstue===
Det lykkedes først i 1927 at få tilladelser til udvidelser ved Thors Mølle. Det var den daværende vært
Med eller uden bajere blev Thors Mølle et populært udflugtssted og ikke sjældent skete det at Christensens børn og børnebørn måtte låne tøj ud til uheldige børn, som havde været en tur i bækken.
| |||