Wikipedia

Hjarnø: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m infoboks
→‎Historie: Om guldskatten fra 500-tallet.
Linje 39:
 
== Historie ==
Af de mange fund fra øen, stammer de ældste fra rensdyrjægerne[[rensdyr]]jægerne 9.500 år før vor tidsregningf.Kr. Ved kysten findes mange steder bearbejdede [[flint]]estykker, der stammer fra
[[Ertebøllekulturen]].
 
I [[2016]] gik de to amatør[[arkæolog]]er Terese Frydensberg Refsgaard og Brian Kristensen en tur på øen. Med [[detektor]]udstyr fandt de nogle opsigtsvækkende guldstykker, som de tog med til [[VejleMuseerne]]. Her besluttede man at undersøge marken på Hjarnø nærmere. Det første fund bestod af hængesmykker, dvs. [[brakteat]]er med meget fine mønstre, der ikke er set før. Skatten består af 32 dele, såsom guldperler, brakteater, en guldnål og små guldklip, der i [[jernalderen]] blev brugt som betalingsmiddel. Det fremgår, at 500-tallets [[guldsmed]]e var meget avancerede. Heller ikke guldnålens udformning er set før. Fundet sættes i forbindelse med 500-tallets [[Fimbulvinter|fimbulvintre]]. <ref>http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/guldfund-paa-hjarnoe</ref>
Skibssætningerne Kalvestenene ved stranden sydøst for kirken, stammer fra [[germansk jernalder]] eller [[viking]]etid. De er gravmonumenter over dem, som beherskede øen og dermed indsejlingen til Horsens Fjord. Deres jordiske rester og gravgodset blev samlet sammen og gravet ned mellem store sten, sat i form som skibe. De døde sejlede deres vej og mindede samtidig naboerne og fremmede om, hvem der havde arveretten på stedet. ▼
<ref>https://www.bt.dk/samfund/amatoerarkaeologer-finder-1500-aar-gammelt-guld-paa-hjarnoe</ref>
Der har tidligere været flere hedenske grave end de 10 stykker, der i dag kan ses på strandengen sydøst for kirken. Op til 1930erne blev mange sten fjernet til kystsikring og husbyggeri.
 
▲Skibssætningerne[[Skibssætning]]erne Kalvestenene ved stranden sydøst for kirken, stammer fra [[germansk jernalder]] eller [[viking]]etid, <ref>http://www.horsensmuseum.dk/Arkaeologi/FantastiskeFund/SkibssaetningHjarnoe</ref> Deog er gravmonumenter over dem, som beherskede øen og dermed indsejlingen til Horsens Fjord. Deres jordiske rester og gravgodset blev samlet sammen og gravet ned mellem store sten, sat i form som skibe. De døde sejlede deres vej og mindede samtidig naboerne og fremmede om, hvem der havde arveretten på stedet. Der har tidligere været flere [[Hedenskab|hedenske]] grave end de 10 stykker, der i dag kan ses på strandengen sydøst for kirken. Op til 1930'erne blev mange sten fjernet til kystsikring og husbyggeri.
Ifølge [[Saxo]] blev Hjarne æret med krone og kongenavn som tak for et mindekvad, han skrev over [[Kong Frode|kong Frode Fredegod]]. Stridigheder omkring kongemagten førte til, at kong Hjarne flygtede til Hjarnø, hvor han senere blev dræbt. Folkeoverleveringerne beretter endvidere, at det er Kong Hjarne, der er højsat med sin hær i skibssætningerne. ▼
 
▲Ifølge [[Saxo]] blev Hjarne æret med krone og kongenavn som tak for et mindekvadminde[[kvad]], han skrev over [[Kong Frode|kong Frode Fredegod]]. Stridigheder omkring kongemagten førte til, at kong Hjarne flygtede til Hjarnø, hvor han senere blev dræbt. Folkeoverleveringerne beretter endvidere, at det er Kongkong Hjarne, der er højsat med sin [[hær]] i skibssætningerne. <ref>https://www.visitjuelsminde.dk/sagn-om-kalvestenene-paa-hjarnoe-gdk1082443</ref>
 
Da dyrkningsfællesskabet blev ophævet i slutningen af 1700-tallet fik de næsten 13 lige store gårde tildelt jord. Der findes endnu rester af gamle stendiger, som har indrammet tofterne nord for gårdene og dannet skel mod den fælles græsgang ned mod det nordre sund.
Line 51 ⟶ 53:
En kongelig bestemmelse fra omkring 1787 fortæller at alle øens unge mænd er indmeldt til Kongens Søetjeneste.
 
Gårdene var fæste under herregården[[herregård]]en [[Jensgård]]; men fæsterne på Hjarnø havde den fordel, at de var fri for [[hoveri]] på [[herregård]]en. I stedet for skulle de betale en pengeafgift og levere en del naturalier[[naturalie]]r.
 
De gamle gårde var omtrent lige store med et jordtilliggende på ca. 30 tdr. land. I [[1803]] var de sat til at svare skat efter 5 tdr. [[hartkorn]] hver.▼
 
Indtil [[1936]] var der på den østlige del af øen en gård fra omkring [[1700]] med åbent ildsted i [[bryggers]] og køkken, dog var der indsat et komfur. På hammerstykket over gruekedlen og arnen var der en indskrift med årstallet [[1737]] og bogstaver, samt Kristi [[monogram]].▼
▲De gamle gårde var omtrent lige store med et jordtilliggende på ca. 30 tdr. land. 1803 var de sat til at svare skat efter 5 tdr. hartkorn hver.
▲Indtil 1936 var der på den østlige del af øen en gård fra omkring 1700 med åbent ildsted i bryggers og køkken, dog var der indsat et komfur. På hammerstykket over gruekedlen og arnen var der en indskrift med årstallet 1737 og bogstaver samt Kristi monogram.
 
Kom der et større skib i sigte med kurs ind mod fjorden, roede hjarnøboerne ud til skibet og tilbød [[lods]]ning gennem fjorden ind til Horsens. Omkring [[1850]] blev det fri lodseri ophævet. I 1858 blev Hjarnø og Horsens lodseri slået sammen og fra den 23-01. januar [[1894]] har der været 2 lodser på Hjarnø.
 
På øens højeste sted lå tidligere en stor [[vandreblok]] kaldet "Kong Hjarnes Sten". Den er nu sprængt og anvendt ved opførelsen af Krigsmindesmærkeet krigsmindesmærke i [[Fredericia]].
 
Før skolen[[skole]]n i [[1820]] blev bygget, var der ingen skole på Hjarnø.
 
I [[1885]] blev der anlagt en anløbsbro, og øen fik en fast dampskibsforbindelse[[dampskib]]sforbindelse med fastlandet og Horsens.
 
Broen til lagunen[[lagune]]n blev bygget omkring [[1900]] af en landmand, så badegæsterne ikke skulle gå den lange vej rundt om hele lagunen. Når færgen[[færge]]n ankom, sendte han sønnen ned til broen, og så forlangte han 10 øre for hver, der ville have lov til at passere broenover.
 
I [[1914]]-18 blev elektricitetsværket bygget. Det var en mølle på jernstativ med klapsejlsvinger. Denne mølle skulle nu både male kornet og frembringe elektricitet. Senere blev der monteret en brændselsmotor, som skulle levere kraft, når vinden svigtede. 1941 fik øen strøm fra fastlandet.
 
I [[1936]] blev øens stensætningsgrave undersøgt på gårdejer Anders Rasmussens jord af dr. Broholm fra [[Nationalmuseet]], og det blev konstateret, at der fandtes brændte ben i dem. Man har sandsynligvis brændt ligene af de døde, før de blev lagt i gravene. Men hvem det har været, enten øens egne eller fremmede vikinger, som et sagn fortæller, kan ikke afgøres. Anders Rasmussen overdrog jorden til Nationalmuseet som fredet minde.
 
== Natur ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Hjarnø"