Lennart Ginman: Forskelle mellem versioner

Lennart Ginman har musikalske rødder i moderne akustisk [[jazz]], men har også arbejdet med [[electronica]]. Som en del af dansk kontrabastradition bliver han brugt i mange sammenhænge nationalt og internationalt. Han har samarbejdet med (koncerter og/eller indspilninger) navne som [[Randy Brecker]], [[Clark Terry]], [[Scott Hamilton]] og [[Lee Konitz]], og han har i rytmesektionen arbejdet sammen med [[trommeslager]]e som [[Keith Copeland]], [[Billy Hart]] og [[Adam Nussbaum]]. I 2013 har han samarbejdet med færøske [[Eivør Pálsdóttir|Eivør]], og der er planlagt en musikudgivelse i 2014.<ref>[http://www.in.fo/news-detail/news/spennandi-ar-fyri-framman/ in.fo, Spennandi ár fyri framman]</ref>

 

 

Sideløbende med sin karriere som musikudøver har Lennart Ginman i stigende grad markeret sig som komponist. Gennem et tæt samarbejde med kunstnere som sangerinden Dicte, komponisten Thomas Blachman og produceren [[Kæv Gliemann]] har han fundet en stil, der sammensætter electronica og akustiske instrumenter i en mørk tone og sound. Dette kan blandt andet høres i projektet "Ginman/[[Jimmy Jørgensen]]", der er en naturlig videreudvikling af den musik, som Ginman skabte sammen med [[Sort Sol]]-sangeren [[Steen Birger Jørgensen|Steen Jørgensen]] i det samarbejdet "Ginman/Jørgensen". Denne plade blev flot modtaget af kritikken og præmieret af [[Statens Kunstfond]], lige som den var nomineret i seks kategorier ved [[grammy]]uddelingen i [[1999]], hvor udgivelsen modtog to grammyer, nemlig “Årets danske producer” (Lennart Ginman) samt “Årets danske udgivelse” (Ginman/Jørgensen).