Etos: Forskelle mellem versioner

Igennem tiden har etos været, og er stadig, ét af de mest undersøgte retoriske elementer. Derfor er der også mange bud på, hvordan man etablerer etos. I følge [[Aristoteles]], der er fader til begrebet, etablerer man etos gennem tre dyder, nemlig phronesis - at retor er kompetent/besidder klogskab, [[aréte]] - at retor er et godt moralsk menneske og [[eunoia]] - at retor viser velvilje over for sit publikum, hvorimod danske [[Klaus Kjøller]] opstiller fire dyder, nemlig ærlighed, idealisme, identitet og kompetence. Af disse lader han de tre første gå ind under den samlede betegnelse troværdighed. Hermed ligner fremstillingen en reduceret version af [[Aristoteles]] ved at medtage [[phrónesis]] og [[areté]], men lige netop idealismedyden gør det lidt anderledes. Den dækker nemlig både karaktertræk fra areté og eunoía, i og med at den medtager både talerens generelle uselviskhed og velvilje over for den specifikke modtager. Også identitetsdyden nuancerer [[Aristoteles]]’ fremstilling ved at udspecificere at det drejer sig om stabilitet i talerens holdninger.▼