|
[[Fil:BlackPrince.jpg|thumb|right|300px|Edvards grav i Canterburykatedralen]]
'''Edvard af Woodstock''', [[prins af Wales]], er kendt som '''Den sorte prins''' ([[15. juni]] [[1330]] – [[8. juni]] [[1376]]) var ældste søn af kong [[Edvard 3. af England]] og [[Philippa af Hainaut]].
Han blev født i [[Woodstock Palace]] i [[Oxfordshire]]. I [[1333]] blev han [[jarl af Chester]] og i [[1337]] [[hertug af Cornwall]]. Edvard var den første, som fik en engelsk hertugtitel. I [[1343]] blev han prins af Wales.
Prinsen er mest kendt for sit militære talent. Han deltog i [[slaget ved Crécy]] sammen med sin far, da han bare var seksten år gammel, og viste sig meget tapper. Ti år senere havde han kommandoen i [[slaget ved Poitiers (1356)|slaget ved Poitiers]], også en engelsk sejr, og i [[1367]] sejrede han i [[slaget ved Nájera]] i det nordlige [[Castilien]].
Han fortsatte traditionen med [[Wales|walisiske]] og engelske bueskytterebueskytter i hæren, og [[langbue|den engelske langbue]] var en vigtig faktor i flere slag. Edvard var en af de første kommandanter, som begyndte at udstyre hæren med uniformer; han klædte sine styrker fra [[Cheshire]] og [[Flintshire]] i grønt og hvidt.
Han skal have sit emblem, (prinsen af Wales' fjer og mottoet "Ich dien" (plattysk: "Jeg tjener") fra kong [[Johan af Böhmen]]), som han kæmpede mod ved Crécy. Ifølge legenden gik prinsen efter slaget hen til kongens lig. Kongen var blind, men var alligevel redet ind i slaget, og prinsen beundrede ham for det. Han løftede kongens hjelm op; den var pyntet med strudsefjer, og tog hans motto som sit eget. Både våbnet med fjer og mottoet blev også brugt af prinsens brødre.
Edvard voksede op sammen med sin kusine [[Joan af Kent]]. Han giftede sig med hende i oktober [[1361]]; ægteskabet var kontroversielt. Parret fik to sønner: Edvard, som døde som spædbarnspæd, og den senere [[Richard 2. af England|Richard 2.]]. Han blev kort tid efter brylluppet sendt til [[AquitaineAquitanien]] på sin fars vegne, og i [[1367]] fik han også magten i [[Biscaya]] af [[Peter 1. af Castilien]].
Hans felttog på kong Peters vegne ødelagde hans helbred og økonomi, og han måtte i [[1371]] opgive Aquitaine[[Aquitanien]] og vende tilbage til England. Efter at have forsøgt at tage del i styringen af landet måtte han snart efter indse, at han ikke kunne vende tilbage til en militær post. Han døde i [[Westminster]] den [[8. juni]] [[1376]] på [[Trinitatis|treenighedssøndag]] og blev begravet i [[Canterburykatedralen]]. Hans unge søn blev tronarving.
Tilnavnet ''Den sorte prins'' ("Black Prince") blev ikke brugt i hans egen tid; han var kendt som Edward ofaf Woodstock efter fødestedet. Det var formentlig først omkring 200 år efter hans død, at navnet blev brugt, muligvis fordi han havde en sort rustning eller en kappe, eller fordi franskmændene så på hans sejre i Hundredårskrigen som et mørkt kapitel. Siden tilnavnet blev taget i brug, har han sjælden været omtalt under andre navne.
''[[Den sorte prins]]'' blev også brugt om hans ældste søn, som også hed Edvard, og som fulgte faren på flere felttog. Han døde imidlertid før kongen, og det blev dennes søn, som fulgte Edvard 3. på tronen.
Han var ridder af [[Hosebåndsordenen]].
| 