Gladiator: Forskelle mellem versioner

Andre brød sig ikke om kampene. [[Seneca]] skrev om en forestilling, at "''det var det rene myrderi. De kæmpende har ingen form for beskyttelse; hele kroppen er udsat for slagene. Intet slag falder forgæves. Det er det mange foretrækker frem for de ordinære konkurrencer... Om morgenen kastes mænd for løverne eller [[bjørn]]ene; ved middagstid kastes de for tilskuerne. Når en mand har dræbt, så råber de til ham at han skal dræbe én til, eller selv blive dræbt.''"<ref>Terry Jones: ''Barbarene'' (s. 270-1)</ref> En [[graffiti]] fra gladiatorkasernens spisesal i Pompeii lyder: "''[[Filosof]]fen Annæus Seneca er den eneste romerske forfatter, som fordømmer blodige lege.''"<ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 93)</ref> Når kejser [[Titus]] i kraft af sin stilling var nødt til at overvære en gladiatorkamp, brast han i gråd. Fra provinsbyerne er det dog kendt, at gladiatorkampene ikke altid havde dødelig udgang. Mistede en gladiator livet, måtte [[arrangør]]erne betale et tusinde sølvmønter, og ved forskellige skader op til tyve [[denar]]er.<ref>Peter Ørsted: ''Romerne – dagligliv i det romerske imperium'' (s. 123-5)</ref>

 

Gladiatorens færdigheder som dolkning, hug og kvælning, lærte de i en gladiatorskole. Eleverne lærte den enkle regel: "Gør det mod ham, før han gør det mod dig!" Erfarne tidligere gladiatorer underviste dem på skolens øvelsesbane. Nykommerne begyndte med at øve sig på træstokke, senere på figurer af [[hø]]. Eleverne benyttede som regel træsværd, da metalsværd var meget dyre. Hvis en elev kom til skade, blev han behandlet af skolens læge.