Versionen fra 24. okt. 2017, 20:27 redigér SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m Link ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. okt. 2018, 13:25 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Om mindesmærket på banegården og om dobbeltdrabet. Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Berlin Charlottenburg-Wilmersdorf Grunewald.png\|thumb\|Grunewalds beliggenhed i bydelen Charlottenburg-Wilmersdorf i [[Berlin]].]] '''Grunewald''' er både en [[skov]], beliggende på den østlige side af [[Havel]], og et område i [[Berlins bydele\|bydelen]] [[Charlottenburg-Wilmersdorf]] i Berlin, [[Tyskland]]. Navnet kommet af Grunewald-jagthytten fra [[1543]]. Efter at [[Otto von Bismarck]] havde promoveret kvarteret i [[1880]], blev det et populært sted at bosætte sig for byens [[overklasse]]. Såvel socialt som bygningsmæssigt præger det stadig området, der har nogle af byens største og bedst bevarede historiske villakolonier. Området rummer desuden adskillige ~~ambassader~~[[ambassade]]r – [[Qatar]], [[Kuwait]], [[Laos]], [[Makedonien]], [[Polen]] og [[Serbien]].▼ ▲'''Grunewald''' er både en [[skov]], beliggende på den østlige side af [[Havel]], og et område i [[Berlins bydele\|bydelen]] [[Charlottenburg-Wilmersdorf]] i Berlin, [[Tyskland]]. Navnet kommet af Grunewald-jagthytten fra [[1543]]. Efter at [[Otto von Bismarck]] havde promoveret kvarteret i [[1880]], blev det et populært sted at bosætte sig for byens [[overklasse]]. Såvel socialt som bygningsmæssigt præger det stadig området, der har nogle af byens største og bedst bevarede historiske villakolonier. Området rummer desuden adskillige ambassader – [[Qatar]], [[Kuwait]], [[Laos]], [[Makedonien]], [[Polen]] og [[Serbien]]. [[Fil:2006-07-24 Grunewald Neuer Schildhornweg.jpg\|thumb\|left\|Grunewald-skoven.]] [[Fil:2000-02-22 Bahnhof Grunewald Gleis 17.jpg\|thumb\|left\|Mindesmærket ''Mahnmal Gleis 17'' ved spor 17, hvorfra [[jøder]]ne blev transporet østpå.]] Skoven Grunewald er på ca. 3000 [[hektar\|ha]] og strækker sig helt til bydelen [[Steglitz-Zehlendorf]]. Oprindeligt blev skovområdet kaldt ''Teltower Heide'' eller ''Spandower Heide''. Skoven rummer en del mindre søer, kendt som ''Grunewaldseenkette'', hvoraf de største er [[Grunewaldsee]], [[Schlachtensee]] og [[Krumme Lanke]]. I vest grænser skoven til [[elv]]en Havel. Ved Havel ligger det [[Grunewaldturm]], opført [[1898]], hvorfra der er ~~panoramaudsigt~~[[panorama]]udsigt over [[Havelland]]-regionen. I [[1542]] opførtes et jagtslot, [[Jagdschloss Grunewald]], til [[kurfyrste]] Joachim 2. af [[Brandenburg]]. Området blev frem til [[1904]] hovedsagligt anvendt til herskabsjagtområde, men med anlæggelsen af jernbanestationen Grunewald udviklede skoven sig til et populært rekreativt område for berlinerne. Jagthytten er formelt beliggende i området [[Dahlem]]. I skoven findes desuden den kunstigt skabte bakke, [[Teufelsberg]], ~~der~~<ref>https://teufelsberg-berlin.de/</ref> ~~engang~~rejst ~~var~~af [[ruin]]masser efter krigen, og engang lyttepost for amerikanske [[NSA]]. <ref>https://www.earthtrekkers.com/teufelsberg-weirdest-spot-visit-berlin/</ref> Den preussiske stat solgte på personligt initiativ fra rigskansler Bismarck 234 hektar af skoven til et bankkonsortium. Målet var at få rejst et villastrøg i området. I samme periode ble [[Kurfürstendamm]] udvidet, også dette på Bismarcks initiativ. Derved opstod for enden af den lange gade et fornemt boligområde kaldt "villakolonien Grunewald" (''Villenkolonie Grunewald''). Villaerne blev rejst på store grunde, men er ensartet i stil. Ca [[1870]] blev de kunstige søer i [[Grunewaldseenkette]]: [[Hubertussee]], [[Herthasee]], [[Koenigsee]] og [[Dianasee]] renset og fyldt med vand fra [[Artesisk brønd\|artesiske brønde]]. Søerne ligger, hvor der tidligere var store moser. Sådan fik man både dreneret moserne og fjernet dem som smittekilder, og samtidig egnen forvandlet til et privatejet, parkmæssigt anlæg. Et stort antal forretningsfolk, bankierer, akademikere og kunstnere bosatte sig i Grunewald, som blev Berlins mest velstående bydel. Grunewald med 6.449 innbyggere blev indlemmet i [[Stor-Berlin]] i [[1920]]. Udenfor Grunewalds banegård ses [[mindesmærke]]t ''Mahnmal Gleis 17'' ("Mindesmærke spor 17), indviet [[27. januar]] [[1998]] til minde om de [[jøder]], der blev deporteret herfra under krigen. Det første deportationstog forlod Grunewald [[18. oktober]] [[1941]] medbringende 1.013 personer. Frem til krigens slutning blev herfra mere end en halv million tyske jøder sendt til [[koncentrationslejr]]e og i de fleste tilfælde myrdet. Togene tog dem til [[ghetto]]er i [[Riga]] og [[Warszawa]], og lejre som [[Auschwitz]] og [[Theresienstadt]]. <ref>https://www.berlin.de/sehenswuerdigkeiten/4193712-3558930-mahnmal-gleis-17.html</ref> I marts [[1982]] blev to teenagerpiger på skoletur fra [[Meløy]] i [[Norge]] fundet dræbt i Grunewald. <ref>[https://www.klikk.no/produkthjemmesider/vimenn/de-haiket-med-doden-2839166 Drabene på Elin Mosvold og Carmen Puertas]</ref> == Noter == ~~Det var fra [[Grunewald Station]] at de berlinske jøder blev eksporteret videre mod [[udryddelseslejr]]ene i Polen.~~ <References /> {{commonscat\|Berlin-Grunewald\|Grunewald}}

Grunewald: Forskelle mellem versioner