'''Inge Stenkilsson''' (eller '''Inge den ældre''' (død ca. 1105-1110) var en [[Sveriges monarker|svensk konge]].<ref>[[Dick Harrison]], "Inge den äldre", [[Nationalencyklopedin]], http://www.ne.se/uppslagsverk/encyklopedi/l%C3%A5ng/inge</ref> IPå engelsk litteratur bliver han også kaldt ''Ingold''.<ref>Gary Dean Peterson ''Warrior Kings of Sweden: The Rise of an Empire in the Sixteenth and Seventeenth Centuries'' {{ISBN|978-0-7864-2873-1}} [https://books.google.com/books?id=FtFDthqmB2wC&pg=PA8&lpg=PA8&dq=ingold+of+sweden&source=bl&ots=8YxePonkE9&sig=Ua3tp-O5WncjV4bQZWnC-qcWw5E&hl=en&sa=X&ei=tViJVeCpHcSWsAGCzI2YCw&ved=0CEIQ6AEwBA#v=onepage&q=ingold%20of%20sweden&f=false p. 8]</ref> De bevaredeVores kilder giver ikke et fuldstændigtufuldstændigt billede af hans tid som regent, men manvi ved dog, at har regerede over riget i to årtier i en turbulent tid. Han bliver beskrevetbeskrives som en meget [[Kristendom|kristen]] konge, som grundlagde [[Sverige]]s første kloster og slog hårdt ned på tilbedelse af den tidligeregamle [[nordisk religion|nordiske religion]]. Kongeriget var stadig ustabilt, og magten var baseret på alliancer med adelen. Inges magtbase lå i [[Västergötland]] og [[Östergötland]]; hvor en af de tidligste [[krønike]]r, der nævner hans rige, kalder ham ''rex gautorum'', konge over [[Gøtere|gøterne]].<ref name="Peter Sawyer 1991, p. 37">Peter Sawyer, ''När Sverige blev Sverige''. Alingsås: Viktoria, 1991, p. 37.</ref>
