Hermann Rorschach: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Om hans liv. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Blækklattesten: Om dr. Kelley i Nürnberg. |
||
Linje 5:
== Blækklattesten ==
En populær leg i Rorschachs barndom var ''Klexographie'', hvor man spildte blæk på et ark og undrede sig over de fremkomne figurer, eller skrev sit navn på et ark
[[Leonardo da Vinci]] spildte i sin tid maling på væggen for at få inspiration af de fremkomne mønstre. Justinius Kerner og [[Alfred Binet]] [[eksperiment]]erede også med tolkning af blækklatter. I dag er blækklattesten nærmest en [[metafor]] for [[subjektivitet]], hvor man konstruerer sin egen mening, og der ingen facit findes. [[Hillary Clinton]] sagde i [[1993]] om sig selv: "''Jeg er en Rorschachtest.''" <ref>https://www.breitbart.com/big-government/2018/03/30/hillary-clinton-rorschach-test-women-worldwide/</ref> [[Barack Obama]] sagde i [[2008]] om sig selv: "''Jeg er som en Rorschachtest. Selv om folk i sidste ende bliver skuffet over mig, kan de alligevel ha' lært noget.''" <ref>https://www.nytimes.com/2008/06/04/world/americas/04iht-obama.1.13459637.html</ref>
At testen selv opfattes så forskelligt af [[psykolog]]er, gør den til sin egen Rorschachtest: Faglige vurderinger går fra, at testen er værdiløs, eller gør mere skade end gavn, til at den er en stor hjælp i klinisk praksis. Rorschach mødte allerede problemer ved bogens udgivelse, da [[trykkeri]]et gik tom for typer til [[bogstav]]et stor F. I bogen forekom stor F meget ofte, fordi "form" og "[[farve]]" blev forkortet til "F" og "Fb". [[Logistik]]problemet blev til sidst løst ved at trykke bogens første del til sidst, for at frigøre et tilstrækkeligt stort antal typer. Omsider kom ''Psykodiagnostik'' så ud i juni [[1921]]. <ref>[http://www.psykologtidsskriftet.no/index.php?seks_id=513055&a=3 Kim Larsen: "Blækklatter som metode", ''Tidsskrift for Norsk psykologforening'', 2018]</ref>
De anklagede i [[Nürnbergprocessen]] blev underkastet blækklattesten. Den ene af de to testere, Douglas Kelley, tog sit liv [[nytårsdag]] [[1958]] ved at indtage en [[cyanid]]kapsel foran sin familie; den samme [[selvmord]]smetode, som testobjektet [[Göring]] havde anvendt. Det førte til spekulationer om, hvorvidt Kelley havde været manden, der smuglede en cyanidkapsel ind til Göring og muliggjorde hans selvmord. <ref>https://dirkdeklein.net/2016/10/14/the-strange-case-of-douglas-kelley-nuremberg-trials-psychiatrist/</ref>
== Noter ==
|