Daguerreotypi: Forskelle mellem versioner

'''Daguerreotypi''' (oprindelig fransk: daguerréotype), opfundet af [[L.J.M. Daguerre]] 1837, er den første metode, efter hvilken et fotografi, holdbart billede blev dannet af lyset i et [[camera obscura]].

== Opfindelsen af Daguerreotypietdaguerreotypiet==

De første forsøg på at finde en god reproduktionsmetode til at fastholde camera obscure-billeder på papir blev gjort af franskmanden [[Joseph-Nicéphone Niépce]] (1765-1833)<ref>Bjørn Ochsner: ''Fotografi på tryk. Essays og artikler''. Udvalg og indledning ved Ingrid Fischer Jonge. Det Kongelige Bibliotek 1999, side 18-20</ref>. Ved en indiskretion fik L.J.M. Daguerre viden om disse forsøg og arbejdede han videre med sølvsalte som lysfølsomt materiale. I 1835 fremkaldte han med kviksølvdampe det latente jodsølvbillede og i 1837 lykkedes det ham at fiksere det med en varm opløsning af [[kogsalt]], der fjernede resterne af jod. På et fællesmøde for videnskabsakademiet og kunstakademiet i [[Paris]] demonstrerede Daguerre i 1839 sin metode. Fremgangsmåden er den, at en sølvplade eller forsølvet kobberplade ved hjælp af jod på overfladen bliver omdannet til jodsølv. Den joderede sølvplade udsættes for lysindtrykket i et fotografiapparat ([[camera obscura]]]) i passende tid, hvorefter billedet fremkaldes med kviksølvdampe og fikseres med svovlundersyrligt natron.

Daguerreobase var et EU-projekt, der havde til formål at registrere og formidle daguerreotypier fra hele Europa. Også Det Kgl. Biblioteks daguerreotypiernedaguerreotypier er tilgængelige i den fælles database Daguerreobase.org og på den europæiske kulturarvsportal [[Europeana]].eu. Projektet løb frem til 2015.