Indkomstskat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Økonom, fjerner ændringer fra 130.225.121.208 (diskussion | bidrag)
→‎Indkomstgrundlag: Justeringer for nemmere læsning og overblik. Fremhævet særlige begreber, som endnu ikke har deres egne artikler, med fed, herunder "personlig indkomst".
Linje 1:
'''Indkomstskat''' er [[beskatning]] af [[indkomst]], i modsætning til eksempelvis [[formueskat]] og [[afgift]]er. Indkomstskat betales ud over af personer ogsåsåvel afsom [[selskab]]er ([[selskabsskat]]) og andre [[virksomhed]]er i forhold til deres [[overskud]], og af det løbende [[afkast]] i [[pensionsselskab]]er ([[pensionsafkastskat]]). Det er dog den personlige indkomstskat, der oftest menes, når der tales om indkomstskatter.
 
Man taler i forbindelse om indkomstskatter også om [[marginalbeskatning]], hvilket defineres som beskatningen af en ekstra indtjening, ofte omtalt som "skatten af den sidst tjente krone".
Linje 20:
=== Indkomstgrundlag ===
 
De forskellige personlige indkomstskatter beregnes på forskellige grundlag. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes som nævnt i forhold til al arbejdsindkomst.
Bundskat og topskat beregnes af såkaldt personlig indkomst, der grundlæggende omfatter arbejdsindkomst, indkomstoverførsler og løbende pensionsudbetalinger efter fratrækning af pensionsindbetalinger, det betalte arbejdsmarkedsbidrag og enten personfradrag (for bundskattens vedkommende) eller topskattefradrag. Der betales endvidere bundskat og topskat af positiv nettokapitalindkomst.
 
''Arbejdsmarkedsbidraget'' beregnes som nævnt i forhold til al arbejdsindkomst.
Kommuneskatten og sundhedsbidraget (og også den frivillige kirkeskat) beregnes på baggrund af den såkaldt "skattepligtige indkomst", der er lig den personlige indkomst tillagt kapitalindkomst (som for den gennemsnitlige skatteyder er negativ og derfor består i et [[rentefradrag]]), men fratrukket [[ligningsmæssige fradrag]]. Ligningsmæssige fradrag er f.eks. [[kørselsfradrag]] og udgifter til A-kasse og fagforening m.v. samt [[beskæftigelsesfradrag]]et, der i 2017 er på 8,75 % af arbejdsindkomsten (dog højst 30.000 kr.).<ref name=skatsats/> I perioden indtil 2022 hæves dette fradrag gradvis til 10,65 % og loftet til 34.100 kr. (i 2010-niveau).<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/skatteberegning/9032.html?rel Skatteministeriets hjemmeside: 2012-skattereformen - indfasning af beløbsgrænserne i 2013 til 2022. Dateret 13. september 2012. Hentet 24. august 2017.]</ref>
 
''Bundskat'' og ''topskat'' beregnes af såkaldtden personligsåkaldte '''personlige indkomst''', der grundlæggende omfatter arbejdsindkomst, indkomstoverførsler og løbende pensionsudbetalinger efter fratrækning af pensionsindbetalinger, det betalte arbejdsmarkedsbidrag, ogfratrukket entenhenholdsvis et [[personfradrag]] (for bundskattens vedkommende) eller et [[topskattefradrag]] for topskattens vedkommende. Der betales endvidere bundskat og topskat af positiv nettokapitalindkomst.
 
''Kommuneskatten'' og ''sundhedsbidraget'', (ogsåvel ogsåsom den frivillige ''kirkeskat)'', beregnes på baggrund af den såkaldtsåkaldte "'''skattepligtige indkomst"''', der er lig den personlige indkomst tillagt kapitalindkomst (som for den gennemsnitlige skatteyder er negativ og derfor består i et [[rentefradrag]]), men fratrukket [[ligningsmæssige fradrag]]. Ligningsmæssige fradrag er f.eks. [[kørselsfradrag]] og udgifter til A-kasse og fagforening m.v. samt [[beskæftigelsesfradrag]]et, der i 2017 er på 8,75 % af arbejdsindkomsten (dog højst 30.000 kr.).<ref name="skatsats" /> I perioden indtil 2022 hæves dette fradrag gradvis til 10,65 % og loftet til 34.100 kr. (i 2010-niveau).<ref>[http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/skatteberegning/9032.html?rel Skatteministeriets hjemmeside: 2012-skattereformen - indfasning af beløbsgrænserne i 2013 til 2022. Dateret 13. september 2012. Hentet 24. august 2017.]</ref>
 
=== Skatteloft ===