Åbn hovedmenuen

Ændringer

124 bytes fjernet, for 10 måneder siden
sprogret
'''Skalpering''' er at fjerne '''skalpen''', [[hud]]en på issen, som regel ved hjælp af [[hår]]et, som et bevis eller [[trofæ]] for [[sejr]] i [[krig]]. Udøvelsen af dette [[ritual]] har været kendt i [[Europa]], [[Asien]] og [[Afrika]].
 
Skalpering er mest kendt fra [[indianerkrigene]] i [[Nordamerika]], og blev udøvet både af [[indianer]]e og hvide kolonister ved voldelige sammenstød gennem flere århundreder. Indianerne fremførte rituelle skalpe[[dans]]e, og krigere kunne bære skalpene som pynt på tøjet. <ref>[http://www.old-picture.com/indians/Indian-with-Scalp.htm Indian with Scalp<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Skytere ==
[[Herodot]] fortæller om [[skyter]]nes skikke ved skalpering: De skar et snit over ørerne, greb fat i skalpen og nærmest rystede [[kranie]]t ud; derefter blev skalpen skrabet ren, og krammet mellem hænderne, til den var blød og bøjelig som en serviet. "''Skyteren er stolt af disse skalpe, og fæster dem til tømmerne på sin hest; jo flere sådanne skalp-servietter en mand kan fremvise, jo højere er han respekteret.''" Angiveligt gik mange med [[kappe]]r af sammensyede skalpe. Andre flåede fjendens højre arm, med [[negl]]ene på, og brugte dette hylster som et [[pilekogger]]. Ifølge Herodot var menneskehud tyk og blank, og overgik i hvidhed næsten alle andre huder. Angiveligt flåede nogle skytere hele fjendens krop, spilede huden ud over en ramme og tog dette trofæ med på hesten, når de var ude og red. <ref>http://www.shsu.edu/~his_ncp/Scythians.html pkt. 64</ref>
 
== Overlevende efter skalpering ==
En '''kaptajn Greg''', stationeret ved Fort Stanwix i [[New York (delstat)|New York]], overlevede en skalpering. <ref>[https://allthingsliberty.com/2013/05/how-to-treat-a-scalped-head/ How to Treat a Scalped Head - Journal of the American Revolution<!-- Bot genereret titel -->]</ref> De overlevende var imidlertid meget udsat for [[infektion]]er, <ref>[http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/oa.968/abstract;jsessionid=FC8947A7321B9485B63C5299B3BA0AD6.f02t04 Adding insult to injury: opportunistic treponemal disease in a scalping survivor - Smith - 2008 - International Journal of Osteoarchaeology - Wiley Online Library<!-- Bot genereret titel -->]</ref> der også kunne angribe kraniet, så [[hjerne]]n blev liggende ubeskyttet. Nogen var også generet af, at øjenbrynene faldt ned i øjnene, da der ikke var noget til at holde dem oppe. Gennemsnitligt brugte [[patient]]en to år på at komme sig efter en skalpering. <ref>[http://firsttoknow.com/robert-mcgee-scalped-in-1864/ Robert McGee Scalped in 1864<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I [[1864]] rejste den 13-årige '''Robert McGee''' i retning afmod [[Santa Fe (New Mexico)|Santa Fe]] sammen med sine forældre, der imidlertid omkom undervejs. Den forældreløse dreng fortsatte rejsen med et vogntog, der bragte forsyninger til [[New Mexico]]. I det vestlige [[Kansas]] blev [[soldat]]erne, der skulle ledsage vogntoget, forsinkede, og følget blev angrebet af en gruppe [[sioux]]indianere anført af [[høvding]] Lille Skilpadde (''Little Turtle''). McGee var den hjælpeløse tilskuer til den påfølgende [[massakre]], før han selv blev ført frem for høvdingen. Lille Skilpadde ville selv dræbe drengen, og skød ham i ryggen. Derefter skød høvdingen to pile i McGee, der stadig var ved bevidsthed, da Lille Skilpadde snittede ham bag ørerne og derefter skar hans issehud løs. Drengen blev liggende, mens flere krigere stak i ham med [[spyd]] og knive. Da soldaterne ankom, fandt de samtlige skalperede, men McGee og en anden dreng var stadig i live. De blev bragt til et [[fort]], hvor den anden dreng døde. McGee klarede sig, og blev fotograferet i [[1890]], da han fortalte sin historie til en lokalavis. <ref>[http://birthmoviesdeath.com/2012/04/05/robert-mcgee-scalping-survivor Robert McGee, Scalping Survivor | Birth.Movies.Death<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
'''Josiah Pugh Wilbarger''' (10. september [[1801]]- 11. april [[1845]]) var født i [[Kentucky]]. Som [[veteran]] fra krigen i [[1821]], drog han senere til [[Missouri]], giftede sig i september [[1827]] og flyttede til [[Texas]] i december. Her blev han og fire andre mænd, der var ude for at bese nyt land, i august [[1833]] overrasket af en gruppe på 60 comanche-indianere ved Walnut Creek i det nuværende [[Austin (Texas)|Austin]]. To i følget blev dræbt, mens to andre stak af og efterlod den sårede Wilbarger til sin [[skæbne]] – han var skudt i begge ben. Han blev nu omringet, skudt i halsen og skalperet. Wilbarger skal have forklaret, at skalpering var overraskende smertefrit, men "''mens ingen smerter kunne mærkes, lød fjerningen af issehuden som den frygtindgydende rumlen fra fjern [[torden]].''" <ref>https://frontiertimesmagazine.com/the-scalping-wilbarger/</ref>
 
En kvinde ved navnt Sarah Hornsby vækkede samme nat sin mand med besked om, at "''Wilbarger er ikke død. Jeg så ham i en [[drøm]].''" Wilbarger skal have overlevet natten ved at slæbe sig til et vandhul nærved, hvor han drak vandetvand og skyllede sine sår. Mens han var i vandet, lagde fluer æg i hans sår, og han fortalte senere, hvordan det var at mærke [[larve]]rne klækkes ud i sinhans hud. Han sank sammen under et egetræ. Her så han sin søster Margaret Clifton i et syn. Hun bad ham om at vente under egen, for venner ville komme og finde ham. Og næste dag blev han fundet siddende under egen, nøgen bortset fra en sok, og dækket af blod. Redningsmændene bar ham til nærmeste hus og sørgede for pleje. Angiveligt fik Wilbarger senere at vide, at hans søster, bosat i det fjerne Missouri, var død dagen før overfaldet.
Wilbarger overlevede sine skader, og hans kone syede en hat til ham for at tildækkedække den manglende issehud. Han døde i sin [[mølle]], da han rejste sig for hurtigt op, og slog sit svækkede kraniekranium i en tagbjælke. Han døde på stedet. Wilbarger ligger begravet sammen med sin søn John Leman på Texas State Cemetery. [[Gravsten]]en oplyser, at sønnen John Leman Wilbarger var en [[Texas Ranger Division|Texas ranger]], og blev dræbt af indianere på [[Rio Grande]]-floden 20. august [[1850]]. <ref>[http://www.cemetery.state.tx.us/pub/user_form.asp?pers_id=18 Josiah&nbsp;Pugh&nbsp;Wilbarger [18&#93;<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
[[28. juni]] [[1827]] foretog en gruppe winnebago-krigere to angreb på franske nybyggere på Prairie du Chien. Krigeren Zitkaduta (= Røde Fugl) og tre andre henrettede to mænd, deriblandt farfaderen til spædbarnet '''Mary Louisa Gagnier''', der blev delvisfik skalperet (hud fra baghovedet). Hendes mor undslap med broren Francis på 2 ½ år. Under forberedelserne til spædbarnets [[begravelse]] blev det opdaget, at hun trak vejret. Gagnier voksede op, giftede sig to gange og fik til sammen 13 børn. <ref>[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=75175618 Francois Registre Gagnier (1796 - 1827) - Find A Grave Memorial<!-- Bot genereret titel -->]</ref> For at skjule sin skade, gik hun altid med en lille hætte over baghovedet. <ref>[https://nativeheritageproject.com/2014/05/06/surviving-a-scalping/ Surviving a Scalping | Native Heritage Project<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Røde Fugl ([[1788]]–[[1828]]), klædt i en dragt af hvidt [[elg]]skind, <ref>[http://www.wisconsinhistory.org/Content.aspx?dsNav=N:4294963828-4294955414&dsRecordDetails=R:IM3911 Red Bird (Zitkaduta) | Photograph | Wisconsin Historical Society<!-- Bot genereret titel -->]</ref> overgav sig og sin stamme til de hvide [[2. september]] 1827. En [[statue]] er rejst af ham. <ref>[http://www.waymarking.com/gallery/image.aspx?f=1&guid=d18c4e80-794d-40bf-8879-2c9a93357502&gid=3 Red Bird - Chief of the Winnebago Image<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Henvisninger ==
Anonym bruger