Ernest Rutherford: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tjalland (diskussion | bidrag) + infoboks mm. |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet (fra engelsk wiki) - men der er problemer med engelske titler samt noget engelsk noteteknik jeg ikke kan gennemskue |
||
Linje 37:
}}
[[Fil:3D anamation of the Rutherford atom.ogv|thumb|left|Animation af Ruthersfords atommodel.]]
Sir '''Ernest Rutherford''' (født [[30. august]] [[1871]], død [[19. oktober]] [[1937]]), engelsk [[atomfysik]]er. Modtog [[Nobelprisen i kemi]] i [[1908]].
Linje 49:
Grundstoffet [[rutherfordium]] er opkaldt efter ham.
== Liv og karriere ==
[[File:Ernest Rutherford 1892.jpg|thumb|left|Rutherford 21 år gammel.]]
Ernest Rutherford var søn af James Rutherford, en bonde, og hans kone Martha Thompson, oprindeligt fra [[Hornchurch]], [[Essex]] i England.<ref>{{cite encyclopedia|first=A.H.|last=McLintock|encyclopedia=An Encyclopaedia of New Zealand|title=Rutherford, Sir Ernest (Baron Rutherford of Nelson, O.M., F.R.S.)|edition=1966|date=18 September 2007|url=http://www.teara.govt.nz/en/1966/rutherford-sir-ernest/1|publisher=Te Ara – The Encyclopedia of New Zealand| isbn=978-0-478-18451-8|accessdate=2 April 2008}}</ref> James havde emigreret til New Zealand fra Perth, Skotland, for "at høste lidt hør og mange børn". Ernest blev født i Brightwater, nær Nelson, New Zealand. Hans fornavn blev fejlagtigt stavet 'Earnest', da hans fødsel blev registreret.<ref>{{DNZB|last=Campbell|first=John|title=Rutherford, Ernest 1871–1937|id=3R37|accessdate=4 April 2011}}</ref> Rutherfords mor Martha Thompson var en skolelærerinde.<ref>By J.L. Heilbron - ''Ernest Rutherford And the Explosion of Atoms'' - Oxford University Press - {{ISBN|0-19-512378-6}}</ref>
Han studerede på Havelock School og derefter [[Nelson College]] og vandt et stipendium til at studere på [[Canterbury College, New Zealand University]], hvor han deltog i "debating society" (debatteringsselskabet) og spillede [[rugby]].<ref>{{cite encyclopedia|first=John|last=Campbell|encyclopedia=An Encyclopaedia of New Zealand|title=Rutherford, Ernest|date=30 October 2012|url=http://www.TeAra.govt.nz/en/biographies/3r37/rutherford-ernest|publisher=Te Ara – The Encyclopaedia of New Zealand|accessdate=1 October 2013}}</ref> Efter at have fået sin [[BA]], [[MA]] og [[BSc]], og lavet to års forskning, hvor han opfandt en ny form for [[radiomodtager]], blev Rutherford i 1895 tildelt 1851 [[Research Fellowship fra Royal Commission for Exhibition of 1851]]<ref>1851 Royal Commission Archives</ref>, for at rejse til England for postgraduate studium ved [[Cavendish Laboratory, University of Cambridge]].<ref name="Venn">{{acad|id=RTRT895E|name=Rutherford, Ernest}}</ref> Han var blandt de første af 'udlændinge' (dem uden en Cambridge-grad) lov til at forske på universitetet under den inspirerende ledelse af [[J.J. Thomson]], hvilket fremkaldte jalousi fra de mere konservative medlemmer af den hollandske broderskab. Med Thomsons opmuntring lykkedes det at opdage [[radiobølge]]r på en halv mil og holdt kort verdensrekordet for den afstand, over hvilken [[elektromagnetiske bølger]] kunne opdages, men da han fremlagde sine resultater på [[British Association Meeting]] i 1896, opdagede han at han havde været omgå af en anden forelæser, ved navn [[Guglielmo Marconi|Marconi]].
I 1898 anbefalede Thomson Rutherford til en stilling på [[McGill University]] i [[Montreal]] i [[Canada]]. Han skulle erstatte [[Hugh Longbourne Callendar]], der holdt professoratet for [[William Christopher Macdonald|Macdonald Professor of Physics]] og kom til Cambridge.<ref>{{cite book|first=Robin|last=McKown|title=Giant of the Atom, Ernest Rutherford|year=1962|publisher=Julian Messner Inc, New York|page=57|ref=harv}}</ref> Rutherford blev accepteret, hvilket betød, at han i 1900 kunne gifte sig med Mary Georgina Newton (1876-1954)<ref>[http://www.teara.govt.nz/en/biographies/3r37/rutherford-ernest TEARA:The Encyclopedia of New Zealand] Story: Rutherford, Ernest</ref><ref>[https://www.bdmhistoricalrecords.dia.govt.nz Birth, Death and Marriage Historical Records, New Zealand Government] Registration number 1954/19483</ref>, til hvem han var blevet forlovet, før han forlod New Zealand; de giftede sig ved [[St. Pauls anglikanske kirke]], [[Papanui]] i [[Christchurch]],<ref>{{cite web |url=http://www.stuff.co.nz/the-press/christchurch-life/560019/Family-history-in-from-the-cold |title=Family history in from the cold |date=March 18, 2009}}</ref><ref>[http://anglicantaonga.org.nz/News/Tikanga-Pakeha/New-lease-of-life-for-historic-Chch-church Historic St Paul’s Church in the Christchurch suburb of Papanui is being fully restored.]</ref>, de fik en datter, Eileen Mary (1901-1930), der blev gift med [[Ralph Fowler]]. I 1901 fik han en [[DSc]] fra [[University of New Zealand]].<ref name="Venn"/> I 1907 vendte Rutherford tilbage til Storbritannien for at tage professoratet i fysik ved [[Victoria University of Manchester]].
=== Senere år og æresbevisninger ===
[[File:SirErnieWestminster.JPG|thumb|left|Lord Rutherfords grav i Westminster Abbey]]
Han blev adlet i 1914.<ref>{{London Gazette |issue=12647 |date=27 February 1914 |page=269 |city=Edinburgh}}</ref> Under [[1. verdenskrig]] arbejdede han på et tophemmeligt projekt for at løse de praktiske problemer med undervandsdetektering af [[sonar]].<ref>{{cite web |url=http://www.manchestereveningnews.co.uk/news/greater-manchester-news/manchester-scientist-ernest-rutherford-revealed-8078891 |title=Manchester scientist Ernest Rutherford revealed as top secret mastermind behind sonar technology |author=Alan Selby |date=2014-11-09 |publisher=Manchester Evening News |accessdate=2014-11-13}}</ref> I 1916 blev han tildelt [[Hector Memorial Medal]]. I 1919 vendte han tilbage til Cavendish efterfulgt J.J. Thomson som Cavendish professor og direktør. Under ham blev Nobelpræmierne tildelt [[James Chadwick]] for at opdage [[neutron]]en (i 1932), John Cockcroft og [[Ernest Walton]] for et eksperiment, der skulle kaldes at splitte atomet ved hjælp af en [[partikelaccelerator]] og [[Edward Appleton]] for at demonstrere eksistensen af [[ionosfæren]]. I 1925 fremsatte Rutherford opfordringer til New Zealands regering om at støtte uddannelse og forskning, hvilket førte til dannelsen af [[institut for videnskabelig og industriel forskning (DSIR)]] i det følgende år.<ref>{{cite web |first=Emma |last=Brewerton |date=2014-12-15 |title=Ernest Rutherford |publisher=Ministry for Culture and Heritage |url=http://www.nzhistory.net.nz/people/ernest-rutherford}}</ref> Mellem 1925 og 1930 tjente han som præsident for [[Royal Society]], og senere som formand for [[Council for Assisting Refugee Academics|Academic Assistance Council]], der hjalp næsten 1.000 universitetsflygtninge fra Tyskland.<ref name="eb">
{{cite web|url = http://www.britannica.com/EBchecked/topic/514229/Ernest-Rutherford-Baron-Rutherford-of-Nelson-of-Cambridge|title = Ernest Rutherford, Baron Rutherford of Nelson|website = Encyclopædia Britannica}}</ref> Han blev udpeget til [[Order of Merit]] i [[1925 New Year Honours]]<ref>{{London Gazette |issue=14089 |date=2 January 1925 |page=4 |city=Edinburgh}}</ref> og blev optaget som ''Baron Rutherford of Nelson'', ''of Cambridge in the County of Cambridge'' (baron Rutherford af Nelson, Cambridge i Cambridge County) i 1931<ref>{{London Gazette |issue=33683 |date=23 January 1931 |page=533}}</ref>, en titel, der forsvandt igen efter hans uventede død i 1937. Rutherford var i 1933 en af de to indledende modtagere af TK Sidey Medal, der blev oprettet af Royal Society of New Zealand som en pris for fremragende videnskabelig forskning.<ref>{{cite web |title=Background of the Medal |url=http://www.royalsociety.org.nz/programmes/awards/sidey-medal/background/ |publisher=[[Royal Society of New Zealand]] |accessdate=7 August 2015}}</ref><ref>{{cite web |title=Recipients |url=http://www.royalsociety.org.nz/programmes/awards/sidey-medal/recipients/ |publisher=[[Royal Society of New Zealand]] |accessdate=7 August 2015}}</ref>
I en tid før hans død havde Rutherford en lille brok, som han havde forsømt at have fikset, og det blev kvalt, hvilket fik ham til at være voldsomt syg. Til trods for en nødoperation i London døde han fire dages efterfølgende af, hvad læger betegner "intestinal lammelse" i Cambridge.<ref name=compeerage>{{cite book|title=The Complete Peerage, Volume XIII – Peerage Creations, 1901–1938|year=1949|publisher=St Catherine's Press|page=495}}</ref> Efter kremering ved [[Golders Green Crematorium]]<ref name=compeerage /> blev han den store ære for begravelse i Westminster Abbey, nær Isaac Newton og andre berømte britiske forskere.<ref>Heilbron, J. L. (2003) [https://books.google.com/books?id=_vNW1wg9npgC&pg=PA123 Ernest Rutherford and the Explosion of Atoms]. Oxford: Oxford University Press. pp. 123–124. {{ISBN|0-19-512378-6}}.</ref>
== Noter ==
{{Reflist|3}}
== Eksterne henvisninger ==
| |||