Monopol: Forskelle mellem versioner

Et '''monopol''' (fra [[græsk (sprog)|græsk]] μόνος ''mónos'' ["alene" eller "enlig"] og πωλεῖν ''pōleîn'' ["at sælge"]) betegner en [[virksomhed]], der er den eneste [[udbud|udbyder]] (sælger) af en [[vare]] eller [[tjeneste]]. Den enestående position kan skyldes, at virksomheden har juridiske enerettigheder til at fremstille det pågældende produkt (f.eks. fordi den ejer et [[patent]]), at detden har en teknologisk fordel fremfor potentielle konkurrenter, eller simpelthen at virksomheden historisk har været den første til at etablere sig på markedet.

En monopolvirksomhed kan – hvis ikke der sker regulering – selvstændigt fastsætte prisen på sine ydelser. Man kan vise, at monopolisten maksimerer sit overskud ved at tage højere [[pris]]er for sine varer og producere mindre, end hvad der ville være tilfældet på et [[marked]] med [[fuldkommen konkurrence]], altså uden nogen dominerende virksomheder. Et marked, der er domineret af et monopol, er derfor samfundsøkonomisk [[efficiens|inefficient]], dvs. monopolet skaber en samfundsøkonomisk [[forvridning]]. Et monopol er altså et eksempel på en [[markedsfejl]], idet det forårsager en situation, hvor [[resurse]]rne ikke bliver anvendt hensigtsmæssigt. Samtidig vil en monopolvirksomhed i modsætning til virksomheder på et kompetitivt marked indtjene en overnormal [[profit]] i form af en [[knaphedsrente]] som følge af monopolet.<ref name=pindyck>Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2015): Microeconomics, Global Edition. Eighth Edition, Pearson Education. Kapitel 10.</ref> Denne overnormale profit vil virksomheden kunne anvende til udbytter til ejerne. Det er også muligt, at noget af eller hele profitten vil forsvinde som følge af, at monopolvirksomheden ikke udnytter sine resurser så effektivt (f.eks. ikke gennemfører effektiviseringer i produktionen), fordi den ikke er udsat for [[konkurrence]]. Denne form for uhensigtsmæssig resurseanvendelse kaldes X-inefficiens. Endelig kan udsigten til at opnå, eller ønsket om at bevare eksisterende, monopolfordele tilskynde virksomheder og personer til [[rent-seeking]] og dermed føre til et inefficient forbrug af samfundets resurser.

Rene monopoler, hvor en virksomhed står for 100 % af salget af en vare, er ikke så almindelige, men der er mange eksempler på en virksomhed, der har en dominerende stilling på et marked, selvom den fortsat har visse konkurrenter. Man taler mere generelt om, at sådanne virksomheder har [[markedsmagt]] (eller evt. monopolmagt, selvom de ikke er egentlige monopoler). I praksis vil en stor markedsdominans som regel give virksomheden mange af de samme fordele som et egentligt monopol. Indenfor den gren af økonomien, der kaldes [[industriøkonomi]], har man analyseret en række forskellige markedssituationer, der allesammen er kendetegnet ved [[ufuldkommen konkurrence]].

En mellemting mellem et rent monopol og et marked med fuldkommen konkurrence er den situation, der kaldes [[monopolistisk konkurrence]]. Her er der potentielt mange forskellige virksomheder. De er for så vidt hver især monopoler, idet ingen andre udbyder præcis den samme vare, som de selv gør, men de øvrige virksomheders varer ligner meget konkurrenternes; der kan f.eks. være tale om forskellige varemærker indenfor samme varegruppe.