Versionen fra 16. nov. 2015, 09:31 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m rettet intern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. nov. 2018, 13:23 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m bot: fjern tom linje før Commonscat; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~File~~Fil:Vitraux Louis Majorelle, Grands Bureaux des Aciéries de Longwy 03.jpg\|thumb\|Mosaik forestillende arbejdet på en fabrik. Mosaikken fra 1928 i [[Art Deco]]-stil er skabet af Louis Majorelle og opsat i et tidligere stålværk]] En '''fabrik''' (optaget ca. 1700 fra fransk ''fabrique'', af latin ''fabrica'', (bygnings)kunst, værksted, afledt af latin ''faber'', håndværker<ref>ODS, opslag: fabrik</ref>) er et sted, hvor der produceres [[vare]]r ved hjælp af naturlige kraftkilder så som [[vindkraft\|vind-]] eller [[vandkraft]]. Fabrikker står i denne henseende i modsætning til [[manufaktur]]er, der kun bruger muskelkraft<ref>Mantoux, s. 25, 36ff</ref>, og [[industri]], der bruger kunstige kraftkilder så som [[Vanddamp\|damp]], [[gas]], [[olie]]/[[Dieselolie\|diesel]] eller [[elektricitet]]. Fabrikkerne spiller deres en særlig rolle i vareforædlingens historie. Indtil fremkomsten af maskiner til fremstilling henholdsvis udnyttelse af kunstige kraftkilder udgjorde netop vindkraft og vandkraft (sammen med hesterundgange og lignende) de for dette virke eneste tilgængelige ikke-menneskelige kraftkilder. Allerede tidligt i middelalderen var man blevet klar over de muligheder, som vind og vand udgjorde, og ikke mindst ved formaling af korn spillede disse kraftkilder en væsentlig rolle. I erkendelse af værdien af disse kraftkilder blev møllernæringen på ulige vis beskyttet dels mod for megen konkurrence, dels med hensyn til sikring af beskyttelsen af disse kraftkilder. Ligeledes blev møller naturligvis genstand for beskatning. Med tiden udvikledes metoder til udnyttelse af vandkraften inden for andre næringsgrene så som hammer- og slibemøller, stampemøller, kradsuldsfabrikker, geværfabrikker, klædefabrikker, papirfabrikker, oliemøller, krudtmøller og lignende. Især i første halvdel af 1800-tallet spillede vandkraft en betydelig rolle for fremkomsten af moderne massevarefremstilling. == Litteratur == Linje 17: == Eksterne henvisninger == * [http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=fabrik Ordbog over det danske sprog, opslag: fabrik] * [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0052-PDF/gto_0052_69762.pdf Steen B. Böcher: "Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 52; 1952, s. 33-50)] Linje 25: == Se også == * [[Fabrikation]] * [[Produktion]] * [[Mel~~\|Melmøller~~]]møller * [[Gryn~~\|Grynmøller~~]]møller * [[Valsemølle]]r * [[Papir~~\|Papirmøller~~]]møller * [[Stampemølle]]r * [[Krudt~~\|Krudtværker~~]]værker * [[Klædefabrik]]ker * [[Vandkraftværk]]er (elektricitet) {{Commonscat\|Factories}}

Fabrik: Forskelle mellem versioner