Trankebar: Forskelle mellem versioner

Den danske [[Christian IV|konge Christian IV]] ønskede at gøre [[Danmark-Norge]] til en [[kolonimagt]] på linje med de øvrige europæiske stormagter. I [[1618]] blev en flåde sendt af sted, under ledelse af adelsmanden [[Ove Giedde]], for at indlede de danske handelsforbindelser i Ostindien. Efter en lang og hård sejlads ankom flåden til [[Ceylon]] (i dag [[Sri Lanka]]) i forventning om at få tildelt eneretten over øens handel med europæerne. Dette lykkedes dog ikke. I stedet modtog Ove Giedde besked fra generaldirektøren i [[Ostindisk Kompagni|Det dansk Ostindiske Kompagni]], Roland Crappe, om at danskerne kunne opnå handelsrettigheder i Sydindien. Ove Giedde forlod således [[Ceylon]] og rejste til Naikens palads i [[Tanjore]] i [[Indien]].

I 1600-tallet var Nordindien en del af det store [[Mogulriget|Mogulrige]], og Sydindien var delt i en række uafhængige fyrstestater. Naiken i Tanjore regerede således over en del af det østlige Sydindien, og efter langstrakte forhandlinger med ham lykkedes det Ove Giedde og Roland Crappe at få lov til at etablere en handelskoloni i den lille fiskerlandsby Tranquebar. Til gengæld for dette skulle danskerne betale fyrsten en fast årlig afgift og måtte fremover forhandle nye privilegier med ham. Fyrsten kunne derved styre og udvikle handlen indenfor sit område samt skabe en modvægt til portugisernes indflydelse.

Fra begyndelsen var det meningen, at Tranquebar skulle fungere som en handelskoloni – dvs. som et fast holdepunkt og springbræt for videre handelsekspansion i det øvrige Asien. Særlige vigtige varer var [[sukker]], det blå farvestof [[indigo]], krydderier som [[peber]], [[kanel]], [[kardemomme]] samt [[bomuld]] og [[silke]]. Handelens udgifter skulle dækkes via skatter og afgifter, som lokalbefolkningen i Tranquebar blev pålagt at betale.

Til Tranquebar blev i [[1705]] udsendt de tyske missionærer [[Bartholomäus Ziegenbalg]] og [[Heinrich Plütschau]] som udtryk for den danske konges omsorg for alle sine undersåtters religiøse liv. Det var de første missionærer, som udsendtes af en luthersk kirke. De oprettede bl.a. et trykkeri, som udover kristen pietistisk litteratur også i de første 100 år af dets levetid havde trykt over 300 bøger på tamilsk.<ref>Volmer Rosenkilde, ''Det danske Trykkeri i Trankebar 1712-1845'' i: ''Bogvennen'', Ny række, bd. 4 (1949). – S. 91-112.</ref><ref>[http://130.226.56.246/dk/Menu/Forskning/Nationalmuseets+Tranquebar+Initiativ/Forskningsprojekter/Indiens+f%C3%B8rste+bogtrykkeri Galathea 3 – Forskning – Indiens første bogtrykkeri]</ref>

I [[1800-tallet]] begyndte det imidlertid at gå tilbage for den danske handel, og krigene imod England i begyndelsen af århundredet havde givet den danske flåde et alvorligt knæk. I [[1845]] besøgte ekspeditionsskibet [[Galathea (ekspeditionsskib)#Galathea-ekspeditionen 1845–1847|Galathea]] Tranquebar, og skibets kaptajn [[Steen Andersen Bille (viceadmiral)|Steen Bille]] strøg ved en officiel højtidelighed Dannebrog fra [[Dansborg]]s flagmast, idet Danmark havde solgt de [[danske besiddelser]] i Indien til englænderne. Det danske kolonieventyr i Indien havde dermed nået sin afslutning.

* Palle Petersen: Dansk koloni i Indieland - Christian den 4. og Tranquebar, 2018 … Roman - PalleP-forlag (DBK) .. IsBN 8799508631

* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1985Voogelphoenix114-141.pdf Jan Parmentier: ""Voogel Phoenix"s rejse til Bantam 1677-1679" (''Handels- og Søfartsmuseets årbog'' 1985; s. 114-141)]