Hobro: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 213.226.141.49, fjerner ændringer fra 37.49.138.178 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m bot: fjern tom linje før Commonscat; kosmetiske ændringer
Linje 41:
|landiso = DK
}}
[[Fil:Hobro - Havn 02 ies.jpg|thumbnailthumb|Hobro Havn]]
'''Hobro''' er en [[købstad]] i bunden af [[Mariager Fjord]] med {{Vis indbyggere DK|846-10722}}, beliggende i [[Hobro Sogn]]. Byen hører til [[Mariagerfjord Kommune]] og ligger i [[Region Nordjylland]]. Hobro er beliggende i kuperet terræn med høje bakker i såvel byens nordlige som sydlige bydele. Byen befinder sig nær den nord-syd gående motorvej [[E45]] og er tillige [[stationsby]] mellem [[Aalborg]] og [[Randers]]. Ca. 2 kilometer vest for byen ligger vikingeborgen [[Fyrkat]], der er en [[ringborg]] med datering tilbage til år 980.
 
== Navngivning af Hobro ==
Der er ingen sikre kilder til navngivningen af Hobro. En ældre stavemåde af ''Hobro'' er med sikkerhed ''Hobroe'', som stadig blev brugt op til slutningen af 1800-tallet. Både tidligere og i dag, bruges den mere lokale udtaledialekt ''Hobrow''. Blandt de forskellige muligheder for navnet "Hobro" kan følgende tre alle betragtes som sandsynlige{{kilde mangler|dato=Uge 23, 2013}}:
 
Linje 57:
== Etymologi ==
 
Navnet — gammel form: ''Hofbroe'' — betyder vistnok broen over Ho, det gamle navn på [[Onsild å]]. Sagnet fortæller i øvrigt, at en mand Ho byggede en bro over det smalleste sted ved fjorden, hvor der hidtil havde været færge, at han selv boede nord for broen ("Hostrup Huse"), men at han sammen med 12 andre mænd, som boede i en by Kirkedal (en lang, dyb dal "Kirkedal" ligger omtrent 1 fjerdingvej øst for byen), anlagde Hobro syd for broen.<ref name="Trap 1901 825"/>
 
== Historie ==
 
=== Middelalderen ===
Linje 69:
Ved en kongelig rettertingsdom af 1537 <ref>Kolderup-Rosenvinge: ''Udvalg af gamle danske Domme'' II S. 43ff</ref> blev 12 ejere i Hobro kendte berettigede til fremdeles at nyde og bruge Hobro mark, således som "fra [[arilds tid]]" havde været tilfældet. Den gamle bymark kaldes senere Østermark. Vestermark hørte tidligere under en gård Tvingstrup, som ved kongeligt gavebrev af 1. december 1542 blev skænket byens borgmester og råd.<ref name="Trap 1901 825"/>
 
Ved begyndelsen af den nyere tid begunstigedes byen på flere måder af Kronen. Til at samle kongens tiendekorn gaves der i 1567 og 1568 kongelig befaling til at bygge et kornhus ved Hobro. For at Hobro købstad desmere kunne bygges, forbedres og ved magt holdes, blev 1552 det marked, som holdtes i [[Glenstrup]], forflyttet til byen. I 1558 befaledes det, at det marked, som holdtes i [[Dybdal]] ved [[Testrup]], skulle henlægges til Hannedal, og den 7. september 1561 (gentaget 24. oktober 1574) blev Testrup markeder henlagte til Hobro. Vel blev det under 25. august 1578 atter tilladt at holde marked i Dybdal ved Testrup, men i 1635 bleve disse "Dalmarkeder" endelig henlagte til Hobro.<ref name="Trap 1901 825"/>
 
Toldstedet var i ældre tid ved [[Hadsund]] (oprettet 5. juni 1581), senere flyttedes det til [[Mariager]], vistnok i 1592, da denne by blev købstad, derpå til Hobro. Ved reskript af 13. juli 1672 henlagdes det til Mariager, dernæst 4. september 1680 atter til Hadsund, igen til Mariager 17. august 1780, indtil det i 1839 omsider deltes mellem de to købstæder.<ref name="Trap 1901 825">[http://runeberg.org/trap/3-4/0865.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 825]</ref>
Linje 75:
=== Under enevælden ===
 
I øvrigt har Hobro aldrig været nogen anselig by, og i den nyere tid hæmmedes dens fremgang ved flere ulykker; den led således meget under Svenskekrigen 1657-60. Mest har den dog vistnok døjet under hærgende ildebrande; den siges således to gange i ældre tid at være brændt nord for kirketrappen, 23. juni 1690 brændte halvdelen af byen, nemlig "alt, hvad der var oven for Kirketrappen".<ref name="Trap 1901 825"/>
 
I 1672 havde byen 343 indbyggere, i 1769 492 indbyggere, i 1787 kun 465 indbyggere.<ref name="Trap 1901 825"/>
 
Den 19 august 1812 brændte 26 huse, 2. februar 1813 10 gårde og huse (den sidste gang blev ilden påsat af en 18-årig pige, der 15. marts 1814 henrettedes tæt uden for byen). Fra midten af det 19. århundrede voksede byen atter en del, navnlig ved at dens handel voksede på grund af de forbedrede havneforhold.<ref name="Trap 1901 825"/>
 
Tidligere hørte byen til [[Hald Amt]] under stiftamtmanden i Viborg (mens det øvrige [[Onsild Herred]] hørte til [[Mariager Amt]]), indtil den ved [[Randers Amt]]s oprettelse i 1794 lagdes ind under dette. Et reskript af 17. august 1824, ifølge hvilket byen skulle lægges ind under [[Aalborg Amt]], blev omstødt 1830.<ref name="Trap 1901 825"/>
 
Hobro Skov skal i ældre tid have været ret stor, men blev ødelagt under de svenskes indfald 1657-60. Den ejedes, lige som markjorderne, af forskellige lodsejere; men da lodderne i tidens løb var forglemte, afgjordes ved bytingsdom af 21. marts 1707, at krattet skulle rebes og deles efter lodsejernes adkomster.<ref name="Trap 1901 825"/> De af byens indbryggere, som ikke vare lodsejere, nød dog fri gærdselhugst til egen fornødenhed. Skoven blev udskiftet siden 1816, men ødelæggelsesværket blev fortsat af skovejerne, indtil skovens indhegning blev påbudt i 1858.<ref name="Trap 1901 826">[http://runeberg.org/trap/3-4/0866.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 826]</ref>
 
=== Den tidlige industrialisering ===
Linje 197:
== Kendte bysbørn ==
* [[Ingeborg Brams]], skuespillerinde, (1921–1989)
* [[Kenneth Bager]], DJ og producer, (1962–)
* [[Tom Kristensen (sportsmand)|Tom Kristensen]], racerkører, (1967–)
* [[Michael V. Knudsen|Michael Vestergaard Knudsen]], håndboldspiller (1978–)
Linje 205:
Danmarks ældste Produktionshøjskole ligger i Hobro og er startet af Kurt Kristensen tidligere skoledirektør i Hobro.<ref>[http://www.hph.dk/text/om_skolen/index.asp hph.dk]</ref>
 
== Noter ==
{{Reflist|2}}
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?KoebstadID=147 Dansk Center for Byhistorie – Hobro]
* Henrik Bugge Mortensen, ''Danmarks Smukkeste Fjord'', 1995. ISBN 87-985227-0-1
* Henrik Bugge Mortensen, ''Danmarks Smukkeste Fjord 2'', 2000. ISBN 87-90838-02-5
* Henrik Bugge Mortensen, ''På Strejftog I Himmerland '', 1996. ISBN 87-985227-4-4
 
{{Commonscat|Hobro}}
{{Hobro}}