Versionen fra 19. nov. 2018, 18:22 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.259 edits billeder ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. nov. 2018, 18:23 redigér fjern redigering Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.259 edits m →‎Historie: link Gå til næste forskel →
Linje 10: == Historie == [[File:100m Athens 1896 partenza.jpg\|thumb\|100 meter løb ved [[Sommer-OL 1896\|OL i 1896]].]] Den organiserede idræt i [[Danmark]] havde sin rod i engelsk forbillede i 1861. Skyttebevægelsen, der også omfattede gymnastik, havde i sine første år politiske- og militære formål. Efter [[~~stavnsbåndets ophævelse~~stavnsbåndet]]s ophævelse i 1788 skulle borgerne opdrages til at blive en god samfundsborger, hvorved gymnastikken fik rod i oplysningstidens idealer om den frie borger. Herved fik gymnastikopdragelsen stærke militære- og nationalistiske præg. Fra 1814 blev gymnastik som var militært prægede obligatorisk for drenge i folkeskolen. I 1870’erne (efter nederlaget mod Tyskland i krigen i 1864) tog Skyttebevægelsen forskellige former for ’legemsøvelser’ til sig. Tidlige ’idrætspolitiske kampe’ mellem en national-patriotisk fløj med militært præg og en national-folkelig retning med stærk tilknytning til landbefolkningen og højskolebevægelsen udmøntede sig i, at der opstod forskellige gymnastikkulturer.<ref name=Idraet-for-Alle_Side28>[http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/idraet-for-alle/28d25647-f96e-4d74-962e-9bca0121e2b0 Idræt for Alle - Kulturministeriet, marts 2009. Side 28. ISBN 978-87-7960-125-3]</ref> ▼ ~~Den organiserede idræt i [[Danmark]] havde sin rod i engelsk forbillede i 1861. Skyttebevægelsen, der også omfattede gymnastik, havde i sine første~~ ▲år politiske- og militære formål. Efter [[stavnsbåndets ophævelse]] i 1788 skulle borgerne opdrages til at blive en god samfundsborger, hvorved gymnastikken fik rod i oplysningstidens idealer om den frie borger. Herved fik gymnastikopdragelsen stærke militære- og nationalistiske præg. Fra 1814 blev gymnastik som var militært prægede obligatorisk for drenge i folkeskolen. I 1870’erne (efter nederlaget mod Tyskland i krigen i 1864) tog Skyttebevægelsen forskellige former for ’legemsøvelser’ til sig. Tidlige ’idrætspolitiske kampe’ mellem en national-patriotisk fløj med militært præg og en national-folkelig retning med stærk tilknytning til landbefolkningen og højskolebevægelsen udmøntede sig i, at der opstod forskellige gymnastikkulturer.<ref name=Idraet-for-Alle_Side28>[http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/idraet-for-alle/28d25647-f96e-4d74-962e-9bca0121e2b0 Idræt for Alle - Kulturministeriet, marts 2009. Side 28. ISBN 978-87-7960-125-3]</ref> Gymnastikbevægelsens idealistiske kampe – såvel indbyrdes som i forholdet til den engelske sport – trækker stadigvæk spor, der præger den generelle samfundsopfattelse af idrætten som en social- og uegennyttig kultur. Den nutidig arv fra gymnastikbevægelsen er, at dansk idræt i dag har fået en central idrætsorganisation, [[DGI]], der har rødder i et folkeoplysende idrætssyn.<ref name=Idraet-for-Alle_Side29>[http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/idraet-for-alle/28d25647-f96e-4d74-962e-9bca0121e2b0 Idræt for Alle - Kulturministeriet, marts 2009. Side 29. ISBN 978-87-7960-125-3]</ref>

Idræt: Forskelle mellem versioner