Andelsbevægelsen i Danmark: Forskelle mellem versioner

Som andelsbevægelsens fødselsår sættes [[1866]], da den første danske [[forbrugsforening]], [[Thisted Arbejderforening]], blev stiftet i [[Thisted]] af [[provst]] [[Hans Christian Sonne]], der således blev det moderne andelssystems banebryder i Danmark. Disse brugsforeninger, som de almindeligvis kaldes i dag, voksede relativt hurtigt i antal. Omkring [[1. verdenskrig]] fandtes der cirka 1400 (af disse kun cirka 50 i byerne) med et samlet medlemsantal på omkring 200.000 og en årlig omsætning på cirka 70 millioner kr.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[1896]] oprettedes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, [[FDB]], hvis væsentligste formål var at foretage fællesindkøb for de enkelte foreninger.<ref>{{kildecite news mangler|datourl=Ugehttps://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/her-er-fem-begivenheder-fra-brugsforeningens-historie-som-afspejler |title=Her er fem begivenheder fra brugsforeningens historie som afspejler danmarkshistorien |work=dr.dk |date=6. maj 2016 |accessdate= 12. 26,december 20122018}}</ref> [[1916]] dannede 16 [[københavn]]ske brugsforeninger [[Hovedstadens Brugsforening]] (HB), der i [[1973]] fusionerede med FDB.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}}

Efter brugsforeningerne fulgte [[andelsmejeri]]erne. Allerede så tidligt som i [[1875]]-[[1883]] var [[mælk]]en fra forskellige ejendomme i [[Kauslunde Sogn]] på [[Fyn]] blevet samlet til en fællesbehandling, men denne fandt dog ikke sted på et egentlig andelsgrundlag.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} [[Mejeri]]driften havde gamle rødder, men med den langsomme omlægning til [[animalsk]] produktion, som dansk landbrug gennemgik i 1800-tallet, begyndte man også på de mindre gårde at have egne mejerier.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Man forsøgte sig med forskellige former for fællesdrift og mejeriuddannelse bredte sig. De store mejerier var førende i den teknologiske udvikling, og afsætningsforholdene begunstigede også de store. Derfor var en samling af produktionen fra mange små enheder ikke fjern, og fællesmejerierne fik en opblomstring i tiden lige før andelstanken slog igennem.{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}} Det første andelsmejeri ([[Hjedding Andelsmejeri]]) oprettedes i [[1882]] i [[Hjedding]].<ref>{{kildecite web mangler|datourl=Ugehttp://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/andelsmejerier/ |title=Andelsmejerier |work=danmarkshistorien.dk |date=29. august 2011 |accessdate= 12. 26,december 20122018}}</ref> Andelsmejeriformen spredte sig hurtigt ud over landet fra 1882 til 1888, hvor det egentlige gennembrud kom, og derefter aftog væksten. Succesen inspirerede andre til lignende driftsformer i andre dele af landbruget, og flere andre andelsvirksomheder kom til. På [[Island]] blev fx de første andelsslagterier oprettet i [[1907]].{{kilde mangler|dato=Uge 26, 2012}}

Foruden brugsforeningerne blev der også oprettet et stort antal indkøbs- og salgsforeninger for landbruget efter andelsprincipper. Disse var sammenslutninger med det formål at samle og lede produktionsomsætningen så direkte som muligt fra producent til forbruger, således at handelsomkostningerne formindskedes, og kontrollen med produkterne skærpedes. Blandt sådanne sammenslutninger, der omfattede køb af driftsmidler som maskiner og redskaber, gødnings-og foderstoffer, sæd, frø og lignende samt salg af smør, kød, kvæg og lignende, kan eksempelvis nævnes [[Jysk Andels Foderstofforretning]], der blev oprettet [[1898]]. En række af disse foreninger fusionerede i [[1969]] til [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab]], DLG.<ref>{{kildecite web mangler|datourl=Ugehttps://www.dlg.dk/Om-DLG/Presse/DLGs-historie |title= DLG's historie går 120 år tilbage|work=dlg.dk |accessdate= 12. 26,december 20122018}}</ref>

* [{{dødt link|inline=ja|url=http://www.andelsselskab.dk/}} Danske Andelsselskaber]