Norge under 2. verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Den menige nordmands liv under besættelsen var kendetegnet ved vareknaphed, [[sortbørshandel]] og [[rationering]]. Nordmænd pådrog sig [[mangelsygdom]]memangelsygdomme, men takket være hjælp fra især [[Danmark]] og [[Sverige]] klarede befolkningen sig forholdsvis godt. I [[Tyskland]] var det gennemsnitlige [[kalorie]]forbrug 11,3 MJ dagligt. Danmark lå i top med 13,0 MJ dagligt, mens indbyggerne i Norge, [[Belgien]], [[Frankrig]] og [[Italien]] måtte nøjes med 8,4 MJ. Østeuropæere fik knap 6,3 MJ dagligt.<ref>Aage Trommer: ''Den store alliance'' (s. 162), forlaget Gyldendal, København 1990, ISBN 87-00-32474-4| Tallene for næringsbehov er omregnet til SI-enheden i stedet for den forældede enhed "kalorier"</ref>

Ved [["statsakten på Akershus]]" den [[1. februar]] [[1942]] blev Vidkun Quisling udnævnt som leder for en kommissarisk (administrativ) norsk [[regering]]; den var dog ikke demokratisk valgt. Det var meningen, at nordmændene skulle have haft [[suverænitet]]en overdraget, men den tyske regering bestemte sig i stedet for at udnævne en national regering med vide beføjelser, der skulle fungere, så længe krigen varede.

Omkring 80.000 nordmænd flygtede til eller havnede i udlandet under 2. verdenskrig. Da den norske regering fortsatte med at fungere i [[eksil]] i [[Storbritannien]] (og USA og Canada), kom en del nordmænd til at deltage i norske militære enheder grundlagt på fremmed jord – de såkaldte ''utestyrkene'' (udestyrker). Under [[Allied Forces Act (Allied Forces Act var en britisk lov som regulerede allierede staters [[jurisdiktion]] over egne tropper på britisk jord under 2. verdenskrig) kunne eksilregeringen indføre tvungen værnepligt blandt nordmænd på britisk territorium, hvilket blev iværksat den [[1. januar]] [[1941]]. De norske styrkers forhold blev detailreguleret gennem en militæraftale den [[28. maj]] 1941 mellem den norske eksilregering og den britiske regering. Ved [[VE-dag|krigens afslutning i Europa]] bestod de norske udestyrker af 28.000 mænd og kvinder. Hjemmestyrkerne, [[Milorg]] bag de tyske fjendtlige linjer, med ca. 20.000 mand, var mere problematiske at organisere og kom først under regeringens kontrol i [[1941]].

I juni 1940 fulgte 13 marinefartøjer, fem fly fra ''[[Marinensden flygevåpen]]''norske marines flyvevåben og omkring 500 søfolk med kongen og regeringen til Storbritannien. I løbet af krigsårene havde den frie norske marine i alt 118 skibe, hvoraf 58 var i tjeneste i maj 1945. Marinen var i aktiv krigstjeneste på allieret side allerede fra sommeren 1940. Ved [[VE-dag|krigens afslutning]] havde marinen en mandskabsstyrke på omkring 7.500. Marinen havde mistet 27 fartøjer og omkring 650 søfolk.

De frie norske flystyrkers træningslejr, [[Little Norway (flyveskole)|Little Norway]], blev officielt åbnet i [[Toronto]] i [[Canada]] den [[10. november]] [[1940]]. ''[[Luftforsvaret]]'' som selvstændigt værn blev ikke oprettet før den [[10. november]] [[1944]]. Tidligere var flystyrkerne opdelt i ''[[Marinens flygevåben]]'' og ''[[Hærens flyvåben]]'' og organiseret under ''[[Flygevåpnenes Felleskommando]]'' fra marts [[1941]]. Nogle danskere, fxf.eks. [[Kaj Birksted]], blev optaget i de frie norske styrker, da Danmark ikke havde selvstændige enheder uden for landet.

* [[330-skvadronen]] (operativ fra 1941), [[Northrop N-3PB]], [[Consolidated PBY Catalina]], [[Short Sunderland]].

* [[331 (N) Squadron RAF]] (operativ fra 1941), [[Hawker Hurricane]], [[Spitfire|Supermarine Spitfire]].

* [[332 (N) Squadron RAF]] (operativ fra 1942), Spitfire.

* [[333 (N) Squadron RAF]] (operativ fra 1943), [[de Havilland Mosquito]], Catalina.

* [[334 (N) Squadron RAF]], Mosquito.

* [[No. 5 Troop 10 Interallied Commando]]: Delingen udgik i [[1942]] fra brigaden i Skotland og var i [["10 Interallied Commando]]" under britisk kommando. (10. interallieredee kommando var en allieret afdeling under 2. verdenskrig bestående af soldater fra de okkuperede lande. Hver af afdelingens tropper bestod af fire officerer og 83 menige)

* En kystartillerigruppe: Bemandede fra [[1942]] to kystartilleriforter ved [[Cromarty Firth]] i [[Skotland]], konverteret til antiluftskyts i [[1945]].

* [[Officer|Forbindelsesofficer]]er: 50 forbindelsesofficerer var [[delingsfører]]e i britiske enheder, som det var antaget, at skotlandsbrigaden skulle operere sammen med ved en invasion af Norge. Disse kom i stedet i kamp på kontinentet sammen med deres enheder.

Foruden de ovennævnte havde marinen og luftforsvaret større uddannelsesafdelinger i [[Canada]]: [[Camp Norway]] ved [[Halifax (Nova Scotia)|Halifax]] og Little Norway ved [[Toronto]]. Lejrene var træningslejre for norske skyttere til handelsflåden under 2. verdenskrig.

Et antal [[sygeplejerske]]r gjorde som [[Hanna Kvanmo]] tjeneste i Tysk [[Røde Kors]] på Østfronten. De blev også straffet for at have gjort tjeneste for tyskerne. [[Den internationale Røde Kors Komité]] protesterede med henvisning til Røde Kors' pligt til at hjælpe alle parter i en konflikt. Dommene over sygeplejerskerne har i eftertiden været meget omstridte.

Der fandtes fire hovedlejre for krigsfanger: [[Stalag]] 303 i [[Jørstadmoen]] ved [[Lillehammer]], Stalag 322 i Elvenes ved [[Kirkenes]], Stalag 330 i Sagen ved [[Alta (Norge)|Alta]] (senere flyttet til [[Beisfjord]] ved [[Narvik]]) og Stalag 380 i [[Drevja]] og [[Oppdal]]. Desuden fandtes der 121 underlejre spredt over hele landet. Lejrene stod under ledelse af Wehrmacht. Fanger, som ikke sad i lejrene, var organiseret i arbejdsbataljoner kontrolleret af [[Organisation Todt]].

Omkring 360 nordmænd i [["SS-Vaktbataljonen]]" hovedsageligt rekrutteret fra [["Hirden]]" gjorde tjeneste som vagter ved lejrene (Hirden var en halvmilitær organisation indenfor "Nasjonal Samling". Den blev opprettet i 1933 og tvangsopløst ved den tyske kapitulation i 1945).