Amalienborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Nordfra (diskussion | bidrag) |
||
Linje 57:
Først efter [[Påskekrisen]] i [[1920]] blev Amalienborg kongehusets permanente residens.
=== Under
Ved [[Danmarks besættelse]] [[9. april]] [[1940]] blev også Amalienborg kl. ca. 5:50 angrebet af tyske styrker, der var gået i land ved [[Langelinie]]. Vagthavende officer, [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] [[Poul Henningsen (officer)|Poul Henningsen]], beordrede garderne frem til Residenspalæet for at bekæmpe de fremrykkende tyske soldater. Senere blev kampene indstillet, og tyskerne besluttede sig for ikke at rykke ind på slottet. Tre gardere blev såret.
Under [[Operation Safari]] den [[29. august]] [[1943]] blev Amalienborg derimod indtaget af tyske tropper. På slottet befandt sig en vagtstyrke bestående af 30 menige samt befalingsmænd. Om natten den 29. august kl. 4:05 anmodede en tysk [[oberst]] ledsaget af en [[løjtnant]] og tre [[maskinpistol]]skytter om en samtale med H.K.H. [[Frederik 9.|kronprins Frederik]] (den senere Frederik 9.). Efter at de to tyske officerer havde forladt kronprinsen, gav kronprinsen instruktioner om, at der ikke skulle ydes modstand overfor en tysk besættelse af slottene. Angående afvæbningen gav kronprinsen ordre om, at våbnene skulle nedlægges, hvis anden ordning ikke kunne opnås ad forhandlingens vej. Kort efter ankom tyske soldater, i alt ca. 200 mand. Posterne inddroges og våbnene samledes udenfor vagten og overtoges af tyskerne, hvorefter vagtstyrken afmarcherede til kasernen og interneredes.<ref>''De parlamentariske Kommissioners Beretninger 1945 – 1956 vedrørende den tyske Besættelse 1940 – 1945: Krigsministeriet og Marineministeriet under Besættelsen'', 1949. [http://www.kasler-journal.dk/beret06akom6A.htm Online-udgave]</ref>
De danske byers politikorps [[Deportationen af det danske politi|blev arresteret]] den [[19. september]] [[1944]] og deporteret til [[Tyskland]]. Politivagten ved Amalienborg, der havde beskyttet kongen, efter at Livgarden var blevet afvæbnet den 29. august 1943, forsvarede sig så resolut, at tyskerne senere meddelte, at det "''havde været en misforståelse''", da man ville internere vagtmandskabet. På dansk side blev to politifolk og palæforvalteren i [[Det Gule Palæ]] såret, mens hele 20 tyskere blev dræbt og det dobbelte antal såret. Blandt de dræbte var [[SS]]-[[Oberscharführer]] Fritz Himmel fra [[Petergruppen]]. Skader fra tysk kanonild kan stadig ses ved slottet, hvor der i [[1952]] blev opsat en mindeplade.<ref>[http://www.milhist.dk/mindet/kbh/kbh_amalienborg_skud.htm Dansk Militærhistorie]</ref>
Selv om politiet blev taget af tyskerne i 1944, blev Amalienborg fortsat bevogtet af en dansk politistyrke helt frem til [[4. maj]] [[1945]]. Amalienborg slotsplads var det eneste sted, hvor ingen bevæbnet tysker fik lov til at sætte sine ben under besættelsen. Først blev de afvist af livgarden 9. april, og senere af politiet. Vagtstyrken var på 180 mand, der senere dannede "Amalienborgklubben". <ref>[https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis:22052993] Frank Zorn: ''Dansk politi på kongevagt''</ref>
Fra [[1993]] har Amalienborg været kandidat til optagelse på [[UNESCO's verdensarvsliste]].
| |||