Lutheranisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Det ondes problem.
Linje 1:
[[Fil:LutherRose.jpg|thumb|Luther-rosen.]]
'''Lutheranisme''' er en [[kristendom|kristen]] tradition, mere specifikt den retning inden for protestantismen, der bygger på [[Martin Luther]]s reformideerreformidéer og [[teologi]]. I verdensplanden evangelisk-lutherske kirke er ca.[[Bibelen]] 70den mio.eneste af[[autoritet]] verdensfor 2tro mia.og kristnelære, samtidig som læren om retfærdiggørelse ved tro alene er central og '''lutheranere'''avgørende.
 
På verdensplan er ca. 70 mio. af verdens 2 mia. kristne '''lutheranere'''.
Luthers teologiske ideer regnes normalt som afgørende for [[reformationen]] og [[protestantisme|den protestantiske bevægelse]], men lutheranismen udgør nu om dage blot en mindre del af protestantismen.
 
Luthers teologiske ideeridéer regnes normalt som afgørende for [[reformationen]] og [[protestantisme|den protestantiske bevægelse]], men lutheranismen udgør nu om dage blot en mindre del af protestantismen.
Et af kernepunkterne i den lutherske reformation var ''sola scriptura''-doktrinen – den overbevisning, at den sande lære findes i "skriften alene". Lutheranismen lærer, at [[Bibelen]] er guddommeligt inspireret og at den er den endelige autoritet i alle læremæssige spørgsmål.
[[Fil:LutherRose.jpg|thumb]]
De lutherske kirkers lære blev i [[1580]] samlet i [[Konkordieformel#Konkordiebogen fra 1580|Konkordiebogen]], en samling af teologiske dokumenter og [[trosbekendelse]]r, bl.a. de tre ''økumeniske trosbekendelser'' ([[den apostolske trosbekendelse|den apostolske]], [[den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse|den nikænske]] og [[den athanasianske trosbekendelse]]), [[den augsburgske bekendelse]], [[Luthers Lille Katekismus|Martin Luthers lille-]] og [[Luthers store Katekismus|store katekismus]], de schmalkaldiske artikler og [[konkordieformel|konkordieformlen]]. Man kan dog ikke uden videre antage, at dagens lutherske kirker godkender alle disse skrifter som autoritative. Den danske [[Folkekirken|Folkekirke]] godkender f.eks. kun de tre økumeniske trosbekendelser, Augustana og Luthers lille katekismus ud over bibelen.
 
== Troen alene ==
Lutheranismen (i forskellige udgaver) er officiel [[statsreligion]] i [[Danmark]], [[Finland]] og [[Island]]. I [[Sverige]] var lutheranismen statsreligion indtil [[2000]], og i [[Norge]] indtil [[2012]].
Et af kernepunkterne i den lutherske reformation var ''sola scriptura''-doktrinen ("troen alene") – den overbevisning, at den sande lære findes i "skriften alene". Lutheranismen lærer, at [[Bibelen]] er guddommeligt inspireret og at den er den endelige autoritet i alle læremæssige spørgsmål.
 
Luther blev slået af en sætning i [[Paulus' Brev til Romerne|Romerbrevet]] 1,17: "''For i det åbenbares Guds [[retfærdighed]] af tro til tro – som der står skrevet: "Den retfærdige skal leve af tro."''" <ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Rom/1 Romerbrevet 1,17]</ref>
 
Det slog ham, at den "Guds retfærdighed", som omtales i Rom 1,17, ikke er den strenge dømmende retfærdighed hos en Gud, som i ubønhørlig hårdhed holder dom over synderen, men tværtimod en nådens retfærdighed, som Gud skænker og ikke kræver af os, og som mennesket efter Romerbrevet modtager ved troen. Luther fandt en skænket og ufortjent retfærdighed, hvis indhold er [[Kristus]] og hans gerning som frelser.
 
== Det ondes problem ==
For Luther er Gud en ''deus absconditus'' (en gud i det skjulte) som det ikke gives os mennesker at fatte. Derfor kan vi heller ikke forstå eller dømme Gud. En vurdering af Guds handlinger er dermed umulig; ligeså at få et svar på, hvorfor ting sker. En usynlig [[despot]] som [[William af Ockham]]s Gud er der dog ikke tale om. Guds vilje og kærlighed er blevet os åbenbaret gennem Kristus. Guds kærlighed er for Luther ikke en egenskab ved Gud; Gud ''er'' kærlighed, og Guds vrede er også en del af denne. Virkelig dunkel bliver Luther ved at påstå, at mennesket frelses udelukkende ved sin tro; samtidig som Gud afgør, hvem der får evnen til at tro. ("''Vi handler ikke; tværtimod handles der gennem os.''") <ref>Gunnar Skirbekk: ''Nihilisme'' (s. 44), forlaget Pax, Oslo 1998</ref>
 
== Skrifter ==
De lutherske kirkers lære blev i [[1580]] samlet i [[Konkordieformel#Konkordiebogen fra 1580|Konkordiebogen]], en samling af teologiske dokumenter og [[trosbekendelse]]r, bl.a. de tre ''økumeniske trosbekendelser'' ([[den apostolske trosbekendelse|den apostolske]], [[den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse|den nikænske]] og [[den athanasianske trosbekendelse]]), [[den augsburgske bekendelse]], [[Luthers Lille Katekismus|Martin Luthers lille-]] og [[Luthers store Katekismus|store katekismus]], de schmalkaldiske artikler og [[konkordieformel|konkordieformlen]]. Man kan dog ikke uden videre antage, at dagens lutherske kirker godkender alle disse skrifter som autoritative. DenI den danske og den norske[[Folkekirken|Folkekirke]] godkendergælder fde oldkirkelige [[symbol]]er, Luthers lille katekisme og den augsburgske bekendelse, mens den svenske og den finske kirke i tillæg har konkordieformlen.eks <ref>https://snl.no/den_evangelisk-lutherske_kirke</ref> kunLutheranismen de(i treforskellige økumeniskeudgaver) trosbekendelserer officiel [[statsreligion]] i [[Danmark]], Augustana[[Finland]] og Luthers[[Island]]. lilleI katekismus[[Sverige]] udvar overlutheranismen bibelenstatsreligion indtil [[2000]], og i [[Norge]] indtil [[2012]].
 
== Litteratur ==
Line 25 ⟶ 35:
* Comparison of about 50 Lutheran church bodies in America: {{cite book |last=Brug, John F. |url= |title=WELS & Other Lutherans|edition=2nd |publisher=Northwestern Publishing House |year=2009 |isbn=0810005433}}
* Comparison of Catholic, Lutheran, and Protestant doctrine: {{cite book |last=Jackson |first=Gregory L. |url=http://www.gljackson.com/795931.pdf |title=Catholic, Lutheran, Protestant: A Doctrinal Comparison of Three Christian Confessions |location=Glendale, Arizona |publisher=Martin Chemnitz Press |year=2007}}
 
== Noter ==
<References />
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Lutheranism}}
Line 32 ⟶ 46:
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Protestantisme]]
 
 
{{relistub}}