Den Islamiske Guldalder: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m smårettelser
m wiki
Linje 2:
'''Islams guldalder''' er en periode i [[islams historie]], hvor den økonomiske udvikling, [[videnskab]]en og [[kulturliv]]et blomstrede. [[Baghdad]] blev i denne periode et af verdenshistoriens store kulturcentre på linje med [[Athen]] på [[Platon]]s og [[Aristoteles]]' tid og [[Alexandria]] i [[senantikken]].<ref name=provencal/> Traditionelt dateres guldalderens begyndelse til abbaside-[[kalif]]fen [[Harun al-Rashid]]s regeringstid 786-809, og dens afslutning til [[abbaside-kalifatet]]s sammenbrud ved mongolernes invasion og erobring af Baghdad i 1258.<ref>Vartan Gregorian, "Islam: A Mosaic, Not a Monolith", Brookings Institution Press, 2003, s. 26–38 {{ISBN|0-8157-3283-X}}</ref><ref name="Tahir Abbas">{{cite book|title=Islamic Radicalism and Multicultural Politics |url={{Google books |plainurl=yes |id=JdC90uc8PfQC |page=9 }} |accessdate=4. marts 2018|publisher=Taylor & Francis|isbn=978-1-136-95960-8|page=9|date=2011-03-01}}</ref> Nogle historikere mener, at guldalderen fortsatte indtil 1500-tallet.<ref>{{cite encyclopedia |last=Hassan |first=Ahmad Y |title=Factors Behind the Decline of Islamic Science After the Sixteenth Century |url=http://www.history-science-technology.com/articles/articles%208.html |encyclopedia=Islam and the Challenge of Modernity, Proceedings of the Inaugural Symposium on Islam and the Challenge of Modernity: Historical and Contemporary Contexts, Kuala Lumpur, August 1–5, 1994 |editor=Sharifah Shifa Al-Attas |publisher=International Institute of Islamic Thought and Civilization (ISTAC)|date=1996 |pages=351–399 | archiveurl=https://web.archive.org/web/20150402150434/http://www.history-science-technology.com/articles/articles%208.html |archivedate=2 April 2015}}</ref>
 
Under Harun al-Rashid (786-809) og hans søn [[al-Mamun]] (813-833) oplevede abbasidekalifatet en storhedstid for [[litteratur]], [[teologi]], [[filosofi]] og [[naturvidenskab]]. I hovedstaden [[Baghdad]] oprettede Harun al-Rashid og al-Mamun [[Visdommens Hushus]] (Bayt al-hikma), der blev en videnskabelig institution, hvor antikke værker fra den [[hellenismen|hellenistiske]] tradition blev oversat til [[arabisk (sprog)|arabisk]]. Kalifferne byggede også enorme [[palads]]er og paladsbyer, der blev udsmykket med en sagnomspunden pragt.<ref>[https://www.davidmus.dk/samlingerne/islamisk/dynastier/abbasiderne Abbasidernes Irak, 750-1055. Davids Samling, besøgt 4. marts 2018.]</ref>
 
Selvom der også blev oversat seriøs faglitteratur fra syrisk, persisk og indisk, blev græsk tænkning i meget høj grad basis for den arabiske intellektuelle kultur. Derfor blev det arabiske kalifat også på mange måder en videreførelse af hellenismen og overtog dennes internationale og interkulturelle karakter. Den islamisk-teologiske skole [[mutazilisme]]n, som al-Mamun bekendte sig til, var således fortaler for en [[rationel]] tilgang til teologi og videnskab baseret på tankegangen hos de græske filosoffer. [[Islam]]s [[tolerance]] overfor andre [[monoteistisk]]e religioner betød, at bl.a. [[jøder]], [[kristne]] og [[zoroastrisme|zoroastrister]] fik anerkendt [[borgerskab]] i [[kalifat]]et og kunne opnå høje samfundsposter. Ca. halvdelen af videnskabsmændene i abbasidekalifatets tidlige periode i 800- og 900-tallet var således ikke muslimer.<ref name=provencal>Provencal, Ph. (2016) : Moderne islam - lille idéhistorie, s. 25-31. U Press.</ref>