Lav (organisation): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprogret
link
Linje 2:
[[Fil:OHM - Zunftzeichen Zimmerer.jpg|thumb|[[Tømrer]]lavets bomærke (en tømrerøkse) i byen [[Passau]] i Tyskland.]]
Et '''lav''' (tidligere stavet ''laug'') var en [[organisation]] af byerhvervene, som blev indført i [[Middelalderen]]. Det tyske ord ''Zunft'', i flertal ''Zünfte'', har også været brugt (jf. fremmedordet synftig om en lidt friskfyragtig person).<ref>[http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=synftig ODS på nettet]</ref>
På landet dannede bønderne også lav eller [[gilde]]r i [[middelalderen]]; mange af skråerne[[skrå]]erne er bevaret.
 
Lavet var ien princippet opbygget som enforening af ligeberettigede, selvstændige [[næringsdrivende]] inden for et bestemt [[erhverv]]. Man kan sammenligne det med nutidens branche- eller [[arbejdsgiverorganisation]]er eller anden form for sikkerhedsnet eller fællesskab for forskellige erhverv.
 
Omvendt var enhver, som ville slå sig ned i en by, forpligtet til at lade sig optage i fagets lav og til at søge om [[borgerskab]] inden for sit erhverv. Bevillingen (''næringsbrevet'') fik man kun, hvis man var udlært i faget, og hvis der var behov for flere [[håndværksmester|mestre]].
Linje 10:
Lavet havde ret og pligt til at sikre, at antallet af mestre ikke oversteg, hvad der var brug for i byen. Derfor havde de også kontrol og pligt til at udlære nye [[håndværkssvend|svende]], og det førte i praksis til, at bestemte erhverv gik i arv i de familier, som havde borgerskab som håndværkere eller handlende i byen.
 
Det var lavenes ansvar at sikre en høj kvalitet på de produkter, der blev fremstillet eller forhandlet af lavets medlemmer. Det gav lavet en betydelig magt i byen. Det var også lavenes ansvar at overvåge prisen på de varer som medlemmerne producerede. Alle disse vilkår og betingelser var beskrevet i lavenes [[vedtægter]], såkaldte ''skråer[[skrå]]er'', som var indstiftet først af købstædernes råd og senere af kongemagten.<ref>Erik Alstrup og Poul Erik Olsen: ''Dansk kulturhistorisk opslagsværk'', 1991, ISBN 87-7423-079-4, bd. 1, side 567.</ref>
 
Udviklingen inden for erhvervene blev meget langsom, og lavsordningen var en af årsagerne til, at samfundene var så stillestående, som de var i [[middelalderen]].