Versionen fra 5. mar. 2018, 23:31 redigér Rodejong (diskussion \| bidrag) 32.072 edits Wikificering, Infoboks, m.fl ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. dec. 2018, 11:30 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Illustrationer og mere fra hendes liv. Gå til næste forskel →
Linje 39: \| noter = }} '''Margarete Buber-Neumann''' (født ''Thüring'' [[21. oktober]] [[1901]] i [[Potsdam]], død [[6. november]] [[1989]] i [[Frankfurt am Main]]) var en [[Tyskere\|tysk]], politisk skribent. Buber-Neumann var under [[mellemkrigstiden]] aktiv i [[Kommunistische Partei Deutschlands\|Tysklands kommunistiske parti]]. I [[eksil]] i [[Sovjetunionen]] blev hun 1938 arresteret og var i to år fange i [[Gulag]]. I 1940 overførtes hun fra Sovjet til Tyskland, hvor hun af [[Nazityskland\|nazisterne]] sattes i [[koncentrationslejr]]. Efter [[2.anden verdenskrig]]s afslutning boede hun en tid i Sverige og skrev her bogen ''Als Gefangene bei Stalin und Hitler'' (''Fånge hos Hitler och Stalin''). == Biografi == [[Fil:Hotel_Luxe_Moscow.jpg\|thumb\|Det tidligere hotel Lux i [[Moskva]].]] Margarete Thüring stammede fra en middelklassefamilie i Potsdam. Tyve år gammel, i 1921, kom hun med i det tyske kommunistparti [[KDP]]. Samme år giftede hun sig med Rafael Buber, søn af den jødiske filosof [[Martin Buber]]. Parret fik to børn, men blev skilt efter et par år, og Rafael flyttede senere med børnene til [[Palæstina]]. Margarete mødte på denne tid Heinz Neumann, en af KDPs centralfigurer. Ideologiske modsætninger i KDP gjorde, at Margarete og Heinz en tid boede i Spanien og Schweiz og til sidst kom til [[Moskva]] 1935. Under [[Den store udrensning\|Stalins store udrensninger]] blev de arresterede, Heinz i april 1937 og Margarete i juni 1938. [[Fil:Female prisoners in Ravensbrück chalk marks show selection for transport.jpg\|thumb\|Kvindelige fanger i [[Ravensbrück]], da [[Røde Kors]] ankom i april 1945. De hvide kryds markerer de heldige, der skulle afhentes.]] Margarete Thüring stammede fra en middelklassefamilie i Potsdam. Som barn hadede hun sin [[tyran]]niske far, der tidligt vakte hendes sympati med alle undertrykte. Hun fik støtte fra sin liberale, kultiverede mor. Under [[første verdenskrig]] blev Buber-Neumann politisk aktiv og satte sit håb til en kommende verdensrevolution. Tyve år gammel, i [[1921]], kom hun med i det tyske kommunistparti [[KDP]]. Hun uddannede sig til lærerinde, men viede sig i større grad til undergrundsarbejde for KDP, hvor hun mødte og giftede sig med Rafael Buber, søn af den jødiske [[filosof]] [[Martin Buber]]. Parret blev skilt i [[1929]], og deres to døtre, der først boede hos moren, senere hos farens forældre, måtte senere som halvt jødiske flygte til [[Palæstina]] efter [[Hitler]]s magtovertagelse. <ref>http://www.fembio.org/english/biography.php/woman/biography/margarete-buber-neumann/</ref> Også her boede de hos Martin Buber og hans kone. Margarete mødte på denne tid Heinz Neumann, en af KDPs centralfigurer og direkte involveret i de kantonesiske bønders og arbejderes oprør i [[Kina]]. Buber-Neumann blev hans medarbejder; senere giftede de sig og arbejdede sammen for KDP i Tyskland, [[Spanien]] og [[Frankrig]]; men [[ideologi]]ske modsætninger indad i partiet, en voksende antikommunisme og Hitlers fremmarch tvang dem til at flygte til Moskva i [[1933]] under falske navne. <ref>http://www.fembio.org/english/biography.php/woman/biography/margarete-buber-neumann/</ref> I Moskva boede de sammen med mange andre vestlige [[migrant]]er på Hotel Lux. <ref>https://www.kas.de/c/document_library/get_file?uuid=e5f76aa7-0b6e-1ddf-5268-7282e0a5ca7e&groupId=252038 Tyske kommunister i eksil på hotel Lux</ref> Under [[Den store udrensning\|Stalins store udrensninger]] blev Neumann arresteret i april [[1937]] og forsvandt sporløst. I juni 1938 kom turen til hans kone, der blev sendt i lejr i [[provins]]en [[Karaganda (provins)\|Karaganda]] i to år. I foråret 1940, da [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] var i kraft, blev Buber-Neumann af den sovjetiske sikkerhedstjeneste [[NKVD]] - som hundredevis af andre tyske [[flygtning]]e i Moskva - udleveret til Tyskland. [[SS]] indsatte hende i koncententrationslejren [[Ravensbrück]], hvor hendes vidnesbyrd fra Stalins helvede isolerede hende fra de andre kommunistiske fanger. Kun den tjekkiske [[Milena Jesenská]], forfatter og ven af [[Kafka]], forstod, for hun havde forlængst gennemskuet Stalins politik. "''Og der, blandt hadefulde medfanger og pligtopfyldende [[Stikker\|angivere]], udviklede der sig et venskab mellem de to kvinder, der transcenderede det [[inferno]], der omgav dem.''" I 1950'erne blev Buber-Neumann inviteret til [[Bergen]], hvor hun fortalte fra sit liv, og understregede, at den sovjetiske økonomi stadig afhang af slavearbejde. Hendes hvoedanliggende var imidlertid sameksistenspolitikken, i hendes øjne et blændværk, fordi sovjet[[diktatur]]et, som alle diktaturer, i sin natur var aggressivt. Én af bergenserne efterspurgte håbefuldt et alternativ til sameksistenspolitikken. Ellers sad publikum tavse; først 30 år senere så de ud til at forstå, hvad Buber-Neumann den gang havde prøvet at meddele. <ref>Gunnar Helge Carlsen: "Moralsk rejse", ''[[Bergens Tidende]]''</ref> Heinz ”forsvandt” i [[Gulag]]. Margarete tilbragte to år i lejre i provinsen [[Karaganda (provins)\|Karaganda]]. I foråret 1940, under den tid da [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] var i kraft, førtes Margarete af den sovjetiske sikkerhedstjeneste [[NKVD]] til Tyskland, hvor hun blev overdraget til [[SS]]. Af dem deporteredes hun til koncententrationslejren for kvinder ([[Ravensbrück]]), hvor hun var interneret til krigens afslutning i 1945. ~~Under~~I et[[1963]] ~~ophold i Sverige efter krigen skrev~~udgav hun ~~sine~~''Kafkas ~~lejrmemoirer~~Freundin Milena''~~Fånge~~ ~~hos~~om ~~Hitler~~sit ~~och~~venskab ~~Stalin''~~med Jesenská. Da Margarete Buber-Neumann siden flyttede tilbage til Tyskland, levede hun et ret tilbagetrukket liv som skribent. ~~I 1963 udgav hun en bog om tjekken [[Milena Jesenská]], forfatter og ven af [[Kafka]], som hun havde lært at kende i Ravensbrück.~~ == ''Fange hos Stalin ~~och~~og Hitler'' == {{cquote\|''Denne bog udkom ikke, fordi at jeg ville gøre mig fri af byrden af det oplevede, men fordi jeg anser det for min pligt at lade verden vide, hvor krænkelsen af menneskets værdighed fører hen''}} Dette skriver Buber-Neumann i forordet til sin bog om sine erfaringer fra Stalins Gulag og Hitlers koncentrationslejr. ''Fange hos Stalin og Hitler'' er en usentimental, men gribende skildring af det, hun gennemlevede under sine syv år i lejr. Bogen er samtidig en slags rapport over de sovjetiske og nazistiske retssystemers og fangelejrenes brutalitet. Line 55 ⟶ 57: * Margarete Buber-Neumann: ''Fange hos Stalin og Hitler'', København: Schønberg, 1956, oversat af [[Jørgen Schleimann]], [https://bibliotek.dk/da/overlay/holdings/870970-basis%3A08401799 på danske biblioteker], hentet 2014-03-09. * Margarete Buber-Neumann: ''Kafkas Freundin Milena''; 1963 == Noter == <References /> == Eksterne henvisninger ==

Margarete Buber-Neumann: Forskelle mellem versioner