Versionen fra 7. jan. 2019, 14:55 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Torshammeren: Illustration. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. jan. 2019, 14:59 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Frimærket. Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Mjollnir.png\|thumb\|Mjølner.]] '''Mjølner''' er [[Thor]]s [[hammer]] i [[nordisk mytologi]]. Den er smedet af to dværge – [[Sindre]] smedede, mens [[Brokk]] holdt [[blæsebælg]]en i gang. == Hammer og torden == Mjølner er det mægtigste [[våben]] i [[Asgård]]. Hammeren rammer altid, hvad den bliver kastet efter. Den rammer med en vældig kraft og vender altid tilbage til den hånd, der kaster den. Thor var nødt til at få smedet en kraftig [[handske]], [[Iarngreiper]], for at kunne gribe den. Selvom hammeren er et mægtigt våben, fylder den ikke alverden. Den kan skifte størrelse og gemmes i den mindste lomme, hvis det skulle blive nødvendigt. [[Fil:A thorshammer mjölnir be22.jpg\|thumb\|left\|Moderne Mjølner.]] Mjølner er Thors kæreste eje. Når han svinger den, giver det et ordentligt brag, og [[lyn]] og gnister står omkring ham. Sådan forklarer [[norrøn mytologi]] [[fænomen]]et [[torden]], der også har fået navn efter Thor. Linje 12: == Torshammeren == [[Fil: Thor's hammer, Fitjar.jpg\|thumb~~\|[[Mjølner~~\|Torshammer]] af [[sølv]] fra [[Fitjar]], tegnet af [[Oluf Rygh]] i [[1885]].]] De mest udbredte ~~amuletter~~[[amulet]]ter i [[Norden]] er nok [[vikingetiden]]s velkendte torshammere, opkaldt efter guden ~~[[Thor\|Tor]]~~. Der har været tvivl om, hvorvidt de nu også forestiller hammere, fordi skaftet er for kort, og hovedet er [[symmetri]]sk. Det kan dog i dag anses som bevist, efter at amatørarkæologen Torben Christjansen i [[2014]] fandt en torshammer ved [[Købelev Sogn\|Købelev]] på [[Lolland]]. Genstanden er støbt i [[bronze]] med rester af for[[sølv]]ning eller for[[tin]]ning, samt [[Guld\|forgyldning]]. Der er gennem årene fundet omkring 1.000 torshammere spredt i [[Skandinavien]], [[Storbritannien]], [[Rusland]] og de [[baltiske lande]] - i [[Norge]] dog kun tretten i alt <ref>https://www.steinkjerleksikonet.no/index.php?blogg=1660</ref> - men torshammeren fra Købelev – omkring 2,5 cm høj - er den første, som er fundet med [[rune]]skrift, <ref>https://forskning.no/arkeologi/2014/06/hvis-du-var-i-tvil-tors-hammer-er-en-hammer</ref> og den lyder: ''hmar x is'' (= hammer er). På mundret, moderne dansk: "''Dette er en hammer''", med det lille [[kryds]] som skilletegn mellem de to ord. Runeristeren har glemt eller udeladt det første ''a'' i ordet "hammer", og han har spejlvendt s-runen. <ref>http://runer-moenter.natmus.dk/en-torshammer-med-runer-fra-koebelev-paa-lolland/</ref> I [[2018]] forlød det, at torshammeren fra Købelev skulle få sit eget [[frimærke]]. <ref>https://folketidende.dk/Lokal-nyt/Torshammer-fra-Lolland-kommer-paa-frimaerke/artikel/492014</ref> Torshammeren som smykke hang med hovedet nedad. Denne "omvendte" stilling svarer til den, der ses langt ned i [[middelalderen]] ved hængesmykker som [[brakteat]]er og [[mønter]], idet figurerne hænger med hovedet ned, men for den, der bar smykket, på rette led, når han så ned på det. Om hammertegnet blev båret også af kvinder, er uvist, da torshammere ikke er fundet i grave, men mere som nedgravede skatte. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Guderne_og_Gudetroen_(Henry_Petersen)</ref>

Mjølner: Forskelle mellem versioner