Flora Danica: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i Android appen
m Småret
Linje 2:
[[Fil:Fd2665.jpg|thumb|Farveplanche fra Flora Danica.]]
'''Flora Danica''' er navnet på et af verdens største planteværker, som blev udgivet 1761-1883 med smukt kolorerede tavler af hele [[Danmark-Norge]]s, (senere [[Skandinavien]]s) [[Flora (botanik)|flora]]. Hoveddelen af værket består af 51 hæfter + 3 supplementshæfter med i alt 3.240 kobberstukne tavler med afbildninger i folioformat af alle de planter, som forekom vildtvoksende i riget. Værket blev udsendt både koloreret og ukoloreret. I løbet af den lange udgivelsestid blev projektet ændret flere gange.
 
 
== Baggrund ==
 
Indtil 1752 var der ingen selvstændige botaniske forskningsinstitutioner i Danmark. [[Botanik]] blev betragtet som hjælpefag til medicinen, og universitetsundervisningen i botanik blev forestået af en medicinsk professor. I 1752 blev lægen [[Georg Christian Oeder]] ansat som kongelig professor i botanik. Egentlig havde det været meningen, at Oeder skulle have fungeret som professor på [[Universitetet]], men på grund af modstand fra universitetsside blev dette ikke til noget. I stedet blev der oprettet et kongeligt botanisk institut, som var helt uafhængigt af Universitetet. <ref>[http://www.kb.dk/da/tema/floradanica/], Flora Danica på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.</ref>
 
Line 14 ⟶ 12:
 
=== Indbydelsesskriftet ===
 
Den plan, som var indeholdt i indbydelsesskriftet, var ambitiøs <ref> Efterretning om et verk, som paa kongelig befaling skal udgives, Flora danica kaldet, tilligemed en prøve-plade af Multebærs planten (Rubus Chamæmorus), 1761 </ref>. Flora Danica skulle både omfatte de kobberstukne tavler og en række tekster. Indbydelsesskriftet nævner som formål med udgivelsen af Flora Danica, "at udbrede ... Kundskab om indenlandske Væxter. Denne Udbredelse af Urte-Læren blant landets Indbyggere maa søges, saasom Botaniken ikke kan blive til almindelig Nytte, saa længe den kun er en Videnskab for ... faa Botanister." Derfor blev værket udgivet på "Landets Sprog, det Danske og det Tydske"; thi som Oeder skriver: "Videnskaben maa, forsaavidt mueligt, uden Skade for dens Grundighed giøres let". For at tiltrække et internationalt publikum blev værket også publiceret på tidens lærde sprog, latin.
 
Udgivelsen blev støttet økonomisk af kronen, så abonnementsprisen kunne annonceres til kun 9 rigsdaler for et hæfte med 60 plancher (farvelagt) og 4 rigsdaler for et ukoloreret hæfte. Flora Danica er således et ægte barn af oplysningstiden.
 
 
=== Frieksemplarer ===
Line 24 ⟶ 20:
For at sikre stor udbredelse af værket i kongens riger (Danmark og Norge) og lande (hertugdømmerne), blev der uddelt frieksemplarer til bisperne og således uddelt "en anseelig Deel Exemplarer" blandt gejstligheden, således at hvert stift fik nogle eksemplarer, som de så kunne fordele til præster, lærde skoler m.v. Til gengæld skulle modtagerne så "forsyne den botaniske anstalt og have med oplysninger om planterne på deres egn." . Stiftets biskop kunne videreudlåne dem "til dem af Stiftets Præster, der bedst vide at føre sig Verket til Nytte, og igien at tiene den botaniske Anstalt og Have med deres Correspondance." Formålet med at uddele frieksemplarer til stifterne var altså dobbelt. Dels skulle den botaniske viden spredes, og dels var det hensigten, at Oeders botaniske anstalt skulle modtage botaniske indberetninger fra alle egne af den danske konges riger og lande.
 
== Værkets indhold ==
 
Line 45 ⟶ 40:
 
Mens tavleværket blev fuldendt, forblev teksterne for det meste idéer. Oeder udgav sin indledning til botanikken og en del af plantefortegnelsen (de blomsterløse planter). Resten blev aldrig til noget, heller ikke de tekster, som skulle omhandle den anvendte botanik. Flora Danica følger ikke de botaniske systemer. Derfor kan den være vanskelig at finde rundt i.
 
 
== Flora Danicas Plan ==
Line 54 ⟶ 48:
 
Når et værk er næsten 125 år undervejs, må der nødvendigvis ske ændringer i planen. Allerede fra begyndelsen var det hensigten at udgive ledsagende tekstbøger, men der udkom kun ''Nomenclator Botanicus til at bruge ved Flora Danica'' (1759) <ref>[http://www.kb.dk/e-mat/dod/130020754231.pdf Georg Christian Oeder: Nomenclator Botanicus til at bruge ved Flora, Danica, 1769 . 231 s (link til digital udgave)]</ref>, ''Indledning til Plante=Læren'', 1764 <ref>[http://www.kb.dk/e-mat/dod/130020872900.pdf Georg Christian Oeder: Indledning til Plante-Læren, 1764-66, 1-2 i 1 bd. (402 s., XIV tav.). Bindtitel: 1. Part, oversat af Niels Henric Tyrholm, 1764, Bindtitel: 2. Part, oversat af Barthold Johan Lodde, 1766 (link til digital udgave)]</ref> og ''Enumeratio Plantarum Floræ Danicæ'' (1770) <ref>[http://www.kb.dk/e-mat/dod/130020872951.pdf Georg Christian Oeder: Enumeratio plantarum Floræ Danicæ, id est sponte nascentium in regnis Daniæ et Norvegiæ, ducatibus Slesvici et Holsatiæ, comitatibus Oldenburgi et Delmenhorstiæ, 1770. 112 sider (link til digital udgave)]</ref>. Udover at tekstdelen aldrig blev færdig, undergik planen for tavlerne væsentlige ændringer i tidens løb. Ændringerne skyldtes i vidt omfang de politiske forhold:
 
 
=== Indskrænkninger ===
Line 61 ⟶ 54:
 
Efter 1864, hvor hertugdømmerne forsvandt fra det danske monarki, faldt den tyske udgave helt naturligt bort.
 
 
=== Udvidelse ===
Line 70 ⟶ 62:
 
Hermed blev Flora Danica et langt mere helstøbt værk, end hvis det "kun" skulle have omfattet Danmark med de nordatlantiske "bilande": Færøerne, Island og Grønland. Floraen i disse områder er naturligvis væsentligt forskelligt fra floraen i Syddanmark, og den nordskandinaviske flora danner en formidlende overgang mellem disse områder.
 
 
=== Vilde planter ===
Line 79 ⟶ 70:
 
Begrænsningen til vilde planter er naturligvis også en kilde til tvivl: Hvornår er en plante vildtvoksende, og hvornår er den indført? Forskningen udvikler sig, så de enkelte hæfter af Flora Danica kan ikke andet end at repræsentere forskningens stade på udgivelsestidspunktet. Endelig kan afgørelser af denne historiske karakter aldrig blive 100% sikre.
 
 
=== Kobberstik ===
Line 86 ⟶ 76:
 
[[Kobberstik]] er en grafisk dybtryksteknik, udviklet i begyndelsen af 1400-tallet. Kobbertrykkeren kan kun trykke med én farve, hvorfor de kolorerede udgaver af Flora Danica altid er koloreret efterfølgende.
 
 
=== Redaktører (udgivere) ===
 
I 1760 blev nedsat en kommission, der udarbejdede et reglement for et botanisk institut, en botanisk have og udgivelsen af Flora Danica. I 1774 blev de botaniske anstalter nedlagt og Georg Christian Oeder blev sat fra bestillingen. Den kongelige kommission bestod og sikrede værkets fortsatte udgivelse, understøttet af interessen blandt danske botanikere. Under enevælden blev udgifterne til værkets udgivelse afholdt af [[partikulærkassen]] og efter enevældens fortsatte værket på [[civillisten]]s bekostning. I begge tilfælde blev Flora Danica således finansieret af penge, som stod til kongens personlige rådighed. Oprindeligt var det planen, at værket skulle færdiggøres på 10 år. For at styre udgifterne blev det i 1771 besluttet, at der kun måtte anvendes 1.650 rigsdaler om året på værket, men det medvirkede kun til at forsinke værket <ref>[http://daim.snm.ku.dk/Om_Flora_Danica Peter Wagner: Om Flora Danica, 1990 (link til Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside)]</ref>. Med afbrydelser havde Flora Danica disse redaktører (udgivere):
 
 
 
{| class="wikitable"
Line 114 ⟶ 101:
| [[J.M.C. Lange|Johan Lange]] || 1861-1883 || 45-51 & Suppl. 2-3 || 2641-3060 & S61-180
|}
 
 
 
== Senere udgivelser ==
 
 
=== Nomenclator ===
 
Efter færdiggørelsen udgav [[Johan Lange]] (som var den sidste redaktør) i 1887 en ''Nomenclator "Flora Danica"...'' <ref>[http://www.kb.dk/e-mat/dod/130020872919.pdf Johan Lange: Nomenclator "Florae Danicae", sive index systematicus et alphabeticus operis, quod "Icones Florae Danicae" inscribitur, cum enumeratione tabularum ordinem temporum habente, adiectis notis criticis, 1887 VIII, 354 sider (link til digital udgave)]</ref>, som lister alle tavlerne i Flora Danica: Der er en afdeling i tavleorden med angivelse af navnet i Flora Danica og de på Langes tid gældende latinske navne; der er desuden en systematisk afdeling og geografisk afdeling samt naturligvis et alfabetisk register. Nomenclator er den dag i dag hovednøglen til Flora Danica.
 
Ud over Nomenclator genudgav Lange efter færdiggørelsen af Flora Danica en stor del af tavlerne i systematisk orden i 5 bind.
 
 
=== Flora Danica Online ===
Line 141 ⟶ 123:
 
== Noter ==
 
{{Reflist}}
 
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
 
* [http://dia-prod-mas-01.kb.dk/FloraDanica/Site/index.jsp Flora Danica – Det Kongelige Bibliotek]. Flora Danica Online [[digitalisering]] 1997-1999 af alle Flora Danicas 3240 håndkolorerede, kobberstukne tavler.
* [http://www.google.com/culturalinstitute/exhibit/flora-danica/QRcJTnRS Digital udstilling om Flora Danica på Google Cultural Institute ''Flora Danica (1761)'']
 
 
{{autoritetsdata}}