Den spanske syge: Forskelle mellem versioner

Den spanske syge brød ud ved afslutning af en verdenskrig, der havde varet i 4 år og taget livet af omkring 20 millioner mennesker. Sygdommen varede i 15 måneder og tog livet af mellem 50 og 100 millioner mennesker. I USA alene døde 675.000, og kistemagerne kunne ikke holde trit med efterspørgselen. I [[New York]] blev der rapporteret om folk, der følte sig raske, da de gik ned i [[undergrundsbane]]n, men blev båret døde ud. Sygdommen angreb [[lunge]]rne. [[Ilt]]mangel gjorde patienterne blå i ansigtet, inden de hostede skummende [[blod]] op, og blødte fra næse, ører og øjne. <ref>[https://www.bt.no/amagasinet/i/9m6p7p/Hundre-ar-etter-spanskesyken-Kan-en-ny-norsk-vaksine-omsider-gi-oss-overtaket-mot-influensa Per Magnus Riseng: "100 år efter den spanske syge", ''A-magasinet'', 23. februar 2018]</ref> En militærlæge på et sygehus i [[Massachusetts]] kaldte det "''den værste form for [[lungebetændelse]], der nogensinde er set''". To timer efter indlæggelse havde patienten mørke pletter over kindbenene, og et par timer senere den blå farve at sprede sig fra ørerne ud over hele ansigtet. Døden indtrådte få timer senere. <ref>[https://dartmed.dartmouth.edu/winter06/html/cold_comfort.php Laura Carter: "Cold comfort", ''Dartmouth Medicine Magazine'', vinteren 2006]</ref> I 1918 anede man ikke en gang, at influenza er et [[virus]].

 

De tætte troppeopbygninger og massive troppebevægelser under første verdenskrig fik pandemien til at sprede sig hurtigere, og den større udbredelse fremmede [[mutation]] og kan have øget dødeligheden af virussen. Nogle forskere mener, at soldaternes [[immunforsvar]] var svækket af [[underernæring]] og den stress, som fulgte af kampe og [[kemi]]ske angreb, således at de var mere modtagelige for smitten. <ref>Ewald 1994, p. 110.</ref> Price-Smith er fremkommet med et kontroversielt argument om, at virussen hjalp med at tippe magtbalancen i de sidste dage af krigen i de allieredes favør. Han fremlægger data, som viser at smitten ramte [[Centralmagterne]], før den ramte de allierede, og at både sygdomstilfælde og dødelighed var betydelig højere i [[Tyskland]] og [[Østrig]] end i [[Storbritannien]] og [[Frankrig]].<ref>Andrew Price-Smith, Contagion and Chaos, MIT Press, 2009.</ref>

 

På det tidspunkt havde man ingen [[vaccination]] eller lægemidler mod sygdommen, så man forsøgte at begrænse smitten ved at lukke offentlige steder som skoler, teatre og biografer. Mange ofre var i alderen 15 til 45 år, hvilket afviger fra det normale mønster ved influenzaepidemier, hvor små børn og gamle har den højeste dødelighed. Her var det modsat.

 

 

=== Danmark ===

 

Et antal franske og belgiske soldater, der havde været [[krigsfange]]r i Tyskland, blev sejlet til Danmark for at komme til hægterne igen. Nogle af disse døde under pandemien og er begravet på [[Assistens Kirkegård]].<ref>[http://www.assistens.dk/katolsk.htm Kirkegårdens katolske afdeling: Døde af sygdom kort efter deres befrielse], Kulturcentret Assistens</ref>