Hvalros: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Udvider artikel i forbindelse med Villys nytårskonkurrence |
Udvider yderligere fra en:wiki |
||
Linje 29:
}}
'''Hvalrossen''' (''Odobenus rosmarus'') er et [[havpattedyr]] i [[Sæler|sælfamilien]], der lever i spredte områder omkring [[Nordpolen]] i [[Ishavet]] og i [[subarktis]]ke have på den [[nordlige halvkugle]]. Hvalrossen er den eneste nulevende art i [[familie (biologi)|familien]] [[Odobenidae]] og [[Slægt (biologi)|slægt]] ''Odobenus''. [[Art]]en kan opdeles i [[underart]]erne<ref name=msw3>Wozencraft, W.C. (2005). "[http://www.departments.bucknell.edu/biology/resources/msw3/browse.asp?id=14001024 Order Carnivora}". I [[Don E. Wilson|Wilson, D.E.]]; Reeder, D.M. ''[https://books.google.dk/books?id=JgAMbNSt8ikC&pg=PA532&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false Mammal Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference]'' (3rd ed.). Johns Hopkins University Press. pp. 532–628. ISBN 978-0-8018-8221-0. OCLC 62265494.</ref> '''atlantisk hvalros''' (''O. r. rosmarus'') som lever i [[Atlanterhavet]], '''stillehavshvalros''' (''O. r. divergens'') som lever i [[Stillehavet]] og '''''O. r. laptevi''''', som lever i [[Laptevhavet]] i Ishavet.
Voksne hvalrosser kan kendes på deres [[Stødtand|stødtænder]], [[knurhår]] og størrelse. Voksne hanner i Stillehavet kan veje mere end 2.000 kg<ref name="Walrus: Physical Characteristics">[http://www.seaworld.org/infobooks/walrus/phycharwal.html Walrus: Physical Characteristics]. seaworld.org</ref> og blandt [[pinnipedia]] bliver dette kun overgået af [[søelefanter|Søelefanten]].<ref name="Fay85">{{cite journal|author = Fay, F.H.|year = 1985|url = http://www.science.smith.edu/departments/Biology/VHAYSSEN/msi/default.html|title = Odobenus rosmarus|journal = [[Mammalian Species]]|volume = 238|pages = 1–7|doi = 10.2307/3503810|issue = 238|jstor = 3503810}}</ref> Hvalrosser lever hovedsageligt på lavt vand over [[Kontinentalsokkel|kontinentalsoklen]], hvor de bruger store dele af deres liv på [[havis]], hvor de leder efter føde i form af [[Bentiske zone|bentiske]] [[muslinger]]. Hvalrosser kan levere relativt længe, og de er sociale dyr. De bliver betragtet som [[nøgleart]] i de arktiske havområder.
Linje 57:
En isoleret bestand i [[Laptevhavet]] betragtes af myndighederne, inklusive mange russiske biologier og værket ''Mammal Species of the World'',<ref name=msw3/> for at være en tredje underart, ''O. r. laptevi'' (Chapskii, 1940), og den bliver behandlet som sådan i [[Rusland]]<ref>{{cite journal|author = Chapskii, K.K. |year=1940|title = Distribution of the walrus in the Laptev and East Siberian seas|journal = Problemy Severa|volume = 6|pages = 80–94}}</ref> Flere steder blev inddelingen af underarterne og deres seperation ikke accepteret, og Laptevhvalrossen blev betragtet som en underbestand af den atlanterhavshvalrossen eller stillehavshvalrossen, og dette var under diskussion<ref name="Fay85"/><ref>{{cite book|author = Born, E. W.|author2 = Gjertz, I.|author3 = Reeves, R. R.|last-author-amp = yes|year = 1995|title = Population assessment of Atlantic Walrus (Odobenus rosmarus rosmarus L.)|publisher = Meddelelser. Norsk Polarinstitut|location = Oslo, Norway|page = 100}}</ref> indtil 2009, hvor adskillige studier af hvalrosgener viste at det var den vestligste del af stillehavspopulationen.<ref name=Lindqvist2009>{{cite journal | author = Lindqvist, C.| year = 2009 | title = The Laptev Sea walrus ''Odobenus rosmarus laptevi'': an enigma revisited | journal = Zoologica Scripta | volume = 38 | issue = 2 | pages = 113–127 | doi = 10.1111/j.1463-6409.2008.00364.x|display-authors=etal}}</ref>
==
[[File:WalrusBreathing.jpg|thumb|right|En hvalros bruger sine stødtænder til at holde fast i isen ved et åndehold nær [[St. Lawrence Island]] i [[Beringshavet]].]]
Nogle ekstrastore han stillehavshvalrosser kan veje helt op omkring 2000 kg, men størstedelen vejer mellem 800 og 1700 kg. Nogle gange vokser hannerne Stillehavs-underarten sig dog væsentligt større en dette. I 1909 fik man fat i en hvalroshud, der vejede 500 kg på [[Franz Josef Land]], og i august 1901 skød Jack Woodson en hvalros, der var 4,9 m lang og dens hud vejede 450 kg. Da en hvalros hud normalt udgør omkring 20 % af dens kropsvægt, så er disse to gigantiske individer blevet estimeret til at have en vægt på omkring 2300 kr.<ref name = "Wood">{{cite book | author = Wood, Gerald |url = | title =The Guinness Book of Animal Facts and Feats| year = 1983 | isbn = 978-0-85112-235-9}}</ref> Atlanterhavshvalrossen vejer omkring 10-20 % mindre end dem i Stillehavet.<ref name="Fay85"/> Hannerne i Atlanterhavet vejer i gennemsnit omkring 900 kg.<ref>[http://www.seaworld.org/infobooks/Walrus/phycharwal.html Walrus: Physical Characteristics]. Seaworld.org. Retrieved on 19 December 2012.</ref> Atlanterhavshvalrossen har normalt kortere stødtænder og en mere flad [[snude]]. Hunnerne vejer omkring to tredjedele af hannerne, og hunnerne i Atlanterhavs-underarten vejer omkring 560 kg, og nogle gange helt ned mod 400 kg, mens hunnerne i Stillehavet typisk vejer omkring 800 kg.<ref>Carling, M. (1999). [http://141.213.176.11/site/accounts/information/Odobenus_rosmarus.html Odobenus rosmarus walrus] {{Webarchive|url=https://archive.is/20160320011518/http://141.213.176.11/site/accounts/information/Odobenus_rosmarus.html |date=20 March 2016 }}. Animal Diversity Web</ref> Længden ligger typisk mellem 2,2 til 3,6 m.<ref>[http://animals.nationalgeographic.com/animals/mammals/walrus/ Walrus. Odobenus rosmarus] . National Geographic</ref><ref>{{cite web |url=http://www.hww.ca/en/species/mammals/atlantic-walrus.html |title=Hinterland Who's Who – Atlantic walrus |publisher=Hww.ca |accessdate=23 June 2012 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20120626230539/http://www.hww.ca/en/species/mammals/atlantic-walrus.html |archivedate=26 June 2012 }}</ref> Nyfødte hvalrosser er forholdsvis store, og vejer 33 til 85 kg og har en længde på 1 til 1,4 m, hvilket både gælder for begge køn og for alle underaterne.<ref name=iucn/> Hvalrossen er den tredjestørste pinnipedia efter de to arter [[søelefant]]er. Hvalrosser opretholde en så høj kropsvægt, fordi de har en stor mængde [[spæk]] under huden. Spækken holder dem varme og de kan forbrænde den for at få energi.
Hvalrossens kropsform deler mange egenskaber med både [[øløve]] ([[øresæl]]er: ''Otariidae'') og sæler ([[ægte sæl]]er: ''Phocidae''). Som det er gældende for otariider, kan de dreje deres bagerste [[Luffe (anatomi)|luffer]] forud og bevæge sig på alle fire. Deres svømmeteknik er dog mere som ægte sæler, og balver sig mindre på lufferne og mere på bevægelse med hele kroppen.<ref name="Fay85"/> Ligesom med phocider så har de ingen eksterne ører.
De [[extraokulære muskler]] (øjnmuskulaturen) er veludviklede. Dette og konstruktionen af [[øjnhulen]] gør det muligt for dyret at vende øjnene i forskellige retning og se både forud og bagud samtidig. Denne arts syn er dog tilsyneladende bedst egnet til at se på kort afstand.<ref>{{cite book |last=Kastelein |first=Ronald A. |year=2008 |contribution=Walrus ''Odobenus rosmarus'' |page=1214 |title=Encyclopedia of Marine Mammals |editor1-last=Perrin |editor1-first=William F. |editor2-last=Würsig |editor2-first=Bernd |editor3-last=[[Hans Thewissen|Thewissen]]|editor3-first=J.G.M. |edition=2nd |isbn=012373553X }}</ref>
=== Stødtænder og tænder ===
[[File:Morse IRSNB.JPG|thumb|right|Skelet fra en hvalros]]
[[File:Walrus (Odobenus rosmarus) skull at the Royal Veterinary College anatomy museum.JPG|thumb|Kranie med stødtænder.]]
Det mest fremtrædende træk ved hvalrossen er dens lange stødtænder. Det er forlængede [[hjørnetand|hjørnetænder]], som både hannerne og hunnerne har. Det kan nå en længde på op til 1 m, og veje op til 5,4 kg.<ref>{{cite book|author1=Berta, A. |author2=Sumich, J. L. |lastauthoramp=yes |year = 1999|title = Marine mammals: evolutionary biology|publisher = Academic Press|location = San Diego, CA|pages = 494 pp.}}</ref> Stødtænderne hos hannerne er en smule længere og tykkere, så de kan rbuge dem til at slås, dominans og til at vise sig; de stærkste hanner med de største tænder dominerer typisk de sociale grupper. Stødtænderne bruges også til at skabe og opretholde huller i icen, og hvalrosserne bruger dem til at trække sig op af vandet og op på isen.<ref name="Fay82">{{cite journal|author = Fay, F. H.|year = 1982|title = Ecology and Biology of the Pacific Walrus, ''Odobenus rosmarus divergens'' Illiger|url=http://fwspubs.org/doi/pdf/10.3996/nafa.74.0001|journal= North American Fauna |volume=74 |pages=1 |doi=10.3996/nafa.74.0001}}</ref> Man troede tidligere, at de brugte stødtænderne til at grave bytte frem på havbunden, men analyser af slidmærkerne på tænderne indikerer, at de bliver slæbt igennem sedimentet, mens de i stedet bruger snuden til at grave med.<ref name="Ray06">{{cite journal|author = Ray, C.|author2 = McCormick-Ray, J.|author3 = Berg, P.|author4 = Epstein, H.E.|year = 2006|title = Pacific Walrus: Benthic bioturbator of Beringia|journal = Journal of Experimental Marine Biology and Ecology|pages = 403–419|doi = 10.1016/j.jembe.2005.12.043|volume = 330}}</ref> Hvalrossers [[tandsæt]] varierer meget, men de har generelt relativt få tænder udover stødtænderne. Det maksimale antal tænder er 38, der sad efter formlen: {{DentalFormula|upper=3.1.4.2|lower=3.1.3.2}}, men over halvdelen af tænderne er rudimentære, og de optræder med mindre en 50 % frekvens, og deres tændsæt inkluderer normalt kun 18 tænder, der sidder efter formlen {{DentalFormula|upper=1.1.3.0|lower=0.1.3.0}}.<ref name="Fay85"/>
== Referencer ==
| |||