Drude Dahlerup: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Opdateret biografi med kilder.
Linje 40:
| noter =
}}
'''Drude Dahlerup''' (født [[3. februar]] [[1945]] i [[Aarhus]]) er en [[Danmark|dansk]] [[professor]], [[EU]]er dansk-modstandersvensk professor i statskundskab ved Stockholm Universitet og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Hun er medstifter af [[JuniBevægelsen]].
 
==== Karriere ====
Dahlerup er uddannet [[cand.scient.pol.]] fra [[Aarhus Universitet]] i [[1974]] og var frem til [[1983]] ansat ved universitetet, bl.a. som kandidatstipendiat og [[adjunkt]]. Efter bl.a. at have læst ved det prestigefyldte [[Harvard University]] i [[USA]], blev hun i [[1987]] atter tilknyttet Aarhus Universitet. Frem til [[1998]] var hun lektor i samfundsvidenskabelig kvindeforskning ved Institut for Statskundskab og Center for Kvinde- og kønsforskning, som hun tillige var leder af [[1991]]−[[1992]]. Siden [[1998]] har hun været professor i statskundskab ved [[Stockholms Universitet]].
Drude Dahlerup var frem til [[1983]] ansat ved Aarhus universitet, bl.a. som kandidatstipendiat og projektleder på flere nordiske projekter. Hun var gæsteforsker på Radcliffe College på [[Harvard University]] i  [[USA]], 1991-82 og blev i [[1987|1989 ansat som]] lektor i samfundsvidenskabelig kvindeforskning ved Institut for Statskundskab og Cekvina, Center for kvinde- og kønsforskning ved Aarhus Universitet. [[1998]] blev hun professor i statskundskab ved [[Stockholms Universitet]]. Hun har været visiting professor, Birkbeck College, University of London, 2002–03 og visiting professor at Faculty of Social Science, Radboud University, Nijmegen, 2013-14. I dag arbejder hun som  professor emerita ved Stockholm Universitet og fra 2017 også som adjungeret professor ved Institut for samfundsforskning og erhverv, Roskilde Universitet.
 
Som ekspert i udvikling af kvoteringssystemer og valgsystemer arbejder Drude Dahlerup som rådgiver for internationale organisationer, bl.a. [[:en:Inter-Parliamentary_Union|Inter-Parliamentary Union]], [[UNDP]], UNWomen, Kvinna-till-Kvinna, DIPD og [[:en:International_IDEA|International IDEA]] med henblik på at øge kvinders indflydelse i de politiske beslutningsprocesser. Det drejer sig især om post-konflikt lande og lande, som er i en demokratiseringsprocess og som ønsker at introducere aktive indsatser for at øge kvinders deltagelse i de politiske beslutningsprocesser. Hun har således arbejdet som rådgiver i Sierra Leone, Cambodia, Tunesien, Kosovo, Kina, Egypten, Bhutan, Kenya and Elfenbenskystem. Hun har i mange år været engageret i Nordisk-Arabisk PhD- og forskersamarbejde omkring kvinders position i det offentlige liv under og efter det Arabiske Forår. Dahlerup var en af de 20 medlemmer af UN Women’s Global Civil Society Advisory Group tilknyttet organisationens eksekutiv direktør, 2013-16.<ref name=":0">Lenita Freidenvall and Michele Micheletti (eds.), ''Comparisons, Quotas and Critical Change. In honor of Drude Dahlerup.'' Stockholm University 2012.</ref>
I [[1992]] var hun med til at stifte Danmark '92 og senere JuniBevægelsen, som hun sammen med [[Niels I. Meyer]] blev talsperson for. Dahlerup var ved folkeafstemningerne i [[1992]], [[1993]] og [[1998]] samt ved [[euro]]-afstemningen i [[2000]] en markant deltager i debatten. Frem til [[2005]] var hun medlem af bevægelsens ledelse.
 
Drude Dahlerup redigerede det første globale studie over den nye tendens til at anvende kønskvotering i politik: ''Women, Quotas and Politics'', Routledge 2006. I et samarbejde med InternationalInternational IDEA IDEA og Inter-Parliamentary Union udviklede Dahlerup og hendes forskerteam på Stockholms Universitet den globale web site over kvoteringssystemerne i de enkelte lande: www.quotaproject.org. Drude Dahlerup og Lenita Freidenvall skrev rapporten “Electoral Gender Quota Systems and their Implementation in Europe”, for Europaparlamentets FEMM-kommité, 2009, updatet 2011 og 2013 (PE 408.309 og 493.011). I artiklen “Quotas as a Fast Track to Equal Political Representation for Women: Why Scandinavia is No Longer the Model”<ref>https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/1461674042000324673</ref>, introducerede Dahlerup og Freidenvall begreberne ‘Fast Track Model’ versus ‘Incremental Track Model’ på vejen mod kvinders fulde inddragelse i de politiske beslutningsprocesser (paritet).  
Professionelt har Drude Dahlerup været involveret i at udvikle [[demokrati]]ske institutioner i bl.a. [[Sierra Leone]], [[Cambodja]] og [[Tunesien]].<ref>[http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/05/27/153730_1_1_1_1_1_1_1_1.htm DR P1, Orientering: Tunesere vil have kvoter for kvinder i det nye parlament]</ref>
 
Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, bl.a. inden for det nordiske (NOPSA), det europæiske (ECPR) og det internationale statskundskabsforbund (IPSA).<ref>Rekha Pande (ed.), ''A Journey into Women’s Studies. Crossing Interdisciplinary Boundaries.'' Palgrave/Macmillan 2014. </ref> <ref>Sarah Childs, Univ. of London and Drude Dahlerup: “Increasing women’s descriptive representation in national parliaments: the involvement and impact of gender & politics scholars”, ''European Journal of Politics and Gender.'' Vol.1, No.01-02, July 2018, pp.185-204; Drude Dahlerup, “The Development of Gender and Politics as a New Research Field within the Framework of the ECPR”, ''European Political Science,'' November 2010, Volume 9, Supplement 1, pp S85–S98.</ref> Hun var leder af Cekvina, Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet 1991–92 og igen  1997, og medlem af bestyrelsen for KVINFO, Center for Information om kvinder, køn og mangfoldighed, 1998-2003.<ref>Kraks Blå Bog; KVINFO: Dansk Kvindebiografisk Leksikon, <nowiki>http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/469/origin/170/query/Drude%20Dahlerup/</nowiki></ref>
Privat er Dahlerup bosiddende i [[Täby]] ved [[Stockholm]].
 
==== Politisk arbejde ====
Drude Dahlerup var med til at stifte ''Rødstrømpebevægelsen,'' som startede i Danmark i 1970 som en del af den nye internationale kvindebevægelse, Women’s Liberation Movement.  Hun har været aktiv i mange nationale og internationale feministiske organisationer.  
 
I 1990’erne var Drude Dahlerup en af lederne i Nej-kampagnerne i de danske folkeafstemninger om nye EEC/EU traktater: 1992, 1993, 1998 og mod indførelse af euro i Danmark i 2000. Hun var medstifter Århus ’92, Danmark ’92 og startede sammen med bl.a. Niels I Meyer, Jens-Peter Bonde og Ulla Sandbæk den EU-kritiske, centrum-venstre bevægelse, ''JuniBevægelsen'', en af de ledende EU-kritiske bevægelser med repræsentation i EU-parlamentet 1993-2009. Hun var talsperson for bevægelsen og med i dens ledelse indtil hun udtrådte 2005. Dahlerup var næstformand i Rådet for Europæisk Politik, nedsat af den danske regering, 1993-200. Siden 2006 har hun været forkvinde for den EU-kritiske tænketank, NyAgenda.
 
==== Publikationer ====
Drude Dahlerups forskning ligger inden for felterne køn og politik, kvoterings- og valgsystemer, kvindebevægelsens historie og Feminist Theory. I en ofte citeret article fra 1988, “From a Small to a Large Minority. Women in Scandinavian Politics”, (''Scandinavian Political Studies'' (11 (4):275-98) applicerede hun teorien om en kritisk masse/critical mass, kendt fra kærnefysikken på kvinder i minoritetsstilling i politik. Hun har bl.a. skrevet ''Vi har ventet længe nok. Håndbog i kvinderepræsentation'' (Nordisk Ministerråd 1988, udkom også på finsk, islands, norsk og svensk); ''Blomster & Spark. Samtaler med kvindelige politikere i Norden'', Nordisk Ministerråd 1985), og 2-bindsværket ''Rødstrømperne. Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag, 1970-85'' (Gyldendal 1998); ''Kvotering'' (med Lenita Freidenvall, SNS Förlag, 2008); ''Has Democracy Failed Women?'' (Polity Press 2018, også på koreansk) og ''Demokrati uden kvinder?'' (U Press 2018). Hun har endvidere redigeret en række bøger, bl.a. ''The New Women’s Movement: Feminism and Political Power in Europe and the U.S.A'' (Sage 1986); ''Kvinder på Tinge. Kvinder i landspolitik i 75 år'' (med Kristian Hvidt, Rosinante 1990); Ligestilling som diskurs og praksis (med Anette Borchorst, Samfundslitteratur 2003); ''Women, Quotas and Politics'' (Routledge 2006) and ''Breaking Male Dominance in old Democracies'' (med Monique Leyenaar, Oxford Univ. Press 2013) og ''1915-2015.Før og efter stemmeretten. Køn, demokrati og velfærd'' (med Anette Borchorst, Frydenlund 2015).  
 
== Kilder ==