Olav Tryggvasons saga: Forskelle mellem versioner

▲Til trods for, at Snorre Sturlasson bortskærer mirakler og nedtoner Guds hånd i fortællingen, er det alligevel ikke det verdslige bildleet af Olav Tryggvason men bibelske forbilleder. Mangelen på historisk pålidelig fakta om Olav Tryggvason har fået sagaskribenterne til fylde manglerne fra højværdige motiver og med helgenbeskrivelserne som inspiration. Historikeren [[Claus Krag]] beskriver hvordan sagaskribenterne bygger missionskongen ud fra et bibelsk forbillede:<ref>Krag, Claus (1995): ''Aschehougs Norges historie''. Samme som over.</ref>

▲Olavs barndom har træk fra [[Jesus Kristus]]’ barndom. Flugten til [[Egypten]] blev til en flugt østover til [[Rusland]], ikke fra [[Herodes]], men for den onde [[Gunnhild Ossursdatter|dronning Gunnhild]]. Under landflygtigheden blev Olav solgt som slave på samme måde som Josef. Og på samme måde som [[kong David]] henrettede den, som havde dræbt kong [[Saul]], lader Olav trællen [[Kark]] henrettes for at have dræbt [[Håkon Sigurdsson|Håkon jarl]].

▲Til trods for de upålidelige beskrivelser er der ringe grund til at tvivle på at Olav Tryggvason var en reel historisk person. Hans tilstedeværelse og handlinger bliver bekræftet af [[skald]]e som [[Hallfred Vandrædaskald]], [[Skule Torsteinsson]], [[Tord Kolbeinsson]] og [[Halldor Ukristne]]. Hans fader hed [[Tryggve Olavsson]] og var en småkonge, måske i [[Viken]], måske på [[Oppland]]ene. Hans moder var [[Astrid fra Jæren]]. Det er derfor et kuriøst træk, at Snorre lader Olav optræde med [[Pseudonym|dekknavn]]. Tilsyneladende er det en mand, som kaldte sig for «Åle» og har sin slægt i [[Gardarige]]t. Denne mand bliver efterhånden afsløret som Olav.

▲For Snorre var det av betydning at Olav var af Harald Hårfagres æt ved, at det gav ham lovmæssigt krav på kongedømmet Norge, men er det hans historiske redelighed som tvinger ham til at nævne Åle ved navn? Er det en hentydning om at Olav ikke var Trygves søn, men en ukendt norrøn mand fra det nuværende Rusland?

▲[[Fil:Olav Tryggvasons saga - Olav og Haarek - H. Egedius.jpg|thumb|250 px|Olav forsøger at overtale Hårek fra Tjøtta til blive døbt.]]

▲Betegnende er det at store dele af ''Olav Tryggvasons saga'' egentlig er ''[[Håkon jarls saga]]''. Snorre afslutter ''Håkon jarls saga'' når det [[Kronologi|kronologisk]] passer at introducere Olav Tryggvason i fremstillingen, men Håkon jarls rolle fortsætter med tyngde i ''Olav Tryggvasons saga''. Faktisk er de mest betydelige hændelser om Håkon jarl i denne saga, og ikke hans ‘egen’, som tiden i Danmark og slaget mod [[jomsvikingerne]] ved [[slaget ved Hjørungavåg|Hjørungavåg]]. Overgangen fra Håkon jarls gode styre, præget af "gode år i landet og god fred for bønderne indenlands", og til Olav Tryggvasons magtovertagelse bliver brat og ikke specielt godt begrundet. Om det blev bedre under kong Olav og hans kristendom er vel tvivlsomt. Faktisk lægger Snorre ikke skjul på, at Olav Tryggvason er en bølle af en konge: «...styg og grusom som få når han blev vred, og pinte sine uvenner fælt; nogen brændte han med ild, nogen lod han olme hunde rive i stykker, og nogen lemlæstede han, eller lod dem kaste ud for høje bjerge.»<ref>Sturlasson, Snorre: ''Snorres kongesagaer'', Oslo 1979. Side 185. ISBN 82-05-31464-0</ref>