Træl: Forskelle mellem versioner

Man kunne blive træl pga ubetalt [[gæld]], eller ved at være født af en trælkvinde, som [[straf]] eller ved [[Krigsfange|krigsfangenskabkrigsfange]]nskab. En træl var undergivet sin herre, ligesom herren stod ansvarlig for lovbrud begået af trællen. <ref>http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/træl</ref> Trældom var arvelig: var forældre trælle, blev børnene det også.

Vikingerne tog på [[vikingetiden|vikingetogterne]] fanger, som i stort omfang blev gjort til trælle. Trællen gik med en halsring af [[metal]]. Ved ceremonien, når herren satte ham fri, blev halsringen fjernet, og han var ''frjáls'' (= fri-hals, med halsen fri) som er ophav til det kristne begreb "[[frelse]]". <ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=frelse</ref> Ved den anledning afholdt trællen et frelses[[øl]], <ref>https://www.naob.no/ordbok/frelses%C3%B8l</ref> hvor han også betalte løsesummen, kaldt ''halslausn'' dvs. "halsløsning". <ref>https://www.naob.no/ordbok/halsl%C3%B8sning</ref> Som frigiven måtte han dog overholde visse forpligtelser for ikke at falde tilbage i trældom. Forholdet blev kaldt ''tyrmsel'', og gjaldt også trællens børn. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Tr%C3%A6llenes_Retsstilling_efter_Norges_gamle_Love</ref>

I de ældste [[Norden|nordiske]] [[landskabslov]]e opfattes trællen som [[løsøre]] og dermed uden retsstatus. Han kunne ikke eje jord, føre sag, vidne eller aflægge [[ed]], og han tilhørte sin husbond, som kunne købe og sælge ham og hans familie. Trællehold hævede en families sociale anseelse. Ud fra de mange lovbestemmelser om træller og ''løsinge'' (dvs. [[frigivne]]), må trællehold have været en betydelig faktor i 1000-tallets samfundsøkonomi. Norsk lov skilte dog mellem udenlandske trælle, og trælle født i [[Norge]]. Indenlandske frie mænd kunne risikere at blive ''skuldarmenn'', dvs. trælle, fordi de ikke havde kunnet betale, hvad de skyldte; i bogstaveligste forstand "gældsslaver". <ref>https://snl.no/trell</ref>

[[Erling Skjalgsson]] på [[Sola]] havde altid 30 trælle; han pålagde dem et dagsværk, men gav dem ellers tid og lov til — som hver ville — at arbejde i skumringen eller om natten. Han gav dem markjord til opdyrkning; afgrøden solgte de til egen fortjeneste. Han fastsatte for hver af dem deres værdi og [[løsesum]], så mange købte sig fri efter det første halvår eller det andet; og alle, der var driftige, løskøbte sig inden tre år. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Olav_den_Helliges_saga afsnit 23</ref>

Da kongens lov ikke omfattede trællene, kunne de sættes til at udføre tvivlsomme ærinder på andres vegne. Da den norske stormand Asbjørn Sigurdsson Selsbane sejlede sydpå for at købe ekstra [[korn]] af sin morbror Erling Skjalgsson i et år med [[misvækst]], fik han først afslag, fordi kong [[Olav den hellige]] havde indført [[forbud]] mod korn[[eksport]] fra [[Vestlandet]] pga den dårlige avling. Men så omgik Erling forbudetforbuddet ved at lade nevøen købe korn, som Erlings trælle havde dyrket. Et forbud rettet mod frie bønder omfattede ikke deres trælle.<ref>Sverre Bagge: ''Mennesket i middelalderens Norge'' (s. 36), forlaget Aschehoug, Oslo 2005, ISBN 82-03-23282-5</ref>

* Trælkonen Melkorka omtales i ''[[Laksdøla saga]]''. Hun blev købt af Høskuld for halvandet pund [[sølv]], da han fra [[Island]] var kommet til [[Viken]] for at købe tømmer. Han havde gjort hende gravid, inden han kom hjem med hende til sin kone Jorun Bjørnsdatter, der havde passet gården og børnene i hans fravær. Pigen nedkom med et drengebarn, Høskuld var meget stolt over; drengen blev kaldt Olav [[Påfugl|På]] og gift med [[Egil Skallagrimsson]]s yndlingsdatter Torgerd; han var regnet som den kønneste mand på Island. Hans mor trælkonen hævdede at være datter af den irske konge Muircheartach. Det var Høskuld imponeret af, men hans kone Jorun forblev skeptisk til det hele, så Høskuld købte en gård til Melkorka, hvor hun kunne bo på afstand af sin frue. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Laksd%C3%B8la_Saga</ref>

* Egil Skallagrimsson blev opfostret af trælkonen Torgerd Bråk, "''en rask kvinde, stærk som en karl og desuden troldkyndig''". Egils far kunne iblandt gribes af et så voldsomt raseri, der nærmest forvandlede ham til en anden, så det kaldtes "[[hamskifte]]". Da Egil var 12 år, legede han og faren og Tord Granesson et boldspild, hvor hans far tabte. I et af sine anfald greb faren Tord og dræbte ham på stedet; så vendte han sig mod Egil. Torgerd råbte højt, så han slap drengen, men greb i stedet efter trælkonen, der flygtede ud af huset og sprang i vandet; hun var en god svømmer. Men Skallagrim greb en sten og kastede den, så hun blev dræbt. Det sted blev kaldt Bråksund efter hende. Egil var rystet over tabet af sin fostermor. Samme dag dræbte han derfor sin fars værkstyrer, som Skallagrim holdt særdeles meget af. <ref>http://www.heimskringla.no/wiki/Egils_Saga (afsnit 39-41)</ref> Som voksen giftede Egil sig med sin fostersøster. Deres førstefødte datter blev opkaldt efter deres fælles fostermor, trælkonen Torgerd; og det sagdes, at Torgerd Egilsdatter var den af børnene, Egil holdt mest af. <ref>Solveig Aareskjold: ''Astrid'ene, kvinnene kring Olav Tryggvason'' (s. 25), forlaget Saga bok, 2017, ISBN 978-82-91640-71-6 </ref>