Dansk velfærdsreform 2006: Forskelle mellem versioner

'''Velfærdsreformen''' eller '''velfærdsaftalen''' i Danmark i 2006 var et politisk forlig om en række ændringer i velfærdssamfundet med henblik på at forbedre den [[finanspolitisk holdbarhed|finanspolitiske holdbarhed]] og dermed gøre [[Danmark]] mere klar til de udfordringer, der ligger i fremtiden. Den blev senere efterfulgt af [[tilbagetrækningsreformen]] i 2011, som fremrykkede nogle af beslutningerne i velfærdsaftalen.

Igennem en længere årrække inden 2006 havde en lang række fremtrædende økonomer, herunder [[vismændene]] ment at der burde laves en gennemgribende velfærdsreform. SomBaggrunden udgangspunktvar at det på daværende tidspunkt blev vurdere, at Danmarks finanspolitik ikke var der[[finanspolitisk flereholdbarhed|holdbar]] grundepå tilgrund ønsketaf omforventede dettesvækkede offentlige finanser i de kommende årtier. Den vigtigste grund var at befolkningssammensætningen i løbet af de følgende årtier forventedes at ville ændre sig kraftigt. Det ville betyde at der ville komme flere ældre, som skal forsørges, samtidigt med at der forventedes at blive færre i den arbejdsdygtige alder. [[Velfærdskommissionen]] <ref>Se velfærdskommisionens arbejde på: http://www.fm.dk/Publikationer/Velfaerdskommissionen/2008/Rapporter%20fra%20Velfaerdskommissionen.aspx?mode=full </ref> vurderede, at [[arbejdsstyrke]]n frem til 2040 ville falde med 350.000 eller en 1/6 hvis ikke der blev lavet reformer. Denne vurdering byggede på [[DREAM]]s daværende befolkningsfremskrivninger. Disse er siden blevet justeret på forskellig vis.<ref>[http://www.information.dk/301853 ''DREAM – en model for danske rationelle mennesker'', Information 26--27-maj 2012]</ref> Endvidere forudså kommisionenkommissionen, at [[globalisering]]en vil stille større og større krav til vores evne til at konkurrere og at det måske ikke længere vil være muligt at gøre tingene som tidligere. Der bliver allerede i dag flyttet arbejdspladser til udlandet og hvis uddannelsesniveauet i Danmark ikke er højt nok, kan vi få svært ved at klare os i den internationale konkurrence. Derudover kan der komme pres på skatter, som let kan flyttes til udlandet, hvilket kan være med til at mindske statens indtægter. For at imødegå disse udfordringer lagde Velfærdskommissionen op til en række tiltag for at forbedre fremtidsudsigterne på disse områder.

Som sagt havde økonomer i en længere årrække forslået at der skulle laves gennemgribende reformer for at vi kan klare de fremtidige udfordringer. Derfor nedsatte regeringen den [[23. september]] [[2003]] en velfærdskommission med den tidligere vismand [[Torben M. Andersen]] i spidsen <ref>[http://www.stm.dk/Index/dokumenter.asp?o=3&n=0&h=3&t=13&d=1625&s=1 Statsministeriet – Velfærdskommission<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>, der skulle komme med forslag til reformer. Igennem de næste år udgav kommisionen flere delrapporter for at undersøge forskellige aspekter af problemstillingen. I december [[2005]] kom så kommissionens endelige rapport med en række forslag til reformer, der efter dens mening vilville gøre Danmark klar til fremtidens udfordringer. Blandt forslagene var fjernelse af [[efterløn]]nen og hævelse af pensionsalderen. Rapporten blev stort set kritiseret fra alle politiske partier som værende for vidtgående, bl.a. mente [[Anders Fogh Rasmussen]] at kommissionen var "politisk tonedøv" når de kom med forslag om skatteomlægninger.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2005/12/12/12011841.htm Velfærdskommissionen går i rette med Fogh – dr.dk/Nyheder/Politik<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>

Egentlig var det meningen at regeringen herefter skulle komme med sit udspil til reformer i februar/marts, men det blev forsinket på grund af [[Muhammed-tegningerne|Muhammed-konflikten]]. Derfor kom regeringensregeringen først med et udspil i starten af april, som bl.a. indebar en forøgelse af efterlønsalderen til 63. Udspillet blev dog kritiseret af flere økonomer for ikke at være vidtrækkende nok. I løbet af foråret gik forhandlingerne så i gang.

Forliget indebar at efterlønsalderen fra 2019 til 2022 løbende hæves til 62 og pensionsalderen hæves til 67 fra 20142024 til 20172027. Det betød at folk der ved udgangen af 2006 var over 48 år, ikke blev berørt af ændringerne i tilbagetrækningsalderen. Derefter var det meningen at der fra 20152025 hvert 5. år skal ske tilpasninger så efterlønsalderen og pensionsalderen tilpasses danskernes levetid.