Guldkysten: Forskelle mellem versioner

Guldkysten blev opdaget i 1470 af portugiserne Santarem og Escovar, men først i 1482 anlagde man det første fort, San Jorge de la Mina, på det sted, hvor senere Elmina lå. I halvandet hundrede år herskede portugiserne uindskrænket her, indtil deres forter blev erobrede af hollænderne i 1637. Kort tid efter begyndte engelske eventyrere at sætte sig fast på kysten, men også de blev snart fordrevet af hollænderne, og først det kongelige engelske afrikanske selskab (stiftet 1672) erhvervede varige besiddelser. Både hollænderne, englænderne og danske, der erhvervede sig et par småkolonier, betalte kyststammerne, på hvis jord forterne var anlagt, en årlig tribut, hvilket førte til langvarige stridigheder mellem englænderne og aschantierne. Denne krigeriske stamme drog 1807 fra indlandet ned mod kysten. Her undertvang de englændernes trofaste allierede, fantierne. De forlangte at få den tribut af englænderne, de hidtil havde ydet fantierne. Englænderne indlod sig noget overilet i kamp med dem og led i begyndelsen, navnlig 1824, svære tab. Efter flere års kampe tvang englænderne aschantierne til at afstå landet syd for Prah. Ved køb og byttehandler erhvervede englænderne efterhånden de fleste andre europæiske besiddelser. Det gjaldt eksempelvis i 1850 [[Den danske Guldkyst|de danske besiddelser]], [[Fort Christiansborg|Christiansborg]], [[Fort Augustaborg|Augustaborg]] og [[Fort Fredensborg|Fredensborg]]. I 1872 skete det samme med alle de hollandske. Allerede 1821 var det private kompagni blevet ophævet og Guldkysten lagt ind under kolonien Sierra Leone, men 1874 konstitueredes den som selvstændig kronkoloni. 1873 måtte englænderne atter kæmpe med ashantierne, hvis hovedstad Kumassi blev erobret af general Wolseley. Først i 1895 kunne englænderne erobre hele riget. Det blev lagt ind under Guldkysten, hvortil kom 1901 The Northern Territories. Hovedstaden var oprindelig Cape Coast, koloniens betydeligste by, men på grund af byens usunde klima blev guvernørens residens i 1876 flyttet til Christiansborg ved Akkra.