Luis Buñuel: Forskelle mellem versioner

''Den andalusiske hund'' bliver ofte fremhævet som Buñuels store surrealistiske værk, men ser man på hans tre sidste film, er det den samme trang til at lege med tilskuerens forventninger til en film, der gør sig gældende. ''[[Borgerskabets diskrete charme]]'' handler om en gruppe mennesker der ønsker at spise middag sammen, men bliver afbrudt, lige meget hvad de gør, ''[[Frihedens spøgelse]]'' tager fat i problemerne med overhovedet at fortælle en historie og i ''[[Begærets dunkle mål]]'' fortæller en mand om sin elskerinde, som han ikke kan komme i seng med. De tre film drejer sig om projekter, der ikke vil lykkes, og erhvor med deres finurligevirkelighed og spidsfindigedrøm fortællestil mesterværkerblandes i filmhistorienfilmens univers.<ref>{{kilde mangler|dato url =Uge 12http://parallax-view.org/2010/07/26/getting-what-you-need-luis-bunuels-un-chien-andalou-discreet-charm-of-the-bourgeoisie-and-that-obscure-object-of-desire/ | titel = Getting What You Need: Changing Surrealist Vision in Luis Bunuel's "Un Chien Andalou," "Discreet Charm Of The Bourgoisie," and "That Obscure Object Of Desire" | dato = {{dato|26-7-2010}} | fornavn = Julie | efternavn = Ahrens | udgiver = Parallex-view.org | originalår = først udgivet august 1978 | hentet = {{dato|11-2-2019}} 2012}}</ref>

Mange af hans film angreb borgerskabets moral og den organiserede religion, specielt rettet mod [[katolicisme|den katolske kirke]]. Buñuel var en livslang ateist (en berømt udtalelse fra ham lyder: "Jeg er stadig ateist, Gud ske tak og lov!"<ref name=russell>{{kilde | url = http://sensesofcinema.com/2005/great-directors/bunuel/ | titel = Buñuel, Luis | fornavn = Dominique | efternavn = Russell | tidsskrift = Senses of Cinema | udgivelsesdato = april 2005 | nummer = 35 | hentet = {{dato|11-2-2019}} }}</ref>), hvis tidlige møde med korruptionen i kirken fik ham til at rette skarpe angreb mod kirken. Mange af hans mest berømte film blev mødt med skarp forargelse:

Derfor besluttede Franco at tilbyde Buñuel, at han kunne vende hjem til Spanien og få sine film finansieret af staten. Og Buñuel takkede ja, til stor overraskelse og forargelse blandt hans venner og andre spanske [[eksil]]kunstnere. Han sendte manuskriptet til ''Viridiana'' til den spanske censurinstans, men ignorerede deres forslag til ændringer, og filmede den i stedet, som han oprindelig havde tænkt sig. Da filmen var færdig blev den af den spanske regering sendt videre til [[Cannes]] uden nærmere gennemsyn, hvor den vandt [[Den Gyldne Palme]]. Dagen efter begyndte telefonen at kime, ikke mindst fra [[Vatikanet]], som var rasende over at den spanske regering havde produceret denne, i deres øjne [[blasfemi]]ske, film og derefter sendt den til Cannes.<ref>{{kilde | url = https://www.theguardian.com/film/1999/apr/01/derekmalcolmscenturyoffilm.derekmalcolm | titel = Luis Buñuel: Viridiana | avis = The Guardian | dato = {{dato|1-4-1999}} | fornavn = Derek | efternavn = Malcolm | hentet = {{dato|11-2-2019}} }}</ref> Buñuel tog tilbage til Mexico, uberørt af skandalen, med en film skabt efter hans hoved og tilfreds med den anerkendelse den havde givet ham.

== Henvisninger/KilderReferencer ==