Danmarks demografi: Forskelle mellem versioner

'''Danmarks demografi''' sammenfatter viden om den danske [[befolkning]]s størrelse og udvikling. Befolkningens størrelse var 5.627806.235081 mennesker den 1. januar 20142019. Bortset fra en kort periode i 1980'erne har befolkningen været næsten konstant stigende de sidste par hundrede år.<ref name=PC>P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.</ref> I de sidste 30 år er befolkningen vokset med 13 %.<ref name=Bu17/> Det skyldes dels, at landet har et fødselsoverskud (dvs. antallet af levendefødte overstiger antallet af dødsfald) og dels, at Danmark har positiv nettoindvandring (dvs. antallet af indvandrede hvert år overstiger antallet af udvandrede).

Ifølge nogle - ganske vist usikre - opgørelser var der omkring 1 million indbyggere i Danmark i midten af 1200-tallet. Derefter kom imidlertid perioder med nedgang i befolkningen som følge af en langvarig landbrugskrise i 1300-tallet, [[den sorte død]]s hærgen og senere [[epidemi]]er, blandt andet i 1600-tallet. Først efter 1800 nåede befolkningen igen op på en million.<ref>H.C. Johansen (2005): Danmark i tal. Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.</ref> Den første folketælling i [[1769]] kom frem til et resultat på omkring 800.000 indbyggere (dog uden [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]], der var tabt til [[Sverige]] i 1658). I løbet af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet voksede befolkningstallet eksplosivt. I 1881 nåede tallet 2 millioner danskere, i 1918 3 millioner, i 1944 4 millioner og i 1972 5 millioner danskere. Selvom befolkningsstigningen aftog kraftigt efter 1970 og endda var negativ i nogle år i 1980'erne, vil tallet 6 millioner ifølge [[Danmarks Statistik]]s befolkningsfremskrivning fra 20132018 blive nået i 20352026.<ref name=Bu17/>

Stigningen i befolkningen skyldes, at antallet af fødsler i næsten alle de sidste par hundrede år har oversteget antallet af dødsfald, mens ændringer i nettoindvandringen sjældent har spillet en vigtig rolle. I hovedparten af årene indtil omkring 1960 var Danmark et nettoudvandringsland, men i de sidste 50 år har der normalt været indvandringsoverskud. Indtil 1995 har det dog højst beløbet sig til 10.000 personer om året. Som følge af [[globalisering]]en er tallet steget siden og var således i 20122018 knap 2419.000 personer.

[[Fertilitet]]en (antallet af levendefødte barn pr. kvinde) har som i andre udviklede lande fulgt [[den demografiske transition]]. Dermed er det faldet fra et niveau på over fire sidst i 1800-tallet til et niveau på ca. 2,6 i 1950'erne og starten af 1960'erne og derefter ned til omkring 1,4 i 1980'erne. I dag ligger tallet på ca. 1,775. Faldet i efterkrigstiden skyldes økonomiske og sociale ændringer som et ændret uddannelsesmønster og kvindernes indtog på [[arbejdsmarked]]et. Det er samtidig blevet lettet af nemmere adgang til [[prævention]]smuligheder og [[abort]].

Middellevetiden for mænd og kvinder er steget fra 43,1 hhv. 45,4 år (1850/59) til 52,9 hhv. 56,2 år (1901/05) og til 7779,90 år hhv. 8182,9 år i 20112016/1217.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2008/NR110.pdf Nyt fra Danmarks Statistik nr. 110, 11. marts 2008: Vi lever stadig længere.]</ref><ref name=BUBu17/> Middellevetiden forventes fortsat at stige i fremtiden, sådan at den danske befolkning vil blive stadig ældre. Det har ført til beslutninger om en stigende tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for at bevare Danmarks [[finanspolitisk holdbarhed|finanspolitiske holdbarhed]] som følge af de demografiske ændringer.

Danmarks befolkningstal fra 1769 til 20142019 fremgår af tabellen:

| 1972 || 4.975.653 || 20042005 || 5.397411.640405

| 1973 || 5.007.538 || 20052010 || 5.411534.405738

| 1974 || 5.036.184 || 20102015 || 5.534659.738715

| 1975 || 5.054.410 || 20142019 || 5.627806.235081

* Kilde [[Danmarks Statistik]].<ref>[http://statistikbanken.dk/bef5 For tallene fra 2005 til 20142019 er kilden Danmarks Statistiks Statistikbank, BEF5: Folketal 1. januar efter køn, alder og fødeland. Hentet 211. aprilfebruar 20142019.]</ref>

1. januar 20132018 var befolkningens gennemsnitsalder 4041,75 år (for kvinderne var tallet 4142,63 år og for mændene 3940,76 år).<ref>[httphttps://www.dst.dk/pukorada/epubStatistik/uploadPublikationer/17960/bef.pdfVisPub?cid=29442 Danmarks Statistik (20132018): Befolkningens udvikling 20122017. S. 9281.]</ref>

Befolkningstilvæksten i løbet af 20132018 var på 24.607891 personer eller 0,4 %.<ref name=bef5>[http://statistikbanken.dk/bef5 Danmarks Statistiks Statistikbank, BEF5: Folketal 1. januar efter køn, alder og fødeland. Hentet 11. februar 2019.]</ref> Fødselsoverskuddet (antal fødte fratrukket antal døde i året) var på 6.244 personer.<ref>[https://www.dst.dk/pukorada/epubStatistik/Nytnyt/2014/NR069.pdfNytHtml?cid=28261 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 6944, 11. februar 20142019: Laveste fødselstalHøjeste antal døde i 2711 år.]</ref> Resten af stigningen i befolkningen skyldtes nettoindvandring.

I 20122017 blev der gennemsnitligt født 10,47 børn pr. 1.000 indbyggere (også kaldet ''den summariske fertilitetskvotient''). Antallet af fødsler pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder var 4648,06 (også kaldet ''den generelle fertilitetskvotient''). Den ''samlede fertilitet'' var på 1.733;<ref>[httphttps://www.dst.dk/pukorada/epubStatistik/uploadPublikationer/17960/bef.pdfVisPub?cid=29442 Danmarks Statistik (20132018): Befolkningens udvikling 20122017. Tabel 2.3, sS. 2422.]</ref> Den ''samlede fertilitet'' var på 1.752; tallet angiver det antal levendefødte, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af deres fertile alder, hvis de føder i overensstemmelse med givneårets aldersbetingede fertilitetskvotienter, og ingen dør inden 50-års-alderen.<ref>[https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29442 Danmarks Statistik (2018): Befolkningens udvikling 2017. S. 17.]</ref>

I 1950'erne og første halvdel af 1960'erne var det samlede antal levendefødte børn ca. 2,6 pr. kvinde. Derefter faldt fertiliteten kraftigt til et lavpunkt på under 1,4 i 1983, hvorefter tallet igen er steget til et niveau på 1,7-1,8 i løbet af de sidste par årtier.<ref name=PC/> Det er lidt højere end i de fleste andre europæiske lande. I EU er gennemsnittet 1,6.<ref name=Johansen/>

:mænd: 7779,90 år

:kvinder: 8182,9 år (2016/17)

I løbet af de seneste 10 år er middellevetiden steget 2,72 år for kvinder og 3,2,7 år for mænd.<ref name=BUBu17>[httphttps://www.dst.dk/pukorada/epubStatistik/uploadPublikationer/17960/bef.pdfVisPub?cid=29442 Danmarks Statistik (20132018): Befolkningens udvikling 2012. S. 412017.]</ref>

Den gennemsnitlige danske [[husstand]] bestårbestod i 1918 af 2,15 personer,.<ref mensname=Bu17/> den omkringOmkring 1900 gennemsnitligtvar bestod aftallet 4,3 personer. [[Familie]]ns gennemsnitlige størrelse i 20132018 ervar 1,959 personer.<ref name=BUBu17/> En familie er af Danmarks Statistik defineret som en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. Der kan dermed indgå flere familier i en husstand, idet en husstand omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiære tilknytningsforhold.<ref name=Bu17/>

[[Befolkningstæthed]]en i 20122016 var 130136,4 personer pr. km² - lidt tættere end EU-gennemsnittet, der lå på 116117,37/km². Tætheden var nogenlunde på linje med lande som Polen og [[Tjekkiet]].<ref>[http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tps00003 Eurostat: Population density. Inhabitants per km². Hentet 211. aprilfebruar 20142019.]</ref>

2.574635.395300 mennesker boede i [[Jylland]], 746802.556540 i Hovedstaden (dvs. [[København]], [[Frederiksberg]] og [[Gentofte]] kommuner) og 2.306368.284241 på Øerne uden for Hovedstaden.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF5FFT Danmarks Statistik, Statistikbanken: FT: Folketal efter hovedlandsdele (summariske tal fra folketællinger). Hentet 211. aprilfebruar 20142019.]</ref>

== Etniske grupperHerkomstgrupper ==

BefolkningenHistorisk har befolkningen i Danmark (uden [[Grønland]] og [[Færøerne]]) erværet meget homogen, idet ca. 90 procent af befolkningen er af dansk oprindelse. Historisk er det eneste [[nationale mindretal i Europa|nationale mindretal]] det [[tyske mindretal]] i [[Sønderjylland]], som mere er baseret på sindelag og kulturelt tilhørsforhold end på sprog.

De seneste årtiers indvandring har dog bragt indbyggere fra en række lande hertil. 1. januar 20142019 var der registreret indbyggere fra 200204 forskellige oprindelselselande udenfor Danmark plus 701 statsløse og 439 uoplyste.<ref name=folk1c>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.aspFOLK1C Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1FOLK1C: Folketal den 1. i kvartalet efter kommuneområde, køn, alder, civilstand(5-års intervaller), herkomst, oprindelsesland og statsborgerskaboprindelsesland. Hentet 211. aprilfebruar 20142019.]</ref> Ud overUdover de 5.001012.000480 mennesker med dansk oprindelse var de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland:

| [[Tyrkiet]] || 6163.241819

| [[Polen]] || 3648.518148

| [[TysklandSyrien]] || 3142.888467

| [[IrakTyskland]] || 3034.493037

| [[LibanonIrak]] || 2533.161089

| [[PakistanRumænien]] || 2232.853049

| [[Bosnien-HercegovinaLibanon]] || 2227.544076

| [[SomaliaPakistan]] || 1825.645661

| [[IranBosnien-Hercegovina]] || 1723.658225

| [[RumænienIran]] || 1621.840432

På de næste pladser fulgte befolkningsgrupper fra [[NorgeSomalia]], [[Afghanistan]], [[JugoslavienNorge]], [[Storbritannien]], [[Sverige]], [[Vietnam]] og [[StorbritannienLitauen]].<ref name=folk1c/> Desuden boede der i Danmark 1. januar 20142019 godtknap 1517.000 personer født i [[Grønland]]<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF5G Danmarks Statistik, Statistikbanken: BEF5G: Personer født i Grønland og bosat i Danmark 1. januar efter køn, alder og forældrenes fødested. Hentet 11. februar 2019.]</ref> og knap 1211.000 personer født på [[Færøerne]].<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF5F Danmarks Statistik, Statistikbanken: BEF5G: Personer født på Færøerne og bosat i Danmark 1. januar efter køn, alder og forældrenes fødested. Hentet 11. februar 2019.]</ref>

I alt udgør personer med dansk oprindelse 8886,93 % af befolkningen, mens 476608.000 indvandrere udgør 810,5 % og 150186.000 [[efterkommer]]e af indvandrere 23,72 %.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.aspFOLK2 Statistikbanken: FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 1611. martsfebruar 20142019.]</ref> Knap to tredjedele af gruppen af indvandrere og efterkommere stammer fra ikke-vestlige lande.

Den danske fertilitet på omkring 1,7 er en anelse højere end det europæiske gennemsnit på 1,6, men mindre end verdensgennemsnittet på 2,5. Middellevetiden i Danmark er lidt højere end den europæiske på 76 år og den globale middellevetid, der er 70 år.<ref name=PC/>

Danmarks Statistik offentliggør hvert år sammen med beregningsinstitutionen [[DREAM]] en befolkningsfremskrivning. På grundlag af den historiske udvikling i fødsler, dødshyppigheder, ud- og indvandring fremskrives befolkningen under en række antagelser. I 20132018-fremskrivningen er der befolkningstilvækst i alle år frem til 20502060, hvor befolkningen ifølge fremskrivningen når op 6.136598.000 mennesker. Der vil være et fødselsoverskud fremi tilalle ca.årene 2040og (dvs.desuden aten antalletårlig af fødte overstiger antallet af dødsfald), hvorefter fremskrivningen pegernettoindvandring på etca. beskedent12.000 fødselsunderskud; men fordi derpersoner på længere sigt, forventessom enbegge årlig nettoindvandring på 8.000 personer, viltrækker befolkningstallet fortsat stigeop. Den fortsat stigende levetid medfører, at gennemsnitsalderen vil stige med godt 3 år til 43,8 år i 20502060.

I 20502060 vil befolkningsgruppen med dansk oprindelse ifølge fremskrivningen udgøre 83½79 % af den samlede befolkning. Indvandrere vil udgøre godt 1013 % og efterkommere ca. 67½ %. 63Godt 62 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikke-vestlige lande.<ref name=BUBu17/>

[[Engelsk (sprog)|Engelskkundskaber]] er meget udbredte, da faget indføres allerede fra 3. klasse og 1. klasse af. Ud over dette tilbyder de fleste skoler og gymnasier ekstra sprogfag, som fx tysk, [[Fransk (sprog)|fransk]], [[Italiensk (sprog)|italiensk]], [[Spansk (sprog)|spansk]], kinesisk, japansk eller [[arabisk (sprog)|arabisk]]. Der er [[modersmålsundervisning]] i en række kommuner. [[Københavns Kommune]] tilbyder således modersmålsundervisning i 25godt 30 sprog fra [[portugisisk (sprog)|portugisisk]] og [[litauisk (sprog)|litauisk]] til tigrina[[sorani]] og [[kinesisk (sproggruppe)|kinesisk]].<ref>[httphttps://www.kk.dk/da/borger/pasning-og-skole/integration/modersmaalsundervisningmodersmaal Modersmålsundervisning i København. Fra Københavns Kommunes hjemmeside. Hentet 211. aprilfebruar 20142019.]</ref>

Officielt har Danmark siden cirka 965 været et [[kristendom|kristent]] land, men [[Religionsskiftet i Danmark|skiftet mellem den hedenske religion og kristendommen]] var en langvarig proces, der fandt sted i perioden mellem 700 og 1300. Siden [[reformationen]] i 1536 har den [[Lutheranisme|evangelisk-lutherske]] kirke været statsreligion. Fra grundlæggelsen af [[Fredericia]] i 1682 blev [[jødedom]], [[reformerte kirke|reformerte]] og [[romersk-katolske kirke|katolikker]] også tolereret, og med grundloven af 1849 blev der fuld religionsfrihed. Godt 78 % af den danske befolkning ervar pr. 1. januar 2014 medlemmer af den evangelisk-lutherske, danske [[Folkekirken|folkekirke]].<ref>[http://www.km.dk/folkekirken/statistik-og-oekonomi/kirkestatistik.html Kirkeministeriet/Folkekirken/Kirkestatistik]</ref> I 1908 var det endnu 98,5 %.<ref>[http://www.newadvent.org/cathen/04722c.htm Catholic Encyclopedia: ''Denmark'']</ref> [[Dronningen]] er overhoved for folkekirken, og [[kirkeminister]]en er den øverste administrative leder. Folkekirken har traditionelt været ramme om to forskellige retninger, [[grundtvigianisme]]n over for den mere strenge [[indre mission]], men denne modsætning er nu i de fleste dele af landet afløst af flere forskellige strømninger.

Ud overUdover Folkekirken findes der ingen officiel statistik for medlemstal af de forskellige [[trossamfund]]. I Danmark er ufrivillig registrering af personers religiøse tilhørsforhold forbudt.<ref>[http://www.religion.dk/artikel/117924:Spoerg-om-tro-og-viden--Statistik-over-religioest-tilhoersforhold-i-Danmark Statistik over religiøst tilhørsforhold i Danmark. Hjemmesiden religion.dk, 26. marts 2004. Hentet 3. april 2014.]</ref> Der kan dog udarbejdes skøn på forskellige måder. En metode er at indsamle oplysninger fra de forskellige trossamfund om deres officielle medlemstal. For religioner, der fortrinsvis dyrkes af nyligt indvandrede befolkningsgrupper, er en anden metode at udarbejde skøn ud fra viden om, hvor mange danske indvandrere og efterkommere der stammer fra de lande, hvor den pågældende religion er fremherskende. Der er således ingen tvivl om, at islam som følge af den stigende indvandring fra muslimske lande er blevet Danmarks næststørste religion. En undersøgelse foretaget af forsker [[Brian Arly Jacobsen]] fra Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet anslår således, at der i 20122017 var ca. 236306.000 muslimer i Danmark, svarende til 45,23 % af befolkningen.<ref>[httphttps://samtidsreligionwww.aureligion.dk/fileadminreligionsanalysen/Samtidsreligion/Religion_i_Danmark/2012_ehvor-aarbog/Religion_i_DK_2012.pdfmange-indvandrer-lever-i-danmark Jacobsen,Brian B.A.Arly (2012)Jacobsen: IslamHvor imange Danmark.muslimer S.bor 111-5 i Religionder i Danmark? 2012.Analyse Enbragt E-årbogpå fra Center for Samtidsreligionreligion.dk Hentet 38. aprilfebruar 20142018.]</ref>

Tabellen angiver de største trossamfunds størrelse som andel af befolkningen i 2012.<ref>[http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Danmark/2012_e-aarbog/Religion_i_DK_2012.pdf Religion i Danmark 2012. En E-årbog fra Center for Samtidsreligion. Hentet 3. april 2014.]</ref>