Olav Kyrre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Illustrationer m.m. |
Nordfra (diskussion | bidrag) Slaget ved Fulford. |
||
Linje 2:
'''Olav 3. Haraldsson''' (ca. [[1050]] – [[1093]]) med [[tilnavn]]et '''Kyrre''' (= rolig), konge i [[Norge]] [[1067]] – 1093, søn af [[Harald Hårderåde]] og hans medhustru Tora Torbergsdatter fra [[Giske]], datterdatter af [[Erling Skjalgsson]] og mor til begge Harald Hårderådes sønner, både Olav og hans ældre bror [[Magnus Haraldsson]]. <ref>https://nbl.snl.no/Tora_Torbergsdatter</ref>
Olav Kyrre giftede sig med Ingerid Svendsdatter, datter af [[Svend Estridsen]]. [[Ægteskab]]et var barnløst
Med sin [[frille]] Tora fik Olav sønnen og efterfølgeren [[Magnus Barfod]]. [[Snorre]] kalder frillen '''Tora Joansdatter'''. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Olav_den_Fredeliges_saga (kap. 5)</ref> I ''[[Fagrskinna]]'' og ''[[Morkinskinna]]'' kaldes hun derimod '''Tora Arnesdatter''', datter af Arne den Lave. <ref>''Fagrskinna'': 324, og ''Morkinskinna'': 126</ref>
== To brødre ==
[[Fil: Olav Kyrre mynt 1.jpg|thumb|250 px|[[Mønt]] fra Olav Kyrres tid.]]
[[Fil:Skule Tostesson.JPG|thumb|Statue ved Havre Häll i Sverige af Skule Tostesson, leder af Olav Kyrres [[hird]].]]
Det første, [[saga]]erne har at berette om Olav Kyrre er, at han sammen med sin ældre bror Magnus fulgte sin far i [[slaget ved Niså]] i [[Halland]] i [[1062]]; men ingen af skjalde[[kvad]]ene siger noget om det. Derimod er det sikkert, at Olav i 16-årsalderen tog med sin far
::''Dræbte lå de i dyndmosen —
::''Valtjofs hærmænd, [[våben]]hugne,
::''og kampberedte kunne nordmænd
::''vade over på ene lig.'' <ref>http://heimskringla.no/wiki/Harald_Hårdrådes_saga kap. 85</ref>
Snorres påstand om, at Morcar jarl blev dræbt i slaget, passer ikke. Tværtimod flygtede han og gik i forbund med [[Harold Godvinson]], Harald Hårderådes fjende. Fem dage senere stod [[slaget ved Stamford Bridge|slaget ved Stamford bro]] mellem Harold Godvinson og Harald Hårderåde. Olav deltog ikke, men ventede ved [[skib]]ene. Efter nederlaget sejlede han og resterne af den norske angrebsstyrke tilbage til [[Orknøerne]], hvor de overvintrede. <ref>https://nbl.snl.no/Olav_3_Haraldsson_Kyrre</ref> Han fik lov til at tage sin fars lig med tilbage til Norge; <ref>https://nbl.snl.no/Harald_3_Hardråde</ref> men først sommeren efter ankom de Norge, og Olav havde måttet sværge på, ikke at ville angribe England, før han fik lov til at forlade landet. <ref>Bjørn Bandlien: "Norges rolle i kampen om England", ''Sagaspor'' (s. 202), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2010, ISBN 978-82-7694-245-3</ref>
Tilbage i Norge blev han indsat som konge sammen med sin bror. Frem til 1030'erne havde danske konger gentagne gangen prøver at vinde indpas i Norge. Efter [[1040]] havde Olavs forgængere [[Magnus den Gode]] og Harald Hårderåde prøvet at hævde sig i [[Danmark]]. Disse stadige magtkampe medførte, at Danmark og Norge havde udgjort én politisk [[sfære]]. Dette ændrede sig under Olav Kyrre, der helt gav afkald på en offensiv [[udenrigspolitik]] for i stedet at konsolidere sit rige gennem aftaler og [[alliance]]r gennem ægteskab. Svend Estridsen følte sig ikke længere bundet af aftalen om [[våbenhvile]], han havde indgået med Olavs far i [[1064]], da den kun skulle gælde i de to kongers egen levetid. Nu følte han sig fri til at angribe Haralds sønner. Men Olav og Magnus mobiliserede den norske [[leding]]sflåde til forsvar, og Svend bestemte sig for i stedet at angribe England. Der så han muligheder i den omfattende uro i de nordlige områder med store danske bosætninger. For at have ryggen fri, indgik han varig fred med de to norske konger i [[1068]]. Som garanti giftede Olav Kyrre sig med Svends datter Ingerid, og lidt senere blev Olavs halvsøster Ingegerd Haraldsdatter gift med Svends søn [[Oluf Hunger]], som senere blev dansk konge. Selv om det ikke blev til noget med Svends angreb på England, bestod freden mellem Danmark og Norge. <ref>https://nbl.snl.no/Olav_3_Haraldsson_Kyrre</ref>
| |||