Isolationsfængsling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Pugilist (diskussion | bidrag) →Formål: lidt historik. Artiklen er noget ufokuseret og kunne trænge til en gennemskrivning |
||
Linje 5:
== Formål ==
Formålet med isolationsfængsling er typisk [[strafferet]]sligt begrundet i hensynet til [[politi]]ets efterforskning eller hensynet til samfundets sikkerhed.
En række lande isolerer fanger, der er mistænkt for deltagelse i [[terrorisme]] af hensyn til statens sikkerhed. Bl.a. har [[USA]] anvendt dette middel på [[Guantanamo]] og i forskellige hemmelige [[CIA]] – programmer. <ref name="diis.dk">[http://www.diis.dk/graphics/Publications/DNV/2006/4/DNV2006_4_Demokratisk_tortur.pdf Scharff Smith: Amerikansk fangebehandling og forhørspraksis i kampen mod terrorisme1]</ref> I [[diktatur]]stater er isolationsfængsling blevet anvendt som et led i systematisk [[tortur]] med henblik på at fremkalde en tilståelse fra formodede modstandere af regimet, en praksis som formentlig stadig finder sted i bl.a. [[Kina]]<ref>[http://www.diis.dk/graphics/Publications/DNV/2007/4/DNV2007_4_Doedsstraf_og_tortur_i_Kina_i_et_menneskeretligt_perspektiv.pdf; Dorrit Kjær Christianen: Dødsstraf og tortur i Kina i et menneskeretligt perspektiv]</ref>▼
I 1800-tallet begrundede religiøse bevægelser i [[USA]] denne form for fængsling med hensynet til straffefangers personlige udvikling, idet disse under rolige former ville forbedre sig gennem [[Bod (teologi)|bod]] og [[bøn]].<ref>[http://menneskeret.dk/nyheder/arkiv/nyheder+2003/fra+forbedringshus+til+supermax; Institut for menneskerettigheder (2003)]</ref> De to ledende bevægelser var Filidelfia-modellen og Auburn-modellen, der begge inspirerede flere europæiske lande til en reformering af fængselsvæsnet. Filidelfia-modellen havde sit grundlag i den religiøse bevægelse [[kvæker]]ne og lagde op til streng isolation af fangerne, således at disse gennem selvindsigt fik tid og lejlighed til at sone forbrydelsen og til gennem bl.a. bibellæsning at opnå en højere religiøs bevidsthed. Efter Filidelfia-modellen skulle fangerne isoleres i egen celle dag og nat. Auburn-modellen var baseret på tilsvarende tanker, men lagde dog også vægt på punktlighed og arbejdsomhed, og lod derfor fangerne arbejde sammen i fælleslokaler om dagen, hvor der dog skulle være fuldstændig tavshed.
I Danmark gav de to bevægelser grundlag for opførelsen af to helt nye fængsler; et tugthus i Horsens anlagt efter Auburn-modellen og et forbedringshus i Vridsløselille anlagt efter Filadelfia-modellen. De to fængsler stod færdige i 1853 (Horsens) og i 1859 (Vridsløse).
▲
Der forekommer også en række tilfælde, hvor fanger vælger frivillig isolation for at undgå overgreb fra medfanger. I Danmark valgte bl.a. [[Frede Sander Jensen]] dette efter at være blevet overfaldet og stukket med et jernspyd af en anden indsat.
| |||