Sønderho: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvidet historie |
|||
Linje 65:
Fanø har fra de ældste tider været Krongods og underlagt Riberhus Ladegård, til hvis tjenere den henregnedes. Den findes således i 1231 opført i [[Kong Valdemars Jordebog]] som tilhørende kongen og lensmanden eller stiftsbefalingsmændene på [[Riberhus|Riberhus Slot]] udstedte fæstebreve på kongens vegne til beboerne.
Landsbyen Sønderho opstod i 1500 tallet da nogle af beboerne fra Fanøs første bebyggelse i Albobugten flytter til det sydlige Fanø, sandsynligvis fordi havnen i Albobugten er blevet til marsk, og da fiskeriet var hovednæringen var behovet for at være i kontakt med Ribe-markederne stort, for det var der man kunne afsætte sin fangst. Ved siden af fiskeriet blev den sparsomme jord dyrket. Fiskeriet som hidtil havde været beboernes overvejende indtægt, svingede stadig i udbytte og kunne enkelte år være så ringe, at befolkningen ligefrem led nød.
Ifølge skatte- og fæsteprotokollen var der 72 huse i Sønderho i 1683, ca. 160 huse i 1760 og omkring 200 i 1820.
Der har aldrig været en rigtig havn i Sønderho. Ladning og losning skete ved at skibet ved højvande blev sat så højt op, at de ved lavvande har ligget på det tørre. Køretøjer har så gået op på siden af skibene og derfra modtaget godset.
1741 kom Ribe Ladegods på auktion på Ribe Rådhus. Ved borgenes køb af Fanø samme år ændres levevilkårene, idet en overvejende del af indbyggerne bliver selvejende skippere, og i begyndelsen af 1800-tallet er Sønderho en driftig by med skibsbyggeri og tømmervirksomhed.▼
Naturhavnen har derimod altid været en god ankerplads med læ for skibene med vind fra sydvest, vest og nordvest.
▲1741 kom Ribe Ladegods på auktion på Ribe Rådhus. Ved borgenes køb af Fanø samme år ændres levevilkårene, idet en overvejende del af indbyggerne bliver selvejende skippere
I anden halvdel af 1800-tallet dukker der bygninger op indrettet til butiksformål, der bliver plads til en toldkontrollørbolig. I slutningen af 1800-tallet ophører skibsfarten og der sker en væsentlig udflytning sted, overvejende til [[Esbjerg]]. Byen stagnerer, og stedet bliver mere og mere overtaget af badegæster.▼
I begyndelsen af 1800-tallet er Sønderho en driftig by med skibsbyggeri og tømmervirksomhed. Der var fire-fem skibsbygmestre i Sønderho. Skibsbyggepladserne lå ud til det store og flade strandareal tæt på det dybe vand. Højdepunktet for skibsbyggeriet i Sønderho var omkring 1850'erne. Fra 1814 til omkring 1895 blev der bygget handelsskibe på et fladt strandareal, der lå ud til dybt vand i det nordøstlige hjørne af byen. Skibsbyggeriet ophørte, da de nye skibe blev fremstillet af jern.
▲I anden halvdel af 1800-tallet dukker der bygninger op indrettet til butiksformål, der bliver plads til en toldkontrollørbolig.
I Sønderho fik man i sommeren 1893 etableret et badested med pavillon, restauration og adskillige badevogne. På Sønderho strand ved Hønen var der badevogne, som Fanø Vesterhavsbad administrerede, og der var også bygget en lille pavillon hvor der serveredes kaffe og lignende. 1910 opføres et posthus.
Skolevæsenet i Sønderho kan dateres tilbage til omkring 1635, men først i 1705 hører man konkret om skoleundervisning, hvor en skolemester underviser i regning, læsning og skrivning. I 1739 oprettede Sønderhoningerne en skole. Før den tid var undervisningen sket i skolemesterens hjem. Skolen kom til at ligge syd for kirken, og var i brug til 1815, da en udvidelse var nødvendig. En ny skole opførtes i byens sydlige udkant, og det er denne skole, der endnu står. Den ældste bygning er opført i 1856 og den nye i 1987. Skolen er i dag lukket og bruges til børnehus og fritidsaktiviteter.
== Erhverv ==
| |||