Wikipedia

Danskere: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Der står fortsat 50.000 personer i kilden.
opdateret tal for befolkning og religion, uddybet anvendelse af ordet i betydningen af dansk herkomst, indsat tal for udvandring til Argentina
Linje 4:
|billede_overskrift=Eksempel på danskere: [[H.C. Andersen]] • [[Niels Bohr]] • [[H.C. Ørsted]] • [[Svend Tveskæg]] <br />
[[Peter Schmeichel]] • [[Søren Kierkegaard]] • [[Tycho Brahe]] • [[Karen Blixen]]
|antal=5,78 millioner
|område1={{flagland|Danmark}}
|antal1=ca. 5,78 mio.|sprog = [[Dansk (sprog)|Dansk]]
|religion = Hovedsageligt [[evangelisk-luthersk]] [[Kristendom|kristne]]
|relaterede = [[Nordmænd]], [[svenskere]], [[islændinge]] og [[færinger]]
}}
 
En '''dansker''' betegner en person fra [[Danmark]].<ref>Det danske Sprog- og Litteraturselskab: Den Danske Ordbog. Gyldendal, 2003.</ref> Betegnelsen kan imidlertid i forskellige sammenhænge afgrænses mere præcist på forskellige måder: som indbyggerne i Danmark, som danske statsborgere, personer af dansk oprindelse[[statsborger]]e eller mere bredt som personer, der føler et kulturelt tilhørsforhold i bred forstand til Danmark. Mere omdiskuteret er en nyere anvendelse af ordet i betydningen personer af dansk oprindelse, dvs. personer, hvis forældre er født i Danmark som danske statsborgere.
 
Langt størstedelen af danskeredanskerne bor i [[Danmark]], men der findes også [[det danske mindretal i Sydslesvig|et dansk mindretal i Sydslesvig]] i det nordlige Tyskland som Danmark anerkender formelt som en del af den danske [[etnicitet|folkegruppe]]. I tillæg findes der store grupper af folk som føler de har dansk baggrund fordi deres forfædre udvandrede fra Danmark, først og fremmest i [[USA]], [[Argentina]] og i [[Skåne]] i det sydlige [[Sverige]].
 
== OprindelseEtymologi ==
 
Navnet '''dansker''' kommer fra [[daner]]ne, som var en historisk nordgermansk stamme, der beboede, hvad der i dag er den sydlige del af [[Sverige]] ([[Skåne]]) og de danske øer. Danerne bliver bl.a. nævnt af de [[byzantinske rige|byzantinske]] historikere [[Jordanes]] og [[Procopius]], som omtaler et folk kaldet ''dani''. Jordanes mener, at "dani" var samme folk som sveerne, og at de havde fordrevet det oprindelige folk [[herulere|herulerne]]. På [[norrønt]] blev folket i [[genitiv]] flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "[[Daner]]" er sandsynligvis en afledning af det [[indoeuropæisk]]e ''*dhen-'', som betyder "flade, fladt bræt".<ref>[http://www.utexas.edu/cola/centers/lrc/ielex/PokornyMaster-X.html Indo-European Lexicon, Pokorny Master PIE Etyma], side 249, Linguistics Research Center, College of Liberal Arts, The University of Texas at Austin, hentet fra Julius Pokorny: ''Indogermanisches etymologisches Wörterbuch'', Bern: Francke, 1959, 1989.</ref>
Linje 21:
== Definition ==
 
Der findes flere måder at definere, hvad en dansker er, og betydningen har også ændret sig over tid, ligesom den i dag kan have såvel en ''inkluderende'' som ''ekskluderende'' betydning.<ref>Interview med professor i retorik ved [[Københavns Universitet]], [[Christian Kock]] i P1 Orientering [http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2008/06/05/193918.htm Er "dansk statsborger" og "dansker" det samme?], 2008-06-08</ref> Ordet dansker bruges i mindst fireflere forskellige betydninger:
 
# [[Indbygger]]e i Danmark, dvs. alle med fast lovlig bopæl i Danmark. Primo 20172019 var der 5.749806.000081 indbyggere i Danmark.<ref name=folk2>[http://www.statistikbanken.dk/folk2 Statistikbanken, tabel FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 2220. januarfebruar 20182019.]</ref>
# Danske [[statsborger]]e (også kaldet personer med dansk indfødsret). Primo 20172019 boede der 5.264280.000183 danske statsborgere i Danmark.<ref name=folk2/> Der findes imidlertid ikke officiel statistik over, hvor mange danske statsborgere der bor i udlandet. [[Økonomi- og Indenrigsministeriet]] har skønnet, at antallet er på ca. 135.000 personer.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/valg2015/135000-danskere-udelukket-fra-stemme 135.000 danskere udelukket fra at stemme. Danmarks Radios hjemmeside, 9. juni 2015. Hentet 17. juli 2015.]</ref>
# Personer med dansk oprindelse: Siden 1991 har Danmarks Statistik opdelt befolkningen i tre herkomstgrupper, nemlig personer af dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere. En person med dansk oprindelse defineres som "en person - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark".<ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/indvandrere-og-efterkommere-1--januar/indhold.aspx Danmarks Statistik: Kvalitetsdeklaration for statistik over indvandrere og efterkommere. Hentet 17. juli 2015.]</ref> Personens eget statsborgerskab og fødested er altså irrelevant for, om vedkommende betragtes som af dansk oprindelse. Opdelingen blev vedtaget under betænkning 1214-1991 under titlen "''Bedre statistik om flygtninge og indvandrere''<ref>[http://www.statensnet.dk/betaenkninger/vis.cgi?nummer=1214-1991 Det administrative bibliotek: Betænkning nr. 1214-1991]</ref> og anvendes i dag i en række sammenhænge til statistisk brug af offentlige institutioner som [[Danmarks Statistik]] og [[Integrationsministeriet]].<ref>[http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/statistik/tal_og_fakta/2007/tal_og_fakta_november2007/html/chapter02.htm Begreber og definitioner i integrationsstatistikken]</ref> 1. januar 2015 boede der 5.002.000 personer med dansk oprindelse i Danmark. Ligesom for statsborgere findes der ikke officiel statistik for, hvor mange personer af dansk oprindelse der har bopæl i udlandet.▼
# Mere uofficielt opfattes en dansker ofte som en person, der har et kulturelt (ikke mindst sprogligt) tilhørsforhold til Danmark og selv har en identitet af at være dansker. I denne forbindelse citeres ofte N.F.S. Grundtvigs udsagn:
{{Citat|Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for modersmålet øre, har for fædrelandet ild.
|N.F.S. Grundtvig, ''Folkeligheden'', 1848.}}
 
Eksempelvis vil enEn dansksindet sydsleviger, dvs. en person fra det [[danske mindretal i Sydslesvig]], vil typisk ikkeblive opfattesopfattet som en dansker ifølge deden tretredje første definitionerdefinition, men derimodikke ifølge dende fjerdeto første. Det omvendte vil tilsvarende ofte være tilfældet for en [[hjemmetysker]], dvs. en person fra det [[tyske mindretal i Sønderjylland]].
 
=== Personer af dansk herkomst ===
 
Endelig bruges betegnelsen dansker i dag af nogle som udtryk for gruppen af "personer med dansk oprindelse" (også kaldet personer af dansk herkomst) som defineret af [[Danmarks Statistik]], dvs. en opdeling, der baserer sig på en persons forældres statsborgerskab og fødested i stedet for personens eget. Denne brug er dog kontroversiel, idet andre tager afstand fra denne sprogbrug.<ref>[https://www.tv2lorry.dk/artikel/broendbys-borgmester-om-dansker-udtalelse-her-gaar-graensen Brøndbys borgmester om dansker-udtalelse: "Her går grænsen!" Nyhed på tv2.dk 11. februar 2017.]</ref><ref name=kd/> Sprogbrugen fik især opmærksomhed, da Folketinget i februar 2017 med 55 stemmer mod 54 vedtog en udtalelse, hvori det hed, at ”''Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.''”<ref name=kd>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/folketinget-i-ny-afgoerelse-du-skal-have-vestlige-forfaedre-vaere-dansker Folketinget i ny afgørelse: Du skal have vestlige forfædre for at være dansker. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 10. februar 2017.]</ref><ref>[https://www.jv.dk/indland/Venstre-erkender-klodset-formulering-om-at-vaere-dansker/artikel/2478203 Venstre erkender klodset formulering om at være dansker. JydskeVestkystens hjemmeside, dateret 11. februar 2017.]</ref>
 
▲#Baggrunden Personerer, medat danskDanmarks oprindelse:Statistik Sidensiden 1991 har Danmarks Statistik opdelt befolkningen i tre herkomstgrupper, nemlig personer af dansk oprindelse, indvandrere[[indvandrer]]e og efterkommere[[efterkommer]]e af indvandrere. En person med dansk oprindelse defineres som "en person - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark".<ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/indvandrere-og-efterkommere-1--januar/indhold.aspx Danmarks Statistik: Kvalitetsdeklaration for statistik over indvandrere og efterkommere. Hentet 17. juli 2015.]</ref> Personens eget statsborgerskab og fødested er altså irrelevant for, om vedkommende betragtes som af dansk oprindelse. Opdelingen blev vedtaget undersom følge af betænkning 1214-1991 undermed titlen "''Bedre statistik om flygtninge og indvandrere''<ref>[http://www.statensnet.dk/betaenkninger/vis.cgi?nummer=1214-1991 Det administrative bibliotek: Betænkning nr. 1214-1991]</ref><ref>[https://www.dst.dk/ext/2596449109/0/befolkning/Bedre-statistik-om-flygtning-og-indvandrere-Betaenkning-nr-1214--pdf Bedre statistik om flygtninge og indvandrere. Betænkning nr. 1214, marts 1991.]</ref> og anvendes i dag i en række sammenhænge til statistisk brug af offentlige institutioner som [[Danmarks Statistik]] og [[Integrationsministeriet]].<ref>[http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/statistik/tal_og_fakta/2007/tal_og_fakta_november2007/html/chapter02.htm Begreber og definitioner i integrationsstatistikken]</ref> 1.Danmarks januarStatistik 2015bruger boededog deraldrig 5.002.000selv personerbetegnelsen "danskere" om gruppen med dansk oprindelse, imen Danmark.anvender Ligesomnormalt forordet statsborgeredanskere findesenten derom ikkedanske officielstatsborgere statistikeller for,om hvorindbyggere mangei personerDanmark, afhængigt af dansk oprindelse der har bopæl i udlandetsammenhængen.
 
1. januar 2019 boede der 5.012.480 personer med dansk oprindelse i Danmark.<ref name=folk2/> Ligesom for statsborgere findes der ikke officiel statistik for, hvor mange personer af dansk oprindelse der har bopæl i udlandet.
 
== Sprog ==
Line 40 ⟶ 47:
== Personer af dansk afstamning i andre lande ==
 
I mange lande lever personer, der er bevidste om og ved forskellige lejligheder markerer deres danske afstamning. Det drejer sig både om personer i traditionelle udvandrerlande som Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand, hvortil udvandringen ofte fandt sted for adskillige generationer siden, og personer, der indtil for nylig selv har været bosat i Danmark og måske påregner at vende tilbage til hjemlandet efter udstationering eller lignende. Nedenstående tabel angiver forskellige skøn for antallet i en række lande - opgørelsesmetoderne for de enkelte lande er dog ikke nødvendigvis umiddelbart sammenlignelige (et vigtigt udvandrerland som [[Danske indvandrere i Argentina|Argentina]] mangler i tabellen).
 
{| cellpadding="4" cellspacing="0" style="border: 1px solid #000000; float: left; margin: 20px; margin-bottom: 5px; margin-top: 5px;"
Line 64 ⟶ 71:
| {{flag|Storbritannien}} || 18.493<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/shared/spl/hi/uk/05/born_abroad/countries/html/denmark.stm BBC NEWS | UK | Born Abroad | Denmark<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ||
|- style="background-color: #EEEEEE;"
| {{flag|Argentina}} || 13.000<ref>[http://cphpost.dk/community/how-denmark-forever-has-a-place-in-argentinas-heart.html How Denmark forever has a place in Argentina’s heart.Artikel på cphpost.dk 12. februar 2012. Tallet er et estimat af, hvor mange danskere der udvandrede til Argentina 1848-1930, ikke antallet af personer med dansk tilknytning til landet i dag.]</ref> ||
|- style="background-color: #CCCCCC;"▼
| {{flag|Spanien}} || 8.944<ref>[http://www.ine.es/prodyser/pubweb/anuario06/anu06_02demog.pdf Spanish National Statistics Institute]</ref> ||
|- style="background-color: #CCCCCCEEEEEE;"
| {{flag|Frankrig}} || 7.000<ref>[http://www.udvandrerne.dk/JLKM/Udvandre.nsf/Uniq/688507Reference 6000-7000 danskere bor ved den franske Riviera - Frankrig<!-- Bot genereret titel -->]</ref> ||
|- style="background-color: #EEEEEE;"▼
| {{flag|Grønland}} || 6.500<ref>The [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gl.html#people CIA World Factbook] reports that Greenland, in a July 2005 estimate, has 56,375 inhabitants. The share of Danes was in 2000 estimated to be just below 12%. Taking for granted that the two ethnic groups have developed equally from 2000 to 2005, this adds up to an estimate just below 6765 Danish people in July 2005.</ref> ||▼
|- style="background-color: #CCCCCC;"
▲| {{flag|Grønland}} || 6.500<ref>The [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gl.html#people CIA World Factbook] reports that Greenland, in a July 2005 estimate, has 56,375 inhabitants. The share of Danes was in 2000 estimated to be just below 12%. Taking for granted that the two ethnic groups have developed equally from 2000 to 2005, this adds up to an estimate just below 6765 Danish people in July 2005.</ref> ||
| {{flag|New Zealand}} || 3.507<ref>[http://www.stats.govt.nz/NR/rdonlyres/868341F6-C705-4738-9792-EDE1F79AE9B2/0/MoreCensus96CountsPeople.doc Statistics New Zealand]</ref> ||▼
|- style="background-color: #EEEEEE;"
▲| {{flag|New Zealand}} || 3.507<ref>[http://www.stats.govt.nz/NR/rdonlyres/868341F6-C705-4738-9792-EDE1F79AE9B2/0/MoreCensus96CountsPeople.doc Statistics New Zealand]</ref> ||
|- style="background-color: #CCCCCC;"
| {{flag|Island}} || 2.802<ref>{{cite web
|url=http://www.statice.is/?PageID=1174&src=/temp_en/Dialog/varval.asp?ma=MAN12100%26ti=Population+by+country+of+birth+1981%2D2006+%26path=../Database/mannfjoldi/Faedingarland/%26lang=1%26units=Fj%F6ldi
Line 78 ⟶ 87:
|publisher=Statistics Iceland (English version)
|accessdate=2007-07-21}}</ref> ||
▲|- style="background-color: #CCCCCC;"
| {{flag|Færøerne}} || 2.800 ||▼
|- style="background-color: #EEEEEE;"
▲| {{flag|Færøerne}} || 2.800 ||
| {{flag|Finland}} || 1.235<ref name="un">{{cite web|url=http://www.un.org/en/development/desa/population/migration/data/estimates2/estimates17.shtml|title=United Nations Population Division &#124; Department of Economic and Social Affairs|website=un.org|accessdate=2018-06-29}}</ref> ||▼
|- style="background-color: #CCCCCC;"
▲| {{flag|Finland}} || 1.235<ref name="un">{{cite web|url=http://www.un.org/en/development/desa/population/migration/data/estimates2/estimates17.shtml|title=United Nations Population Division &#124; Department of Economic and Social Affairs|website=un.org|accessdate=2018-06-29}}</ref> ||
▲|- style="background-color: #EEEEEE;"
| {{flag|Irland}} || 809<REF>[http://www.cso.ie/statistics/placebirthagegroup.htm CSO Ireland – 2006 Census]</REF>
 
Line 92 ⟶ 101:
 
{{Uddybende|Folkekirken}}
{{Uddybende|Islam i Danmark}}
 
Størstedelen af de religiøse danskere både i og uden for [[Danmark]] er [[evangelisk-luthersk]] [[Kristendom|kristne]]. Det største [[trossamfund]] i Danmark er [[Folkekirken]], som knap 75 % af den danske befolkning i 2019 er medlem af.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/KMSTA001 Statistikbanken, tabel KMSTA001: Folketal 1. januar efter sogn, herkomst og folkekirkemedlemsskab. Danmarks Statistik. Hentet 20. februar 2019.]</ref> Den næststørste religion er [[islam]]. Det skønnes, at godt 5 % af den danske befolkning er muslimer.<ref>[https://www.religion.dk/religionsanalysen/hvor-mange-indvandrer-lever-i-danmark Brian Arly Jacobsen: Hvor mange muslimer bor der i Danmark? Analyse bragt på religion.dk 8. februar 2018.]</ref>
 
Danmark betragtes dog normalt ikke som et særlig religiøst land. Kun 17 % af danskerne mente i en meningsmåling i 2016, at religion spillede en meget vigtig rolle i deres tilværelse.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/flertal-af-danskerne-religion-er-ikke-meget-vigtig-i-mit-liv Flertal af danskerne: Religion er ikke meget vigtig i mit liv. Nyhed på dr.dk, dateret 8. november 2016.]</ref> I 2017 betegnede 48 % af danskerne sig som ikke-troende.<ref>[http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-10-31-danskerne-dropper-religion-antallet-af-ikke-troende-i-staerk-vaekst Danskerne dropper religion - antallet af ikke-troende i stærk vækst. Nyhed på tv2.dk, dateret 31. oktober 2017.]</ref>
Størstedelen af de religiøse danskere både i og uden for [[Danmark]] er [[evangelisk-luthersk]] [[Kristendom|kristne]]. Det største [[trossamfund]] i Danmark er [[Folkekirken]], som knap 78 % af den danske befolkning i 2015 er medlem af.<ref>[http://www.km.dk/kirke/kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal/ Medlemmer af folkekirken. Kirkeministeriets hjemmeside. Hentet 17. juli 2015.] </ref>. Udersøgelser viser dog, at mindst 40% af danskerne reelt ikke tror på en [[gud (højere væsen)|gud]]<ref>[http://www.staff.hum.ku.dk/hojs/gudstro/pdf/Luchau.nov.2004.pdf Gudstro i Danmark i 50 år<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>, og at, ifølge en undersøgelse fra 2005, mellem 43 - 80 % af danskerne betragter sig selv som enten ikke-troende, [[ateist]]er eller [[agnostiker]]e. Herved placerede Danmark sig ifølge undersøgelsen på plads nummer 3 over de 50 lande, som har flest ateister og agnostikere.<ref>[http://www.adherents.com/largecom/com_atheist.html Adherents.com: Atheist Statistics]</ref>
 
== Se også ==
Line 115 ⟶ 127:
'''Religion'''
* [[Folkekirken]]
* [[Islam i Danmark]]
* [[Jøder i Danmark]]
* [[Danske Sømands- og Udlandskirker]]
* [[Dansk Kirke i Sydslesvig]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Danskere"