Klaus Riskær Pedersen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
gør artiklen lidt mindre POV, indsætter kildemangler-skabeloner, sproglige rettelser
Linje 35:
==Karriere==
=== Forretningsmand og Europaparlamentariker ===
Som 23-årig under studierne ved [[Handelshøjskolen i København]] etablerede Riskær i 1978, delvist finansieret af undervisningsminister [[Ritt Bjerregaard]]'s projektafdeling, tidsskriftet ''[[Børsinformation]]''. I 1979 startede han sideløbende [[investeringsselskab]]et [[Krepco]]. Bladets [[aktie]]analyser vakte anerkendelse, men også kontroverser, blandt andet i forhold til rygter om at Riskær selv spekulerede i effekten af sine egne analyser på aktiekursen.<ref name=Bull27>Bull, Espen & John Mynderup. 2009 [1990]. Klaus Riskær Pedersen: Fra Barn til voksen - op- og nedture 1955-1990. Børsens Forlag. s. 27-47.</ref> Over de næste år opbyggede Børsinformation en forretning ved at analysere børsnoterede firmaers regnskaber og sælge detaljerede analyser til interesserede kunder. Børsinformations analyser førte til nogen kontrovers, især hos firmaer som ikke brød sig om at se svagheder i deres regnskaber offentliggjort.{{Kilde mangler|dato=februar 2019}} Blandt andet udgav Børsinformation i 1979 en analyse af regnskabet for skibsværftet [[Burmeister & Wain|B & W]], kort før firmaets generalforsamling, hvori Riskær beskrev deres regnskab som sminket, og selskabets fremtid som usikker. [[Jan Bonde Nielsen]], som havde en kontrollerende aktiepost i B& W, søgte at få nedlagt forbud mod at udbrede analysen, og holdt et privat møde med Riskær for at få ham til at trække den tilbage. Riskær holdt fast, og da Bonde Nielsen senere nægtede at han overhovedet vidste hvem Klaus Riskær var, kunne Riskær til gengæld nævne at han ellers huskede farven på Bonde Nielsens slips under mødet.<ref>Michael Teschl, Birgitte Dyrekilde. 2016. Afsløret - Jan Bonde Nielsen. Lindhardt og Ringhof, s. 94</ref><ref>Gregers Dirckinck Holmfeld. 2016. Den nye Danmarkskrønike: Det går ufatteligt godt. Lindhardt og Ringhof</ref>
 
I 1983 opkøbte Riskær en stor aktiepost på 5,3 millioner i medicinalfirmaet Ferrosan. Selskabets administrerende direktør var [[Asger Aamund]] som blev nervøs for om Riskærs aktiepost kunne være kontrollerende og om han ville sælge den videre. Ferrosan valgte derfor, kun seks uger efter at Riskær erhvervede aktieposten, at købe den af Riskær til 85 millioner, hvilket gav ham en personlig gevinst på 20 millioner kroner.<ref>Bull, Espen & John Mynderup. 2009 [1990]. Klaus Riskær Pedersen: Fra Barn til voksen - op- og nedture 1955-1990. Børsens Forlag. s. 49-59</ref> Først senere fik Riskær at vide, hvad Aamund godt vidste under forhandlingen, nemlig at aktieposten faktisk var kontrollerende for firmaet og derfor kunne have været meget mere værd end det han fik for den.<ref>Søren Funch, Henrik Tüchsen. Aamund: - om enspænderen, livsværket og familien. Gyldendal A/S, 20 Mar 2012.</ref>