Antisemitisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Antisemitisme i Danmark: Gavebrevet til Kalundborg kirke.
Linje 32:
 
== Antisemitisme i Danmark ==
[[Fil:Judensau Blockbuch.jpg|thumb|Den tyske ''Judensau'' (= jødeso), et [[træsnit]] fra 1400-tallet. Jøderne bærer flade hatte med spids, et påbudt jødemærke flere steder i middelalderen.]]
[[Fil:Anti-Semitism Klapeida.jpg|thumb|Anti-jødisk [[graffiti]] i [[Klaipėda]] i [[Litauen]], [[2005]]. ''Juden 'raus'' og ''Hasse'' betyder "Jøder ud!" og "[[had]]" på [[tysk]]. Dobbelt-s'erne i ''Hasse'' er formet som dobbelt-s'en i ''[[Schutzstaffel]]''.]]
Fra dansk middelalder kendes et brev dateret [[apostelen Jakob]]s dag (dvs. [[25. juli]]) [[1400]], hvor jomfru Ellen Broksdatter skænkede sit gods i Nyrup på [[Røsnæs]] til [[Jomfru Maria|Vor Frues]] [[alter]] i [[Vor Frue Kirke (Kalundborg)|Kalundborg kirke]]. Til gengæld skulle kirken dagligt afholde messe foran alteret, og årligt en særlig sjælemesse for Ellen Broksdatter. Under gavebrevet hænger [[segl]] tilhørende både jomfru Ellen selv, Roskildebispen [[Peder Jensen Lodehat|Peder Lodehat]], ærkedegnen, [[Sorø Kloster|Sorø-abbeden]] og [[Kalundborg]]s [[borgmester]], Peder Brand. Men giveren kan ikke have følt sig overbevist af [[autoritet]]ernes forsikringer alene, for i gavebrevet trues med [[forbandelse]]r, hvis nogen skulle finde på at misligholde aftalen: "''Over ham skal alle den hellige skrifts forbandelser komme, og de hellige fædres forbandelser.''" Videre skulle vedkommende frasige sig troen ved at håne [[Bibelen]] og fornægte Jesus og jomfru Maria; desuden vanhellige [[sakrament]]erne [[dåb]] og [[ægteskab]] ved at [[Voldtægt|voldtage]] nogen eller lade sig voldtage, samt flå og ofre et dyr over døbefonten; og ved at gifte sig og have [[samleje]] med en jøde eller jødinde på [[alter]]et. <ref>Peter Pentz: "Hellig forbandelse", ''[[Skalk]]'' 1/2019</ref>
De første jøder i nyere tid begyndte at bosætte sig i Danmark sidst i 1600-tallet, og der har lejlighedsvis siden da været eksempler på antisemitiske holdninger og handlinger i Danmark. Det gælder således den litterære jødefejde ([[Jødefejden 1813]]) og de antisemitiske optøjer i København og provinsen 1819-20 ([[Jødefejden 1819-1820]]). Også i [[mellemkrigstiden]] 1918-39 var der antisemitiske strømninger i det danske samfund som en efterklang af begivenhederne udenfor landets grænser. I 1917 stiftede en gruppe kunstnere og akademikere således den antisemitiske forening ''Dansk Forening til Fremmedelementers Begrænsning'', senere omdøbt til [[Dansker-Ligaen]]. Foreningen fik stor betydning for de danske nazister. I 1930'erne var især den danske avis ''[[Jyllands-Posten]]'' præget af antisemitiske holdninger. Avisens faste skribent [[H.J. Hansen (zoolog)|Hans Jacob Hansen]] med tilnavnet "Flue-Professoren" skrev således om ''Jødeproblemet'' og foreslog bl.a. i sine artikler, at de [[danske jøder]] skulle udelukkes fra bestemte stillinger i samfundet for at gøre det jødefrit.<ref>[https://www.information.dk/kultur/2008/10/overraskende-aggresssiv-antisemitisme ’Overraskende aggresssiv antisemitisme’. Artikel af Ulrik Dahlin på information.dk 8. oktober 2008.]</ref>
 
De første jøder iI nyere tid begyndte jøder at bosætte sig i Danmark sidst i 1600-tallet, og der har lejlighedsvis siden da været eksempler på antisemitiske holdninger og handlinger i Danmark. Det gælder således den litterære jødefejde ([[Jødefejden 1813]]) og de antisemitiske optøjer i København og provinsen 1819-20 ([[Jødefejden 1819-1820]]). Også i [[mellemkrigstiden]] 1918-39 var der antisemitiske strømninger i det danske samfund som en efterklang af begivenhederne udenfor landets grænser. I 1917 stiftede en gruppe kunstnere og akademikere således den antisemitiske forening ''Dansk Forening til Fremmedelementers Begrænsning'', senere omdøbt til [[Dansker-Ligaen]]. Foreningen fik stor betydning for de danske nazister. I 1930'erne var især den danske avis ''[[Jyllands-Posten]]'' præget af antisemitiske holdninger. Avisens faste skribent [[H.J. Hansen (zoolog)|Hans Jacob Hansen]] med tilnavnet "Flue-Professoren" skrev således om ''Jødeproblemet'' og foreslog bl.a. i sine artikler, at de [[danske jøder]] skulle udelukkes fra bestemte stillinger i samfundet for at gøre det jødefrit.<ref>[https://www.information.dk/kultur/2008/10/overraskende-aggresssiv-antisemitisme ’Overraskende aggresssiv antisemitisme’. Artikel af Ulrik Dahlin på information.dk 8. oktober 2008.]</ref>
Antisemitismen spiller ikke nogen stor rolle i dag i det danske samfund, men dyrkes dog i snævre kredse, f.eks. hos de danske nazister i [[DNSB]] og i nogle [[islamistisk]]e fora.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE101845/hizb-ut-tahrir-opfordrer-igen-til-drab-paa-joeder/ ''Hizb-ut-Tahrir opfordrer igen til drab på jøder'', politiken.dk, 14.12.2004]</ref>
 
Antisemitismen spiller ikke nogen stor rolle i dag i det danske samfund i dag, men dyrkes dog i snævre kredse, f.eks. hos de danske nazister i [[DNSB]] og i nogle [[islamistisk]]e fora.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE101845/hizb-ut-tahrir-opfordrer-igen-til-drab-paa-joeder/ ''Hizb-ut-Tahrir opfordrer igen til drab på jøder'', politiken.dk, 14.12.2004]</ref>
 
Siden 2015 har [[Rigspolitiet]] foretaget en årlig afrapportering af [[hadforbrydelse]]r. I 2017 registrerede politiet 142 religiøst motiverede hadforbrydelser, hvoraf de 38 var rettet mod jøder. Jøderne var dermed den religiøse gruppe, der tegnede sig som ofre for den næststørste andel af årets hadforbrydelsessager. De fleste religiøst klassificerede hadforbrydelser, nemlig 67, var [[islamofobi]]ske, idet de var rettet imod [[danske muslimer]]. For begge grupper har det registrerede antal været stigende siden 2015.<ref>[https://politi.dk/-/media/mediefiler/pdf/rigspolitiet/rapporter-og-analyser/hadforbrydelser/hadforbrydelser-2017.pdf?la=da&hash=01CD2D9FBA7CC9314CE8DF048CC0AAD1CDD18675 Rigspolitiet: Hadforbrydelser i 2017. Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser. Dateret september 2018.]</ref>