Kalmarunionen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tags: Hoar Mobilredigering Mobilwebredigering |
m Gendannelse til seneste version ved Toxophilus, fjerner ændringer fra 87.49.45.134 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 69:
Håkon Magnusson og hans far forsonedes dog i foråret 1362 og kom overens om at samregere i Sverige og Norge. For at få hjælp til at besejre den svenske adel, vendte de sig til Valdemar Atterdag i Danmark. Håkon Magnusson havde i 1359 forlovet sig med Valdemars seksårige datter [[Dronning Margrethe 1.|Margrethe]]. Under pres fra den svenske adel havde Håkan ophævet forlovelsen og i stedet forlovet sig med en prinsesse fra Holsten, [[Elisabet af Holsten (død 1402)|Elisabet]]. Da prinsessen i december 1362 rejste til Sverige for at møde sin kommende ægtefælle, blev hendes skib af vinden drevet til Bornholm og der sattes hun i fængsel. Magnus Eriksson og hans søn skyndte sig til København, og den [[9. april]] [[1363]] giftede Håkan sig med Margrethe. Den holstenske prinsesse slap siden ud af fængslet; hun levede resten af sit liv i kloster.<ref>Carlsson (1945), s. 32–33</ref>
Valdemar havde to døtre, [[Ingeborg Valdemarsdatter|Ingeborg]] og Margrethe, og i denne situation kunne begge vælges som tronfølger. Ingeborg var gift med [[Henrik Bödeln af Mecklenburg]], søn af [[Albrecht 2. af Mecklenburg|Albrecht den Store af Mecklenburg]]. Den stormandsopposition, som fandtes i Sverige mod Håkon Magnusson, forenede sig med Albrecht for at sætte dennes søn [[Albrecht af Mecklenburg]] på Sveriges trone. Under andet halvår 1363 begav Valdemar Atterdag sig ud på en lang europæisk rejse og hans allierede Magnus og Håkan kunne derfor ikke vente nogen hjælp fra Danmark. I november 1363 sejlede en stor tysk hær til Sverige i et overraskende angreb mod folkungerne, som lykkedes. I
=== Danmark og Norge i union ===
|