Forskel mellem versioner af "Danmark-Norge"

43 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
deler første sætning i indledning op
m (Mellemrumkorrektion)
(deler første sætning i indledning op)
{{Harflertydig2|Unionstiden}}
 
'''Danmark–Norge''' er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to [[kongerige]]r [[Danmark]] og [[Norge]] fra tiden[[1536]] eftertil [[1814]]. Rigsfællesskabet havde sin oprindelse i [[Kalmarunionen]]s endelige sammenbrud i [[1523]], da [[Sverige]] erklærede sig uafhængigt, ogmen havde formelt fraførst [[1536]]sin begyndelse da Norge blev underlagt den danske krone i 1536, og varede indtil [[1814]] da Norge blev afstået til kongen af Sverige og forlod rigsfællesskabet. I samtiden anvendtes begrebet dog ikke, og staten blev som regel omtalt som "den danske krone" (kron zu Dennemarck) eller '''Tvillingrigerne'''.<ref>Uffe Østergård: Europa. Identitet og identitetspolitik (1998).</ref>
 
Unionsriget inkluderede i hovedsagen de to rigsdele Danmark og Norge, men omfattede også provinserne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]], der var særskilte administrative enheder, de oprindeligt norske skatlande [[Grønland]], [[Island]], [[Færøerne]], [[Shetland]] og [[Orkneyøerne]] som fra [[landnam]]stiden var underlagt den norske konge, de nuværende svenske landskaber [[Skåne]], [[Halland]], [[Bohuslen]], [[Herjedalen]] og [[Jemtland]], samt efterhånden et antal oversøiske [[Danske kolonier|kolonibesiddelser]]. Opløsningen af unionen mellem de to lande 1814 fik ikke indvirkning på forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne, som derefter med [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]] dannede [[helstaten]] indtil [[2. Slesvigske Krig|1864]], og de tidligere norske områder Færøerne, Island og Grønland som efter rigsopløsningen forblev danske besiddelser.