Islam: Forskelle mellem versioner

Ordet ”''islam''” er på [[Arabisk (sprog)|arabisk]] både et [[verbalsubstantiv]] (”underkastelse for, total hengivelse til Gud”) og navn på islam som religion”). Som verbalsubstantiv er betegnelsen tæt knyttet til (og til tider sammenfaldende med) termen ''aslama'' (’overgivelse, tilkendegivelse til Gud’). Det er bl.a. herfra at betegnelsen ''muslim'' (flertalsform ''muslimūn'') udledes, da ’en der underkaster sig islam’ på dansk benævnes muslim (flertalsform muslimer).<ref group="note">Muhammedanisme, og afledt heraf betegnelser som ’muhammedaner’, er en ukorrekt betegnelse for Muhammed og islam, idet Muhammed ikke dyrkes eller tilskrives andre former for guddommelighed. I Koranen omtales han som et almindeligt menneske som forkynder af den guddommelige åbenbaring, hvor Gud er i centrum og hengivelse alene tilhører Gud (jf. [http://al-quran.info/#6:48 6:48]). Muhammed er Guds talerør og står dermed som garant for den åbenbaring, skriftet Koranen indeholder; herfra opstod den tanke antagelig, at han tillige var bogens forfatter.</ref> Den [[Vesten|vestlige]] orddannelse og sprogbrug anvender generelt ikke islam som verbalsubstantiv, selvom det inden for bestemte domæner er ved at vinde indpas.<ref group="note">Specielt domæner inden for islamforskning, [[eksegese]] og [[oversættelse]] af Koranen og [[Hadith#Hadithsamlinger|traditionssamlingerne]]. Et eksempel herpå er koranoversættelsen af vers [http://al-quran.info/#9:74 9:74]: ”De sværger ved Gud på, at de intet har sagt. Men de har sagt vantro ord. De er blevet vantro, efter deres ''islām'' (underkastelse til Gud)…”.</ref> Som navneord anvendes islam i omtale (eller dele) af [[religion]]en islam ud fra vidt forskellige religiøse, politiske og sociale aspekter. Flertydigheden i ordets betydning og struktur er ligeledes afspejlet i [[Koranen|Koranens]] brug af termen ''islam''.<ref group="note">Overordnet kan den koranske anvendelse af termen ''islam'' kategoriseres i kategorier: (1) Den indre betydning og kvalitet af islam (jf. [http://al-quran.info/#6:125 6:125], [http://al-quran.info/#61:7 61:7] og [http://al-quran.info/#39:22 39:22]), (2) islam i betydning af ''dīn'' (grundbetydning ’religion’, konnoterer også en betydning af den gæld mennesket har overfor Gud) (jf. [http://al-quran.info/#5:3 5:3], [http://al-quran.info/#3:19 3:19] og [http://al-quran.info/#3:85 3:85]) og (3) islam som handlingen af at vende ”til (eller tilbage)” til Gud (''tawba'') (jf. [http://al-quran.info/#9:74 9:74], [http://al-quran.info/#49:14 49:14], [http://al-quran.info/#49:17 17]).</ref> I daglig tale er det primært ’den islamiske verden’ samt de religiøse og politiske sfærer af religionen der forstås ved omtale af islam.

 

 

[[Historisk]] anses religionen islam for at fremkomme i [[Muhammed|Muhammeds]] levetid på [[Den Arabiske Halvø]] i det [[7. århundrede]]. Siden da har islam været den dominerede religion i [[region]]en, hvor udbredelsen ikke har været et resultat af målrettet [[Missionær|missionsarbejde]], men snarere en ”syntese mellem islams centrale trosindhold og de levende [[kultur]]er, der med tiden blev en del af den islamiske verden”.{{sfn|Simonsen|2001|loc=→ Islam}} Den spredte sig hurtigt gennem større dele af [[Eurasien]] og [[Afrika]] og udgør i dag verdens næststørste religion med mere end 1,5 [[milliard]]er tilhængere (muslimer) der sammenlagt udgør omtrent en fjerdedel (23,2 % (2010)) af [[verdens befolkning]].<ref>[http://www.pewforum.org/files/2012/12/globalReligion-full.pdf (PDF) ''The Global Religious Landscape - A Report on the Size and Distribution of the World’s Major Religious Groups as of 2010'']. Published by Pew Research Center, December 2012. Page 9. Hentet den 4. november 2013. {{en icon}}</ref> [[Demografi]]sk er islam som religion i dag udbredt over hele [[verden]] ([[verdensreligion]]) og udgør majoriteten af befolkningen i 49 [[lande]] (ud af i alt [[193]] anerkendte [[Verdens lande|lande i verden]]) og en signifikant minoritet i adskillige andre.{{sfn|John Louis Esposito|2003|loc=→ Islam, Overview (Von Sivers, Peter, Ali A. Mazrui, S. Enders Wimbush, Dru C. Gladney, Bruce B. Lawrence, M. B. Hooker, P. S. Van Koningsveld and Frederick Mathewson Denny)}} Flere bevægelser (bl.a. [[Bahai]], [[Ahmadiyya]] og [[Sikhisme]]{{sfn|Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger|1998|loc=→ monoteisme}}) er siden helt eller delvis inspireret af islams lære.