Skudår: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 1:
[[Fil:Skudår.jpg|thumb|300px|Her bliver det enkelt illustreret hvilken dag skudåret er.
Et '''skudår''' er et [[år]] der er forlænget i forhold til andre år. Hvis det kun er en enkelt dag, der tilføjes til kalenderen i et skudår (se nedenfor), kaldes det for en [[skuddag]].
I den [[gregorianske kalender]] og dens forgænger, den [[julianske kalender]], betyder det at året er 366 dage, i stedet for det normale 365. Andre kalendere har andre mekanismer, der også kaldes skudår; for eksempel har den [[Den jødiske kalender|hebraiske kalender]] skudmåneder i stedet for skuddage, således at de fleste år har 12 måneder men visse år har 13. Ved skudår i de gregorianske og julianske kalendere har februar 29 dage i stedet for 28. Af historiske årsager er det sådan, at skuddagen ikke er den 29., men den 24. februar, og dagens der normalt kaldes 24. t.o.m. 28. februar bliver omdøbt 25. t.o.m. 29. februar.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-24-februar-skuddag Derfor er 24. februar skuddag], fra [[Videnskab.dk]]</ref>
I den gregorianske kalender er et år skudår, hvis årstallet er deleligt med 4. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År [[1900]] var således ikke et skudår, men år [[2000]] var. Et år bliver således i gennemsnit 365,2425 dage.
Line 7 ⟶ 10:
== Formål ==
Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet, så
Med et skudår hvert fjerde år (som i den julianske kalender) passer det næsten. De ekstra regler om at springe skudåret over ved århundredeskiftet og så alligevel have et skudår hvert 400. år er indført for at få det til at passe endnu bedre. Det blev dog først indført af [[
== Se også ==
| |||