Wikipedia:Svar til kritikere: Forskelle mellem versioner

== Mange Wikipedia-artikler er af en dårlig kvalitet, og der er ikke nogen brugerbedømmelsesproces; ingen intellektuelle med respekt for sig selv vil associeres med dette ==

 

 

:Wikipedia er både et produkt og en proces. Som et produkt virker det måske ikke lige nu særlig spændende eller respektabelt overhovedet. Som en proces derimod er det ganske bemærkelsesværdigt. Ser man det som en proces, så kan Wikipedia dømmes, ikke ud fra dets tilstand på et givent tidspunkt, men ud fra, hvordan webstedet er voksende, hvor godt det bliver, hvad det ønsker at blive.

 

 

 

:Men det ''er'' muligt, fordi mange redelige intellektuelle ''deltager'' i opbygningen af Wikipedia. Først og fremmest er det sjovt! Men det er kun sjovt for intellektuelt seriøse folk hvis vi er sikre på at vi skaber kvalitet. Og hvordan ved vi det? Hovedtrækkene i svaret bør være ret åbenlyse for enhver som har læst [[Eric Raymond|Eric S. Raymond]]'s kendte essay om open source-bevægelsen, "[http://www.catb.org/~esr/writings/cathedral-bazaar/ The Cathedral and the Bazaar]." Husk at hvis vi kan redigere enhver side, så kan vi redigere hinandens værker. Vi kan opdage hinandens fejl og glæde os over at kunne rette dem.

 

 

 

:Hvis wikipedianerne troede på det, så ville vi droppe hele projektet. Vi mener at vi - gradvist - er ved at udvikle en pålidelig ressource. Så hvad kan vi svare til de ovenstående bekymringer?

 

 

 

:Vi skjuler bestemt ikke det faktum at mange af artiklerne har brug for at blive arbejdet meget med. Vi begyndte først i januar 2001 (og den danske version i februar 2002); processen med oprettelsen af Wikipedia artikler har været meget stabil og effektiv gennem mange måneder.

 

 

 

:Der er afgjort mange "stub" artikler og vi deler din mening om deres latterlighed. Men det giver ikke megen mening at dømme hele projektet, enten som et produkt eller en proces, på basis af de påbegyndte artiklers latterlighed. Der er også mange meget gode artikler på Wikipedia. I øjeblikket er størstedelen blot OK - ikke spektakulære på nogen måde. Men det vil alt sammen ændre sig, fordi vi konstant arbejder på dem. Folk udvider konstant artikler.

:Det er rimeligt at tro at der vil komme en tid hvor vi har opbrugt de fleste af de mest almindelige emner, og hvor vi har påbegyndte artikler om næsten alt andet. Så har vi intet valg, men må gå dybere ind i tingene. Vi kan se frem til det. Hver ting til sin tid!

 

:Det er direkte ukorrekt at påstå at Wikipedia ikke har nogle standarder. Standarderne som vi følger er dem som bliver indført af bidragyderne og i nogle tilfælde har de rigtig høje standarder. Parallelt med at vi modtager flere og flere besøgende, vil vi også opleve en stigning i ekspertbidrag, og huller vil blive fyldt ud løbende. Den eneste måde derefter at udvide er, at tilføje mere dybde og kvalitet til artiklerne. Dette vil også tiltrække flere eksperter, som følger deres egne meget høje standarder.

:Det er grebet ud af luften at påstå, at kvalitetsstandarder ikke eksisterer for hverken nuværende eller fremtidige bidragydere på Wikipedia.

== God kvalitet ''kræver'' systematisk gennemsyn for fejl og mangler af eksperter, hvilket Wikipedia ikke får. ==

 

 

:Det er fuldstændig korrekt, at Britannica er god ikke kun fordi den er stor; den høje kvalitet af artiklerne er meget vigtig. Det er helt sikkert at den kun blev det ved at have høje standarder. Det indrømmer vi, men hvad grundlag er der for at slutte, at det kun er ved ”at være selektiv” (og vælge ”hvem” som skriver om hvad), at det er muligt at opnå høje standarder? Måske er der en anden og mere åben måde. Wikipedia er en god test af denne fremgangsmåde, vi har jo trods alt formået blandt andet på den engelsksprogede Wikipedia, at producere nogle rigtig gode artikler ([[:en:wikipedia:brilliant prose|Udmærkede artikler]]). –og for resten, ikke alle af disse blev skrevet af de mange Ph.D'er og andre højt værdsatte folk, som arbejder med på dette projekt.

 

 

:Først og fremmest: Hypotesen om at åbenhed er godt for kvaliteten ''er allerede'' blevet afprøvet, og hvad bedre er: Artikler der er skrevet af mange forskellige personer indenfor Wikipedias rammer, er nu sammenligningsdygtige med de artikler man finder i andre udmærkede opslagsværker. Hvis du alligevel insisterer på at overveje hypotesen ''apriorisk,'' håber vi at du vil spørge dig selv: hvilken er med størst sandsynlighed korrekt?

# En artikel skrevet af en professionel skribent, som ikke er specialist eller er en mådelig videnskabsmand (som så mange leksikonartikler er), og ikke udsat for offentlig kritik og forbedring.

 

 

:Det virker bestemt som en rimelig ting at sige, men der er nogle ting, man skal huske på. For det første, et stigende antal Wikipedia artikler ''har'' kildehenvisninger, og dette er noget vi i høj grad anbefaler.

:For det tredje, hvis vi finder det formålstjeneligt, så kan vi installere en slags [[Wikipedia approval mechanism|godkendelses mekanisme]]. Alternativt kan nogle andre starte et projekt, som godkender Wikipedia artikler, eftersom indholdet er frit.

 

 

:Næsten alle os i fælleskabet er imod en politik, hvor vi fuldstændigt "fastfryser" nogle sider, sådan at de kun kan redigeres af en udvalgt gruppe mennesker (fx kun forfatteren og en "redaktør"). Vi føler, at vores egen kollektive overvågning af [[Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer|Seneste ændringer]] er tilstrækkelig sikkerhed mod særlinge--se ovenfor. Desuden er det ganske klart, at hvad Wikipedia har haft af succes netop skyldes den åbenhed der har været. Så altså, vi ønsker ikke at slagte hønen, som lægger guldæggene.

== Wikipedias forudsigelser om fortsat vækst er tvivlsomme ==

 

 

:Det er der faktisk, i det mindste hvad angår Wikipedia. Der er mindst tre grunde til at tro at flere artikler og deltagere vil føre til en højnet kvalitet.

:For det tredje siger simpel statistik, at jo flere der deltager, desto flere eksperter er der også iblandt dem. Derudover undgår folk at røre ved artikler om emner de ikke selv ved noget om, særligt hvis det er en veludviklet artikel, eller hvis de ved at der er en ekspert på området der straks "går i kødet" på eventuelle fejl de laver. (Der findes naturligvis undtagelser) Så jo flere eksperter vi har med os, jo bedre kvalitet af det indhold der skabes under deres uformelle "ledelse". Det er ikke lutter reklamesnak at sige at Wikipedia stræber efter den højeste fællesnævner — det er noget vi ser ske i praksis!

 

 

:Her har kritikeren tilsyneladende tilskreves os den simple tankegang, at "antallet af artikler er steget med en faktor R de sidste ni måneder, så derfor vil det blive ved med at vokse med faktor R i al fremtid." Enig — hvis det var antagelsen, ville det være fjollet. Men det er langt fra hele vores forklaring.

:Selvfølgelig vil vi på et eller andet tidspunkt løbe tør for emner — antallet af encyklopædiske emner er ikke uendeligt. Men det er stort; meget større end 100.000, og en god del større end det antal emner Encyclopedia Britannica dækker. Selv om vi når dertil hvor vi ikke længere kan vokse i ''bredden'', er der stadig mulighed for vokse i ''dybden''.

 

 

:Wikipedia er den hidtil største wiki, og det er et åbent spørgsmål om systemet er skalerbart nok til at følge med væksten. Der er faktisk mange der mener at online-fællesskaber på sigt ikke kan følge med væksten, uanset om de er wiki-baserede eller ej.

:Endelig er det en mulighed, at Wikipedia, når den engang har vokset sig moden, vil indeholde ''mere'' relevant og pålidelig information om et givent emne, end det er muligt på let vis at finde ved hjælp af en søgemaskine. Det er i hvert fald vores plan.

 

 

''Wikipedias software er utilstrækkelig til at løfte opgaven med at skrive en encyklopædi i fællesskab. Det er svært at redigere billeder i fællesskab, der er ikke mulighed for [[WYSIWYG]]-redigering, og komplekse ting kræver brug af HTML.''

 

 

 

: I mellemtiden, selvom vi godt kan blive enige om at softwaren ikke er ideel, så er den ikke utilstrækkelig, og alt hvad vi laver nu kan føres videre efterhånden som softwaren bliver forbedret.