Hængning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Småret
yderligere oplysninger
Linje 1:
[[Fil:Pisanello 010.jpg|thumb|200px|right|[[Galge]] på [[fresko]] af [[Pisanello]]]]
 
'''Hængning''' er blandt andet en metode for henrettelse.
'''Hængning''' er blandt andet en [[henrettelse]]smetode. Delinkventen stilles på en faldlem med et [[reb]] om halsen. Faldlemmen åbnes, og den dømte falder og brækker halsen pga. rebets knude eller bliver kvalt.
 
. Den kan udføres på mange måder. Mest kendt er metoden, hvor den dømte udsættes for et brat fald- fx via en faldlem på skaffort, stige fra en høj bygning eller lignende. Ofte vil døden i disse tilfælde indtræffe relativt hurtigt idet halsen 'brækkes'.
 
Andre metoder indebærer ikke et brat fald, og den henrettede vil lide døden via kvælning efter en længere periode - ofte 3 til 8 minutter..
 
I middelalderen opfattedes hængning som en vanærende død - modsat fx henrettelse via halshugning som opfattedes som "ærlig" (d.v.s ærefuld). Tankegangen genfindes så sent som i 1946, hvor 3 nazistiske (tyske) krigsforbrydere (H. Göring, A. Jodl og W. Keitel anmodede det internationale krigsforbrydertribunal om at blive henrettede ved skydning frem for ved hængning; deres ønske blev ikke imødekommet.
 
I [[vikingetiden]]s [[Skandinavien]] var hængning straf for mange slags forbrydelser. [[Kvælning]]en er ekstremt [[smerte]]fuld, men blev først afskaffet i [[1800-tallet]] i [[Danmark]].