Fredag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Oplysninger med lænker. |
Godihrdt (diskussion | bidrag) m Mellemrumkorrektion |
||
Linje 4:
'''Fredag''' er en [[ugedag]] og normalt en arbejdsdag. Det er [[muslim]]ernes hellige dag svarende til [[jøder]]nes [[sabbat]] ([[lørdag]]) og de kristnes [[søndag]].
I lande som efter den internationale [[standard]] [[ISO 8601]] har indført mandag som ugens første dag, er dagen ugens femte. I [[slaviske sprog]] kaldes fredag derfor "femtedag" ([[kroatisk]] ''petak'', [[slovakisk]] ''piatok'', [[låneord]] i [[ungarsk]] som ''pentek'').
Fredag er den sjette dag i de lande, som efter [[abraham]]itisk tradition har søndag som ugens første dag.
Fredag er opkaldt efter [[Frigg (gudinde)|Frigg]], [[Odin]]s hustru og mor til [[Balder]]. Ordet kom allerede i 300-tallet ind i [[germansk]]e sprog som et låneord fra [[latin]] ''dies Veneris''.
Inspireret af [[græsk]] "[[Afrodite]]s dag" blev fredag i den [[romerske kalender]] "[[Venus]]' dag", ''dies Veneris'', som er let genkendelig i moderne [[romanske sprog]] som fransk ''vendredi'' og italiensk ''venerdí'' - mens [[portugisisk]] danner undtagelse ved at kalde fredag ''sexta-feira'' <ref>https://www.collinsdictionary.com/dictionary/portuguese-english/sexta-feira</ref> (= sjettedag, dvs. sjette dag med [[liturgi]]sk fejring).
I [[kristendom]]men forbindes fredag med [[Jesus Kristus|Kristi]] [[korsfæstelse]] på [[langfredag]]. Derfor var fredag i [[katolsk]] tid en [[faste]]dag, og denne betegnelse har overlevet på [[Island]], hvor fredag stadig kaldes ''föstudagur''.
I ældre [[folketro]] var fredag en ulykkesdag. I nyere tid er især [[fredag den 13.]] knyttet til [[overtro]] med frygt for uheld og ulykker. [[Forsikringsselskab]]ernes [[statistik]] afkræfter dog helt, at der er noget i det.
To danske [[helligdage]] falder altid på en fredag, nemlig langfredag i [[påske]]n og [[store bededag]].
| |||